Grønt lys til 60 i timen på Birkerød Kongevej
5.2.2026 08:59:25 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Tilsagn fra politiet om at sætte farten ned mellem Birkerød og Comwell vil skabe en samlet 60 km/t-strækning mellem Birkerød og Comwell.
Bilisterne skal snart vænne sig til at lette foden en smule fra speederen, når de kører mellem Birkerød og Comwell. Arkitektur- og Byplanudvalget har netop besluttet, at hastighedsgrænsen på strækningen kan sættes ned til 60 km/t fra de nuværende 70 km/t.
Beslutningen sker på baggrund af tilsagn fra Nordsjællands Politi, som Rudersdal Kommune har været i tæt dialog med.
Rudersdal Kommune har gennem længere tid arbejdet aktivt for at få hastighedsgrænsen på strækningen sat ned, men Nordsjællands Politi har hidtil afvist at give samtykke.
Men på baggrund af borgerhenvendelser har forvaltningen været i fornyet dialog med politiet, som nu er kommet med et tilsagn.
Færre støjgener og mere sikker krydsning
Argumenterne har især gået på at reducere støjgener og skabe en sikker krydsning af vejen for heste og ryttere med tilknytning til Birkerød Rideskole. Rideskolen har hestefolde på begge sider på Kongevejen.
- Det er rigtig glædeligt, at vi nu næsten er 100 pct. i mål med én lang sammenhængende strækning med 60 km/t gennem hele Rudersdal fra grænsen til Allerød frem til Lyngbymotorvejen. Vi mangler kun lige det lille stykke vej henover Geels Bakke, og det vil vi kigge på som en del af arbejdet med en kommende trafik- og mobilitetsplan, fortæller Dorte Nørbo, formand for Arkitektur- og Byplanudvalget.
Ud over selve nedsættelse af hastighedsgrænsen skal nye skilte med krydsende heste gøre det mere trygt for ryttere at komme over Birkerød Kongevej på strækningen.
Næstformand i Arkitektur- og Byplanudvalget, Nicola Emily Larsen, siger:
- Mange bilister vil gerne kunne komme hurtigt frem, og en fartnedsættelse kan føles som en lille ændring i hverdagen. Men Birkerød Kongevej er også en strækning, hvor der er mennesker, dyr og aktiviteter tæt på vejen, også selv om man ikke altid lægger mærke til det, når man kører igennem. Når vi sænker hastigheden, reducerer vi støjen og gør det samtidig mere trygt at krydse vejen, blandt andet for ryttere og andre, der færdes i området. Trafiksikkerhed er noget, vi prioriterer højt, og derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at få tilsagn fra politiet
Når de nye skilte med krydsende heste er leveret, bliver de sat op, og skiltene med 70 km/t bliver fjernet. Det vil ske inden for den nærmeste fremtid.
Kontakter
Dorte Kollerup NørboKommunalbestyrelsesmedlem
Tlf:+45 72 68 10 78dono@rudersdal.dkNicola Emily LarsenKommunalbestyrelsesmedlem
Tlf:+45 24 98 11 33nemi@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Børnene strømmer til Rudersdal Bibliotekerne5.2.2026 15:27:27 CET | Pressemeddelelse
Rudersdals børn og unge bruger bibliotekerne som aldrig før. Nye tal viser, at udlånet af børnematerialer er steget markant det seneste år, og at børnefamilierne i stigende grad benytter bibliotekerne som et naturligt omdrejningspunkt for leg, læring, læselyst og fællesskaber.
Udviklingsplan for Birkerød kommer et skridt nærmere30.1.2026 10:05:54 CET | Pressemeddelelse
Med et frisk grundlag for visionsudvalgets arbejde og ny bemanding går arbejdet med at udvikle området omkring Birkerød Idrætscenter ind i en ny fase.
Skoleelever står bag særudstilling på Mothsgården30.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
82 elever fra 6. årgang på Ravnholm Skole i Nærum og Holte har i samarbejde med Rudersdal Museer lavet en ny særudstilling, der hedder ”Barn i Rudersdal anno 2025”. Udstillingen giver et sjældent indblik i, hvordan det er at være barn i Rudersdal netop nu – fortalt af børnene selv.
Rekordpublikum hyldede vindere af Erhvervsprisen28.1.2026 09:46:16 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes Erhvervspris 2025 blev uddelt til tre lokale virksomheder, som i særlig grad har bidraget til nytænkning og innovation, lokale fællesskaber og liv i byerne: GRAS Sound & Vibration, Penguin Escape og Babél.
Nyt projekt skal samle Nærum: Byrum med plads til liv og boliger26.1.2026 12:24:28 CET | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst projekt ønsker politikerne at skabe en stærkere grøn forbindelse mellem to centrale områder i Nærum. Målet er et samlet, levende bymiljø, der både styrker fællesskabet og giver plads til nye boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum