Nyt projekt skal samle Nærum: Byrum med plads til liv og boliger
Med et ambitiøst projekt ønsker politikerne at skabe en stærkere grøn forbindelse mellem to centrale områder i Nærum. Målet er et samlet, levende bymiljø, der både styrker fællesskabet og giver plads til nye boliger.

Et nyt projekt i Nærum skal styrke bymiljøet med en grøn og levende forbindelse mellem Nærum Hovedgade og Nærum Vænge Torv.
Projektskitsen til et såkaldt ”Bylivsrygradsprojekt” er for nylig godkendt i Arkitektur- og Byplanudvalget og vil blive til virkelighed i takt med, at et nyt boligområde tager form.
Beboere og gæster i Nærum skal møde et åbent, levende og attraktivt byrum med plads til leg, ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Det skal ske i grønne rammer, der samtidig håndterer regnvand og styrker biodiversiteten.
Der er ikke tænkt butikserhverv ind i bylivsrygradsprojektet, da butikslivet skal koncentrere sig om Nærum Vænge Torv og Nærum Hovedgade.
Tiltrængt fornyelse af Nærum
- Med projektskitsen har vi nu et godt udgangspunkt for en tiltrængt fornyelse af Nærum, som har været længe undervejs, siger Dorte Nørbo, formand for Arkitektur- og Byplanudvalget. Det er også glædeligt, at den nye kommunalbestyrelse vil arbejde for, at der kan bygges boliger på den gamle Brüel & Kjær-grund, når vi har fået det nødvendige planarbejde på plads.
Projektforslaget er skabt i tæt dialog med grundejerne i området, bl.a. gennem workshops og dialogmøder.
Det er tanken, at bylivsrygradsprojektet udvikles i etaper, efterhånden som udviklingen af det samlede område skrider frem. Finansieringen er nemlig afhængig af, at de enkelte grundejere bidrager.
Ønske om boliger på tidligere Brüel & Kjær-grund
Den grønne byforbindelse hænger tæt sammen med et politisk ønske fra den nye kommunalbestyrelse om at omlægge den gamle Brüel & Kjær-grund til boligområde.
Partierne i konstitueringsaftalen er enige om at kassere den gamle rammelokalplan for “Nærum Erhvervsby”, for så vidt angår Brüel og Kjær-grunden. Det medfører, at der på sigt skal udarbejdes en ny lokalplan, der åbner op for muligheden for boliger.
Udfordringen i Nærum
Udfordringen i Nærum består i, at byen så at sige er delt i to: Det centrale torv og hovedgaden fremstår adskilte med et stort, lukket erhvervsområde med store parkeringsflader og lav bymæssig kvalitet.
Det store erhvervsområde er siden 1950-erne opstået omkring motorvejens udfletning. Området har således kilet sig ind mellem Nærumvænge Torv og Nærum Hovedgade.
Med udviklingen af den tidligere Brüel og Kjær grund til boliger og med en levende grøn forbindelse mellem Nærum Vænge Torv og Nærum Hovedgade er der nu skabt en unik mulighed for at binde byen bedre sammen.
Kontakter
Dorte Kollerup NørboKommunalbestyrelsesmedlem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Stor bevilling til ny forskning i Vedbækfundene22.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet BONECODE, som ledes af Hannes Schroeder og Theis Trolle Jensen fra Globe Institute på Københavns Universitet, har modtaget 3,2 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond. Forskerne vil med projektet undersøge, hvordan man kan udvinde og analysere DNA direkte fra arkæologiske genstande som flintægspyd. Et af målene er at få ny viden om stenalderens mennesker, teknologier og levevis.
Stort forskningsprojekt om borgernes klimaadfærd15.1.2026 15:08:27 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune samarbejder med Copenhagen Business School (CBS) for at undersøge muligheder og barrierer for handling på klimaområdet.
Modeltog i alle størrelser!5.1.2026 10:31:15 CET | Pressemeddelelse
Kulturcenter Mariehøj bliver til togcentral Den 24. og 25. januar 2026 forvandles Kulturcenter Mariehøj i Holte til et mekka for modeljernbaneentusiaster i alle aldre. Her kan du opleve alt fra klassiske danske sidebaner og amerikanske godstog til japanske højhastighedstog og LEGO®-modeller – og det hele er gratis!
Styrket beredskab i Nordsjælland: Vi rykker tættere sammen18.12.2025 10:41:52 CET | Pressemeddelelse
Udvidet samarbejde mellem Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal betyder, at de fire kommuner kan hjælpe hinanden, hvis krisen rammer.
Fuld fart på lokale bylivs-initiativer17.12.2025 09:00:31 CET | Pressemeddelelse
Driftsmidlerne til Bylivspuljen i 2025 er næsten uddelt og vidner om masser af gode initiativer, der understøtter det lokale byliv rundt om i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum