DI om Socialdemokratiets folkeskoleudspil: - Vi skylder eleverne at gøre det bedre

I et nyt folkeskoleudspil vil Socialdemokratiet årligt investere 5 milliarder kroner i folkeskolen. Dansk Industri (DI) er helt enig i, at der er et stort behov for at investere mere i folkeskolen og mener, at udspillet indeholder flere gode takter.

Men udspillets primære forslag om at sænke klasseloftet til 14 elever i de mindste klasser er alt for rigidt, lyder det fra Mikkel Haarder, underdirektør i forskning, uddannelse og mangfoldighed.

- En sænkelse af klasseloftet i de mindste klasser er ikke den rigtige vej at gå. En investering i folkeskolen skal bygge på viden om, hvad der virker. Og vi ved faktisk, at effekten af små klasser i bedste fald er meget begrænset. Vi skylder eleverne at gøre det bedre, og skolen slutter altså ikke i 3. klasse, siger Mikkel Haarder og fortsætter:

- Vi skal huske på, at skoler er forskellige. På nogle skoler kan det være fint med 21 elever i en 2. klasse, mens der måske er brug for en ekstra voksen i nogle af timerne i udskolingen eller flere undervisningstimer. Hvis pengene skal bruges klogt, skal de kunne bruges der, hvor de gør størst gavn.  

Anbefaler to-voksenordninger

DI har flere gange advaret om folkeskolens tilstand. Senest under kommunalvalget satte DI de danske skoleelevers faglige niveau på dagsordenen med et konkret udspil rettet mod kommunerne. En ud af ti elever består nemlig ikke dansk og matematik, når de forlader folkeskolen. Det giver de unge store udfordringer på deres videre færd i både uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor har DI blandt andet foreslået to-voksenordninger i flere af kernefagenes timer, som har en veldokumenteret effekt.

Skal udviklingen vendes, kræver det derfor ikke et rigidt lovkrav om 14 elever i de mindste klasser, siger Mikkel Haarder:

- To-voksenordninger har både en positiv effekt på inklusionen og elevernes faglige resultater. Og det er i øvrigt også en langt mere fleksibel løsning, der ikke kræver bulldozere i alle landets skolegårde, når der skal bygges nye klasselokaler til de mindre klasser.

- Socialdemokratiets forslag er alt for rigidt, og fornuften forsvinder, når et regeringsparti fremlægger et milliardforslag uden nogen plan for, hvor pengene skal komme fra, siger han.

Han påpeger samtidig, at en økonomisk investering i folkeskolen ikke kan stå alene. Der er brug for at forpligte kommunerne til konkrete målsætninger, som de skal levere på for at nedbringe andelen af elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen.

Desuden mener DI, at den målrettede brug af kunstig intelligens skal styrkes i folkeskolen. AI kan både understøtte lærerne i deres forberedelse og fungere som en personlig sparringspartner for eleverne. På den måde kan AI frigive eksisterende ressourcer.