Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år
9.2.2026 13:34:33 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.

København, 9. februar 2026: Fastelavnsbollen er gået fra at være en hyggelig sæsonklassiker til et højspændt fænomen, der topper i løbet af få uger. For bagerierne betyder det travlhed, høje forventninger og en konstant balancegang mellem at have nok og ikke for meget.
For at redde de overskydende fastelavnsboller fra skraldespanden, tilbyder Too Good To Go særlige fastelavnsbolleposer, der er en sæsonudgave af de klassiske lykkeposer, hvor indholdet udelukkende består af fastelavnsboller.
Det er en løsning, som flere og flere har fået øje på i år.
Ifølge nye tal fra Too Good To Go forventes der i 2026 at blive reddet omkring 2.500 fastelavnsbolleposer på landsplan. Sidste år blev der reddet cirka 1.500, hvilket svarer til en stigning på omkring 70 procent. Alene i uge 4 blev der reddet 705 poser, hvilket er det højeste antal på én uge nogensinde.
“Fastelavnsbollen er blevet en meget koncentreret sæsonvare. Når efterspørgslen svinger fra dag til dag, kan der hurtigt opstå overskud, også selvom trenden kan give indtryk af, at alle fastelavnsboller er udsolgt midt på dagen. Vores opgave er at sikre, at de boller bliver spist i stedet for at blive smidt ud, og at fortælle verden, at der også sker madspild i den populære kategori. Det vil klart være en overraskelse for nogen”, siger Ken Vanhoegaerden, landedirektør i Too Good To Go.
Udbud og efterspørgsel er en balance
En af de 34 udbydere, der benytter sig af platformen, er bagerikæden BAGT, som har tre butikker i København og fem i Nordsjælland. Her fylder fastelavnsbollerne meget i både produktion og planlægning.
”Vi forsøger at ramme efterspørgslen bedst muligt, men det er altid en balance, og derfor er det vigtigt for os, at der findes en løsning, når der er fastelavnsboller tilbage i montren sidst på dagen. Med Too Good To Go kan vi få dem ud til kunderne i stedet for at smide dem ud, og det giver god mening for alle.” siger Oliver Birk, der er distriktschef i BAGT.
Fastelavnsbolleposerne kan findes i appen frem til sæsonens afslutning i sidste halvdel af februar.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Cecilie OlesenFRIDAY
Tlf:22257976caroline@fday.dkBilleder

Om Too Good To Go
Too Good To Go er en certificeret B Corp social impact-virksomhed med en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen. Gennem sin markedsplads forbinder Too Good To Gos fællesskab usolgte fødevarer fra en række forretningspartnere, herunder detailhandlere, bagerier, caféer, restauranter og producenter. Siden 2016 har Too Good To Go hjulpet med at redde over 500 mio. måltider fra at gå til spilde.
Too Good To Go er vokset til over 120 mio. registrerede brugere og 180.000 aktive forretningspartnere på tværs af 21 lande i Europa, Nordamerika, Asien og Australien, hvilket gør selskabet til den førende globale teknologivirksomhed i kampen mod madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
Too Good To Go får øget betydning i et økonomisk presset USA13.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mens mange amerikanere kæmper med stigende priser og usikker adgang til mad, har den danske app Too Good To Go fået en større rolle for både borgere og virksomheder.
Too Good To Go fylder ti år: Fra dansk app til global bevægelse mod madspild3.11.2025 12:25:31 CET | Pressemeddelelse
På bare ti år er danske Too Good To Go blevet til et globalt eksempel på, hvordan teknologi, forretning og bæredygtighed kan trække i samme retning. Med over 130 millioner brugere og 500 millioner reddede måltider har virksomheden gjort kampen mod madspild til en hverdagsvane for brugere i over 20 lande. Nyeste tilføjelse til Too Good To Go-verdenskortet er Japan.
Nye tal fra Eurostat viser, at Danmarks madspild er dobbelt så stort som det europæiske gennemsnit16.10.2025 11:48:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark ligger fortsat i bunden af Europa, når det gælder madspild. Det viser de nye tal fra Eurostat, der er blevet offentliggjort i dag. Ifølge opgørelsen har Danmark et samlet madspild på 261 kilo pr. indbygger, hvor det europæiske gennemsnit ligger på 130 kilo pr. indbygger. I det private smider de danske husholdninger markant mere mad ud end det europæiske gennemsnit, hele 87 kilo pr. år, mod gennemsnittet på 69 kilo. Hos Too Good To Go kalder man tallene “et alvorligt wakeup call”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum