Udenrigsministeren rejser til Grønland
6.2.2026 12:04:20 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Under rejsen vil udenrigsministeren deltage i åbningen af Canadas nye konsulat i Nuuk.
Den 6.-7. februar besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Nuuk, hvor han sammen med sin grønlandske kollega, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt, vil være med til åbningen af det nye canadiske konsulat. Fra canadisk side deltager Canadas generalguvernør, Mary Simon og den canadiske udenrigsminister, Anita Anand, der begge også har besøgt København.
”Det er meget positivt, at Canada som en nær allieret og vigtig strategisk partner for Kongeriget åbner et konsulat i Grønland. Vi deler værdier, ser ens på den geopolitiske situation i Arktis og samarbejder tæt i Arktisk Råd, FN og NATO. Konsulatet vil være med til at åbne døre for endnu mere samarbejde og samhandel mellem Canada og Grønland, og det er selvfølgelig værd at markere i fællesskab,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Udover åbningen af det nye canadiske konsulat vil der blive afholdt en række politiske drøftelser om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.
Canada og Kongeriget Danmark har gennem mange år haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde i Arktis, herunder også inden for rammerne af Arktisk Råd, som Kongeriget har formandskabet for frem til 2027.
Aftalen fra 2022 om grænsedragningen mellem Canada og Kongeriget Danmark, herunder løsningen af den historiske tvist om Hans Ø, fremhæves af begge parter som et eksempel på, hvordan grænsedragningsspørgsmål kan løses fredeligt i overensstemmelse med folkeretten.
For mere info, kontakt pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum