Graviditet ændrer kvinders reaktioner på spædbørn

I et nyt studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Infant Mental Health, dokumenterer forskere fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København, at kvinder ikke bare ændrer sig fysisk under graviditeten, men også forbereder sig følelsesmæssigt og kognitivt på det nye liv som mor. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de reagerer anderledes positivt på spædbørn end ikke-gravide.

Samtidig viser studiet, at der er en sammenhæng mellem denne mentale fødselsforberedelse og en god relation mellem mor og barn efter fødslen. Den viden håber forskerne at kunne bruge til at identificere kvinder, der kan få problemer med at etablere en god relation til sit barn.

Babygråd- og grin

Konkret gik studiet ud på at sammenligne, hvordan henholdsvis gravide og ikke-gravide kvinder reagerede på billeder, videoer, lyde og virtual reality-scenarier med spædbørn. Særligt kvindernes reaktion på babygråd og -grin viste markante forskelle mellem de to grupper:

- Vi målte både deres fysiologiske reaktioner og ansigtsudtryk og bad dem selv beskrive, hvordan de havde det under og efter forsøget. Og de gravide kvinder blev ganske enkelt mindre stressede af babygråd og mere glade af babysmil end de ikke-gravide kvinder. De gravide følte samtidig større trang til at tage babyen op, fortæller psykolog og forsker Anne Bjertrup, som har udført studiet sammen med professor Kamilla Miskowiak og psykolog Catrine Sejer.

Det mener forskerne altså hænger sammen med, at gravide allerede er begyndt at forberede sig mentalt på babysignaler under graviditeten. Og de bliver derfor ikke så negativt påvirkede af babygråd, hvilket de fleste mennesker ellers finder voldsomt stressende.

- Jo mere de gravide forsøgsdeltagere viste en positiv respons på babystimuli under graviditeten, desto bedre rapporterede de relationen til deres eget barn seks måneder efter fødslen, uddyber Anne Bjertrup.

Bedre forebyggelse

For Anne Bjertrup og hendes kolleger er resultaterne fra det nye studie vigtige, fordi de vil kunne bruges til at identificere gravide, som risikerer at udvikle problemer i relationen til deres eget barn.

Resultaterne er desuden i tråd med tidligere studier, som forskerne har lavet, og som viser, at negative reaktioner på babysignaler i graviditeten er forbundet med højere forekomst af fødselsdepression

- Hvis de reaktioner, vi dokumenterer hos gravide kvinder i denne undersøgelse, afspejler en hensigtsmæssig følelsesmæssig og kognitiv tilpasning, som også er vigtig for etableringen af en god relation til barnet efter fødslen, kan det give os vigtig viden om, hvad vi bør være særligt opmærksomme på hos gravide, siger Anne Bjertrup og fortsætter:

- Med andre ord: Hvis gravide bliver meget negativt påvirkede eller stressede i de situationer, vi har udsat dem for i denne undersøgelse, kan det være en indikation på, at de kan være i øget risiko for at få en fødselsdepression. Det håber vi, at vi kan hjælpe dem med ved at træne deres følelsesregulering under graviditeten.

Forskerne afliver ”graviditets- og ammehjernen”

Selv om forskerne med dette studie dokumenterer følelsesmæssige og kognitive forandringer hos gravide, kan de ikke finde en sammenhæng mellem graviditet og det, der populært bliver kaldt ”graviditetshjerne” eller ”ammehjerne”.

- I dette og andre studier har vi mest fokus på den følelsesmæssige kognition, men vi screener også for det, vi kalder ”kold kognition”, fx hukommelse og koncentrationsevne. Og vi kan altså ikke finde en sammenhæng mellem graviditet og den såkaldte ”graviditetshjerne,” siger Anne Bjertrup og slutter:

- Forskningen er ikke entydig. Nogle studier finder kognitive forringelser hos gravide og nye forældre, mens andre ikke gør, og når der ses forringelser, hænger de ofte sammen med søvnunderskud. I vores studier klarer gravide sig ikke dårligere end ikke-gravide på opgaver, der måler hukommelse og koncentration – selv om de sover markant dårligere, og det samme gælder nye mødre. Vi mener, at forestillingen om graviditetshjerne/ammehjerne er blevet en udbredt kulturel stereotyp. I stedet bør vi give gravides og nye forældres hjerner mere credit og anerkende den hensigtsmæssige kognitive følelsesmæssige tilpasning, de gennemgår, siger Anne Bjertrup.

Om studiet

Studiet ”Emotional-cognitive differences during pregnancy: Adaptations for motherhood” i Infant Mental Health omfattede 78 danske kvinder, hvoraf 44 var gravide.

De gravide, der blev rekrutteret til studiet, havde ikke nogen kendte sociale eller psykiske risikofaktorer for fødselsdepression. De ikke-gravide i kontrolgruppen havde ikke nogen små børn.

Deltagerne blev udsat for videoer, billeder, stemmer og VR-scenarier med spædbørn, mens forskerne dokumenterede fysiologiske reaktioner, ansigtsudtryk og selvrapporterede følelser.

Forskerne fulgte op på de gravide kvinder seks måneder efter fødslen med spørgeskemaer om trivsel, tilknytning og reaktioner på eget barns gråd.