SOS International

Danskere kører mod sneen: Sådan undgår du uheld og nedbrud på vinterferien

4.2.2026 13:30:00 CET | SOS International | Pressemeddelelse

Del

Mange danskere kører i de kommende uger på vinterferie i bil. Her får du SOS Internationals bedste råd til at undgå uheld og nedbrud på turen.

Vinterlandskab med snedækket vej under en klar himmel.
Lange køreture med pakket bil i vintervejr medfører risiko for uheld og nedbrud undervejs. Særligt i Norge, Sverige og Tyskland, får danske bilister brug for hjælp via SOS International. Foto: Pexels

Lange køreture med pakket bil i vintervejr medfører risiko for uheld og nedbrud undervejs. SOS International har mange års erfaring med at hjælpe danskere med vejhjælp i udlandet, og i vinterferien er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, der er behov for hjælp til danske bilister i udlandet.

Sidste år fik 1.400 danskere vejhjælp via SOS International i Norge, Sverige og Tyskland i vinterferien (uge 5-8 2025).

Få tjekket bilen og vær forberedt på kortere rækkevidde

- Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer, siger Bjørn Mortensen, der er driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp.

Først og fremmest anbefaler SOS International, at man får et værksted til at gennemgå bilen. Selvom bilen fungerer uden problemer til daglig, kan en lang køretur i frostvejr og med tung bagage være en stor belastning. 

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at kulden påvirker bilens batterier – og dermed rækkevidden, hvis man kører i elbil.

I en test, som norske NAF (det norske svar på FDM) netop har publiceret, viste det sig, at elbilerne i gennemsnit tabte 38 procent rækkevidde, når testtemperaturen lå mellem minus syv og minus 32 grader. [1]

- Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til, siger Bjørn Mortensen.

Sidste år udgjorde starthjælp hver femte assistance til danske bilister i udlandet i vinterferien. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de mest almindelige årsager til vejhjælp i perioden.

Gode råd før afgang:

  • Få et værksted til at give bilen et eftersyn
  • Undersøg lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr (snekæder, trafikveste mm.)
  • Afprøv snekæder hjemmefra, så du ved, hvordan de monteres
  • Tjek dækmønsteret – det bør være minimum 3-4 millimeter

Gode råd på destinationen:

  • Tank diesel lokalt. I udlandet er der ofte tilsat additiver, som forhindrer brændstoffet i at fryse
  • Parkér i opvarmet garage
  • Hvis bilen ikke står inde, anbefales det at køre nogle ture på minimum 30 minutter. Både elbiler og konventionelle biler kan tabe al strøm til 12-volts batteriet. Sker det, kan bilen ikke starte

Huskeliste til udstyr:

  • Lommelygte
  • Varmt tøj, tæpper, mad og drikke
  • Skovl
  • Snekæder

[1] https://kommunikasjon.ntb.no/pressemelding/18787821/verdens-storste-elbiltest-rekordavvik-i-sprengkulda?publisherId=2126680&lang=no

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vinterlandskab med snedækket vej under en klar himmel.
Lange køreture med pakket bil i vintervejr medfører risiko for uheld og nedbrud undervejs. Særligt i Norge, Sverige og Tyskland, får danske bilister brug for hjælp via SOS International. Foto: Pexels
Download

Links

Om SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise

SOS International er en førende assistanceorganisation i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.

SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance og vejhjælp.

SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.

Hver dag hjælper SOS International over 3.500 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande siden grundlæggelsen i 1961.

Følg pressemeddelelser fra SOS International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SOS International

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye