Alm. Brand Group henter ny økonomidirektør til nyoprettet stilling
5.2.2026 10:05:41 CET | Alm. Brand Group | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group henter profil til nyoprettet stilling som økonomidirektør. Det sker i skikkelse af Kim Borau, som kommer fra Danske Bank. Han starter 2. marts 2026 og bliver en del af ledelsen i Finance & Portfolio.

Som led i eksekveringen af Alm. Brand Groups nye strategi oprettede koncernen for nyligt et nyt og større koncernområde, Finance & Portfolio, under ledelse af viceadministrerende direktør og CFO Andreas Ruben Madsen. I samme omgang blev der oprettet en ny økonomi-funktion, der samler ansvaret for Finansiel Styring, Regnskab & Administration, Data & Finanssystemer og Investering & Kapitalstyring.
Til at lede det nye område er valget nu faldet på 46-årige Kim Borau, som bliver ny koncerndirektør for Økonomi og vil indgå i ledelsesteamet i Finance & Portfolio med reference til Andreas Ruben Madsen.
Han kommer senest fra en stilling som Finance Director i Danske Bank med ansvar for økonomi på privatkundemarkedet i Danmark, Sverige og Finland samt koncernens kompetencecenter inden for pris. I det hele taget har Danske Bank været omdrejningspunktet for Kims erhvervskarriere, hvor han har bestredet flere centrale ledelsesposter og været en del af storbanken de sidste 19 år.
”Jeg er meget tilfreds med at kunne byde Kim Borau velkommen som ny koncerndirektør for Økonomi i Finance & Portfolio. Han har dyb indsigt i den finansielle sektor og har solid erfaring med både finansiel og kommerciel styring, hvilket gør ham til den helt rette profil til at styrke vores fokus på samspillet mellem økonomistyring og forretning. Og så er han en stærk lederprofil med lige så stærke menneskelige kvaliteter, hvilket er afgørende i en så central funktion, der skal arbejde på tværs af hele koncernen,” fortæller Andreas Ruben Madsen.
For Kim Borau er det et helt bevidst valg, at han nu skifter sin daglige arbejdsgang i Danmarks største bank ud med Danmarks tredjestørste forsikringsselskab.
”Jeg har fulgt Alm. Brand Group tæt de seneste år med bl.a. sammenlægningen af Alm. Brand og Codan. Det er en koncern, der har bevist sit potentiale, og med den ambitiøse koncernstrategi for de kommende år ser jeg det som en ret unik mulighed at få lov til at komme med på holdet nu,” siger Kim Borau, ny koncerndirektør for Økonomi i Finance & Portfolio. Han fortsætter:
”Jeg glæder mig rigtig meget til at bringe mine erfaringer i spil og samtidig få lov til for alvor at prøve kræfter med en ny branche efter mange år i bankverdenen. Jeg har et godt indblik i forholdet mellem pris, konkurrencekraft, lønsomhed og risiko, som er mindst lige så afgørende at have styr på i forsikring sammenlignet med bank.”
Kim Borau har første dag mandag 2. marts, hvor han bliver en del af ledelsesteamet i Finance & Portfolio. Privat er han bosat i Trørød i Vedbæk med sin kone og deres tre børn.
Blå Bog Kim Borau
-
Jun 2025 – nu: Finance Director, Personal Customers and Pricing Center of Excellence, Danske Bank
-
Jun 2022 – Nov 2025: Finance Director, Personal and Business Customers, Danske Bank
-
Feb 2021 – Jun 2022: CFO at the retail banking division (Personal and Business Customers), Danske Bank
-
Maj 2018 – Feb 2021: CFO at the retail banking activities in SE, FI and NO (Banking Nordic), Danske Bank
-
Aug 2012 – Maj 2018: Head of Performance Management, SVP at Corporates & Institutions (Investment Banking division), Danske Bank
-
Feb 2011 – Aug 2012: Head of Group Profitability Systems, Group Finance, Danske Bank
-
Feb 2010 – Feb 2011: Chief Analyst at Group Finance, Danske Bank
-
Feb 2007 – Feb 2010: Analyst at Group Finance, Danske Bank
-
Sep 2005 – Feb 2007: Key Account Manager, Willis Re (Reinsurance Broker)
-
2000 – 2005: Studentermedhjælper, Købstædernes Forsikring
-
Uddannelse: Cand.merc i Management Accounting and Control fra Copenhagen Business School og University of La Cross, USA
-
Videreuddannelse fra IMD i Schweiz, NSEAD i Frankrig og Harvard Business School i USA
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkOm Alm. Brand Group
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand Group tilbyder ekstraordinær hjælp til kunder i Mellemøsten1.3.2026 19:36:08 CET | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group har iværksat ekstraordinære tiltag for at hjælpe kunder, der opholder sig i berørte områder i Mellemøsten.
Alm. Brand Group ansætter ny brand- og marketingdirektør27.2.2026 08:00:12 CET | Pressemeddelelse
Jacob Weinreich, en erfaren profil inden for brand- og marketing, tiltræder som ny CMO i Alm. Brand Group fra april 2026.
Alm. Brand: 358 bilister har fået hjælp på under et døgn6.2.2026 17:06:04 CET | Pressemeddelelse
Glatte veje, frostgrader og vinterføre har det seneste døgn givet store udfordringer for mange bilister landet over. Langt størstedelen af assistancerne har handlet om biler, der ikke kunne komme videre i det glatte føre.
Alm. Brand: 166 danskere har fået assistance under snestorm torsdag5.2.2026 20:30:26 CET | Pressemeddelelse
Snestorm og snefygning har torsdag ramt store dele af landet og skabt særdeles vanskelige kørselsforhold. Hos Alm. Brand og deres samarbejdspartner SOS Dansk Autohjælp har vintervejret givet en travl – men forventelig – dag på vejene.
Privatsikring sikrer kunders betalinger på boliglån3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Privatsikring, der er en del af Alm. Brand Group, lancerer ny forsikring til kunder, der får svært ved at betale ydelsen på deres boliglån, hvis de mister deres indtægt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum