Øko-jordbrugere planter skov midt i intensivt landbrugsland
5.2.2026 09:43:00 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Mens faderen fældede skov for at dyrke jorden, går sønnen sammen med sin hustru i dag den modsatte vej og har plantet skov på tidligere agerjord nær Grindsted med støtte fra Klimaskovfonden. Nu skal den nye natur nydes.

Omgivet af store, konventionelle landbrug med kartoffeldyrkning ejer ægteparret Pia og Johannes Due en ejendom på i alt 38 ha nordvest for Grindsted i Sydjylland. Her har de har boet i 47 år og driver et økologisk landbrug.
“Nu hvor vi har plantet skov, som bliver fredskov, vil man en dag i hvert fald ikke kunne opkøbe den del af vores jord og omdanne den til intensivt landbrug,” siger Pia Due og henviser til, at der er rift om agerjorden blandt de store landmænd i området.
Parret fik tilladelse til at rejse skov på knap 6 ha af deres areal. Ca. 20 ha bliver fortsat dyrket som økologisk landbrug, mens resten er lavbundsjord og vådområder.
Skoven blev plantet lige før påske i 2025 med støtte fra Klimaskovfonden og har fået navnet Grønnebæk Nyskov opkaldt efter et lille vandløb, der løber gennem arealet.
“Og det går stærkt. Birketræerne når mig til næsen nu og især nåletræerne er vokset,” lyder det fra Johannes Due.
Skoven består blandt andet af kulturer af vintereg med lind, skovfyr og lærk, vortebirk med rødgran og alm. røn samt douglasgran- og spidslønkulturer. En mindre del er udlagt til urørt skov. Der er anlagt stier rundt i skoven og i midten er der en lysning. I det nordøstlige hjørne er der en eksisterende skov.
Vender familiehistorien på hovedet
“Min far og mor flyttede til egnen i 1951. I 1959 betalte min far for at komme af med en fredskovsforpligtelse og fældede så 5-6 ha skov, så han kunne få noget landbrugsjord af dyrke i,“ fortæller Johannes Due og fortsætter:
“Så det er lidt tankevækkende, at hans søn så 65 år senere planter skov på noget agerjord, som andre har svedt over at dyrke. Det var hede, der blev opdyrket for ca. 70 år siden.”
Parret nyder allerede at opholde sig på arealet og har blandt andet planer om at bygge et shelter i skoven.
“Den var ganske nyplantet, da vi satte bord og nogle stole derned. Naboerne nyder også at tage kaffen med derned,” siger Pia Due.
Gik glat igennem hos Klimaskovfonden
Til at hjælpe med projektet tog Pia og Johannes Due fat i rådgivervirksomheden LiebhaverSkovfogeden.
“De stod for al papirarbejdet, der er gået glat igennem hos Klimaskovfonden. Vi har bare skrevet under,” siger Pia Due.
Det var også rådgiveren, der stod for at designe skoven.
“Og de kom med et forslag, som vi synes så rigtig godt ud,” siger Pia Due.
Der er nu plantet over 19.500 træer fordelt på 29 arter. Til åbent skov-arrangementet “Danmark planter” den 2. november 2025 tilføjede de desuden nogle valnøddetræer.
Her fik de hjælp til plantningen af borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), samt folketingsmedlem og klimaordfører Frederik Bloch Münster (K).
“Jeg synes, det er dejligt at se naturen komme tilbage,” slutter Pia Due.
Vil du rejse skov på din jord?
Klimaskovfonden åbner for ansøgninger om tilskud til skovrejsning den 7. april 2026 med frist for at ansøge den 13. maj 2026. Du kan søge op til maksimalt 94.500 kr. per hektar for
produktionsskov og op til 109.500 kroner per hektar for urørt skov afhængig af CO2-effekten i dit skovprojekt. Du har stor valgfrihed til at plante den skov, du drømmer om, og du
bestemmer selv, hvad skoven skal bruges til. Læs mere om tilskud til skovrejsning på
klimaskovfonden.dk/lodsejere eller ring og hør mere på telefon 23 11 17 51.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig fond oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Assens bliver nabo til ny skov og natur14.7.2026 09:51:33 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver udsigt til mere skov tæt på Assens by. Menighedsråd sælger jord til Klimaskovfonden, der omlægger landbrugsjord til skov.
Grønt lys til 44 nye skove i Danmark10.7.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden har netop afsluttet endnu en ansøgningsrunde og uddelt støtte til nye skove over hele Danmark. Dermed er 44 nye skove på vej rundt om i landet, og tre af dem bliver plantet på landets små øer.
Ny skov skal beskytte drikkevandet fra Glyngøre Vandværk7.7.2026 14:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Ny skov og natur skal være med til at beskytte drikkevandet i Glyngøre og omegn. Klimaskovfonden har købt en ejendom på 166 hektar på Vilevej, der nu skal omdannes til skov.
Roskilde Festival Gruppen planter skov for byens børn og unge26.6.2026 11:12:09 CEST | Pressemeddelelse
Bassen pumper løs på årets Roskilde Festival, men når festen på Dyrskuepladsen er slut, efterlader festivalen mere end blot tømmermænd og Roskilde-blues. Roskilde Festival Gruppen har nemlig givet bidrag til at skabe et nyt skovlandskab ved Hvalsø.
Din virksomhed kan nemt plante skov lokalt17.6.2026 11:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder ønsker at tage ansvar for klimaet på en måde, der også skaber værdi lokalt. Med et nyt initiativ fra Klimaskovfonden er det nu blevet lettere at bidrage til ny skov i lokalsamfundet og samtidig få en konkret fortælling om virksomhedens indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum