Havørnes redetræ fældet med motorsav lige før æglægning
11.2.2026 06:00:00 CET | DOF BirdLife | Nyhed
I en lille bøgebevoksning øst for Skælskør på Sydsjælland er et bøgetræ med en ørnerede ulovligt blevet fældet. DOF BirdLife har anmeldt fældningen af redetræet til Midt- og Vestsjællands Politi.

De seneste uger har havørnene i en mindre bevoksning af høje bøgetræer på Orebyvej øst for Skælskør bygget til deres rede for at være klar til æg og unger i ynglesæsonen 2026.
Men for få dage siden endte familielivet brat, da ørnenes redetræ blev fældet som det eneste træ i bevoksningen.
- Det var kendt, at der i den lille skov var ynglende havørne, hvis rede er synlig og let at observere fra offentlig vej. Alt taler for en bevidst fældning af redetræet, netop som hunnen var klar til at lægge æg. Der er opdræt af fasaner i skoven med redetræet, og det er nærliggende at antage, at den ulovlige fældning af ørnenes træ er sket, fordi der finder fasanudsætning sted på lokaliteten, siger Kim Skelmose, der er leder af DOF BirdLifes Projekt Ørn, som overvåger den danske bestand af både havørn, kongeørn og fiskeørn.
Flere forgiftninger og nu fældning
DOF BirdLife har anmeldt den ulovlige fældning af havørnenes redetræ til Midt- og Vestsjællands Politi.
Ødelæggelsen af ørnereden kommer med de senere års mange forgiftninger af havørne i frisk erindring. I flere tilfælde er de giftdræbte ørne fundet på steder, hvor der i nabolaget er opdræt og udsætning af fasaner.
- Indicierne peger i retning af, at ørne og rovfugle i det hele taget er uønskede i områder, hvor der foregår udsætning af fasaner til jagt, siger Kim Skelmose.
Havørnen er fredet ligesom alle andre rovfugle.
Det er dens redetræer også.
Ifølge Jagt- og Vildtforvaltningsloven er det ulovligt at fjerne fuglereder.
Jagtlovgivningen slår fast, at man hverken må ødelægge eller pille aktive fuglereder ned.
Også Artsfredningsbekendtgørelsen beskytter ørnereder.
Her står der i paragraf 6 stk. 3:
”Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes”.
DANMARKS HAVØRNE:
Den danske bestand af havørne nærmer sig 200 ynglepar.
I 2025 var der 181 par havørne i Danmark.
Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1995 efter 83 års fravær.
Siden da er der kommet 2.304 havørneunger på vingerne fra de danske reder, har DOF BirdLife dokumenteret.
Flere end 120 såkaldte redekoordinatorer i foreningen holder øje med de lokaliteter og redetræer, hvor der yngler ørne.
Nøgleord
Kontakter
Kim SkelmoseLeder af Projekt ØrnDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:27 73 40 70gestaltskelmose@gmail.comKnud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkFølg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
Træt af egeprocessionsspindere? Lad fuglene gøre arbejdet11.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Småfugle som mejser kan være en effektiv bekæmper af egeprocessionsspinderens larver. Opsætning af redekasser til fuglene er en langt bedre vej at gå end for eksempel træfældning, mener DOF BirdLife.
Sommerferiens fedeste naturaktivitet er klar!2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DOF BirdLifes fugle-bingoplade gør det nemt og sjovt for både børn og voksne at få store fugleoplevelser i det danske sommerland.
Gode fuglenyheder: Beskyttelse hjælper enestående koloni af splitterner23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En meget glædelig fuglenyhed vokser lige nu op på en ø i Køge Bugt Strandpark. Den succesfulde ynglekoloni af splitterner er et meget klart eksempel på, hvordan beskyttelse af fugle har stor effekt.
Kirkeuglen har akut brug for hjælp16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeuglen kæmper for overlevelse i Danmark. Forskere peger på flere mus og bedre natur som nøglen til artens fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum