Grønt lys til 44 nye skove i Danmark
10.7.2026 07:42:00 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden har netop afsluttet endnu en ansøgningsrunde og uddelt støtte til nye skove over hele Danmark. Dermed er 44 nye skove på vej rundt om i landet, og tre af dem bliver plantet på landets små øer.

Klimaskovfonden har givet tilsagn om finansiering til 44 jordejere, som nu kan gå i gang med at omlægge deres arealer til ny skov. Skovene bliver varierede med både løvtræer, nåletræer og skovbryn og vil samlet dække 388 hektar. Ti procent af arealet udlægges som urørt skov.
"Skovrejsningen er stadig godt i gang, og interessen for at plante skov er fortsat stor. Med de 44 nye skove får vi både mere natur, optag af drivhusgasser og bedre beskyttelse af vores drikkevand," siger Poul Erik Lauridsen, direktør for Klimaskovfonden.
Regionale forskelle
De 44 nye skove er fordelt over store dele af landet og vil vokse op på både Sjælland, Fyn og i store dele af Jylland. Én landsdel skiller sig dog ud. Kun én af de 44 skove ligger i Nordjylland, og det er nærmere bestemt på Læsø.
"Det er ærgerligt. Nordjylland har store og velegnede arealer, som er oplagte til ny skov. Samtidig kan skovene bidrage med en række positive effekter, blandt andet bedre beskyttelse af drikkevandet. Derfor håber vi, at flere nordjyder vil være med til at plante skov i fremtiden," siger Poul Erik Lauridsen.
Resten af Jylland er til gengæld godt repræsenteret. Her ligger 29 af de 44 kommende skove fordelt på tværs af landsdelen.
Landets små øer får mere skov
De mindre danske øer er også godt med i udviklingen. I denne ansøgningsrunde har Klimaskovfonden givet tilsagn til tre skovprojekter på Læsø og Sejerø. Det er en udvikling, som fonden forventer vil fortsætte.
"I takt med at landbruget bliver mere stordriftspræget, er jord på de små øer ikke altid lige så eftertragtet. Derfor opstår der nye muligheder for at anvende arealerne til andre formål. Vi er glade for, at flere vælger skovrejsning, som skaber værdi for både klima, natur og lokalsamfund. Vi ser et stort potentiale på landets små øer," siger Poul Erik Lauridsen.
De fleste tilskud er givet til virksomheder og private jordejere, men også seks kirker og fire kommuner har modtaget støtte til skovrejsning.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkJosefine Wieliczko LarsenKommunikation
Tlf:20 56 72 39JL@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Giv skov i julegave og få en naturoplevelse med i pakken6.10.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Giv en julegave, der gavner klimaet og få en fælles naturoplevelse med i købet. Sådan beskriver Klimaskovfonden årets julegaveide, hvor man giver et bidrag til ny skov i Danmark og samtidig kan invitere gavens modtager med ud for at plante træerne til foråret.
Menighedsråd omdanner landbrugsjord til ny skov for lokalsamfundet15.9.2026 13:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Østofte Menighedsråd planter en ny skov, der skal danne ramme om livets mange faser. Skoven skal være et sted, hvor byens børn kan komme tættere på naturen, og på sigt, med planerne om at få etableret en skovkirkegård, også et fredfyldt sted, hvor lokale kan blive stedt til hvile.
Bror og søster skifter juletræerne ud med ny skov ved æ’sø7.9.2026 12:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Pia og Tom Jørgensens familie har i mange år dyrket juletræer på 20 hektar jord ved Kruså. Nu har juletræerne måttet vige pladsen for ny skov. Den nye skov skal binde de omkringliggende skovområder sammen og skabe et mere sammenhængende naturområde til gavn for biodiversiteten.
Presseinvitation: Jordoverdragelse fra Assens Gamtofte Menighedsråd til Klimaskovfonden.24.8.2026 11:01:30 CEST | Presseinvitation
Klimaskovfonden har købt arealer ved Odensevej udenfor Assens, for at omlægge de nuværende landbrugsarealer til skov og natur med klimaeffekt. Pressen inviteres til jordoverdragelse af arealet, hvor Klimaskovfonden og menighedsrådet fortæller mere om planerne for området.
Assens bliver nabo til ny skov og natur14.7.2026 09:51:33 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver udsigt til mere skov tæt på Assens by. Menighedsråd sælger jord til Klimaskovfonden, der omlægger landbrugsjord til skov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum