PwC styrker sit fokus på AI i rådgiviningen af den finansielle sektor

6.2.2026 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse

Del

AI står højt på dagsordenen i disse år, og den finansielle sektor er ingen undtagelse. Skal AI omsættes til reel forretningsmæssig værdi, kræver det en klar og strategisk tilgang. Med Nicolaj Gudbergsen som ny partner og leder af AI inden for Financial Services styrker PwC sin position og sine services på området.

Nicolaj
Nicolaj

AI er i disse år med til hastigt at forandre den finansielle sektor og stiller store krav til både strategi og implementering. Med Nicolaj Gudbergsen i spidsen for AI inden for Financial Services ønsker PwC – i tæt samarbejde med de enkelte virksomheder –at transformere deres forretning gennem AI. Senest kommer han fra en stilling som Head of GenAI i Danske Bank. 

“Nicolaj har stærke kompetencer og dybt kendskab til den finansielle sektor, særligt inden for banksektoren, hvor han har erfaring fra stort set alle forretningsområder. Han kender dermed sektoren rigtigt godt og har dyb indsigt i udfordringer på tværs af organisationer,” udtaler Bo Svejstrup, partner og leder af finansielle services i PwC.  

Store forskelle på AI-modenhed  
Ifølge Nicolaj Gudbergsen er der stor forskel på, hvor langt de finansielle virksomheder er, og mange befinder sig stadig i en tidlig fase af deres AI-rejse, ofte med fokus på individuelle værktøjer og produktivitetsgevinster. 

”Mange forbinder primært AI med værktøjer som ChatGPT eller copilots, der kan gøre den enkelte medarbejder mere effektiv. Det er et vigtigt første skridt, men effekten er ofte svær at opgøre, og det er sjældent her, de største gevinster for virksomheden ligger,” siger han. 

Næste fase kræver ifølge Nicolaj en mere grundlæggende og strategisk tilgang, hvor AI bliver tænkt ind i selve arbejdsprocesserne og ikke blot lagt oven på eksisterende processer.  

“De største gevinster opstår, når man redesigner processerne, fordi AI muliggør en helt anden måde at arbejde på. I stedet for at mennesker bruger tid på at producere eksempelvis rapporter, kan AI generere indholdet, mens medarbejderen i højere grad fokuserer på kvalitetssikring, fortolkning og rådgivning,” forklarer han. 

Den samme transformation gælder på teknologiområdet, hvor AI allerede nu spiller en afgørende rolle i moderne it-udvikling. 

”Inden for softwareudvikling ser vi markante gevinster. AI kan skrive kode, generere testcases, forklare eksisterende kode og oversætte mellem programmeringssprog. Når det kombineres med solid risikostyring, peer reviews og sikkerhedsgodkendelser, kan det fundamentalt ændre måden, it-løsninger udvikles på,” siger Nicolaj Gudbergsen. 

Krav til medarbejderudvikling 
Han peger samtidig på, at mange organisationer kan opnå betydelige effektivitetsforbedringer og frigøre tid til mere værdiskabende opgaver fx. indenfor kundeservice og rådgivning. 

”AI kan frigøre store mængder tid, men det stiller også krav til medarbejderudvikling. Der er stor forskel på at arbejde med transaktionelle opgaver og på at indtage en mere rådgivende rolle. Det er en forandringsrejse, som skal ledes aktivt,” siger han. 

Ifølge Nicolaj Gudbergsen er det afgørende, at virksomheder kommer i gang – også selvom de ikke har alle svar på forhånd. 

”Man skal ikke overtænke det. Der er enorm værdi i praktisk erfaring, og det er helt naturligt at begå fejl undervejs. Det er ikke farligt, så længe man har styr på sin risikostyring og arbejder risikobaseret. Faktisk vil det ofte være mere risikabelt at være for forsigtig og vente for længe,” afslutter han. 

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye