Dorrit Brandt træder ind i ATP’s bestyrelse
4.2.2026 13:08:02 CET | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er udpeget af beskæftigelsesministeren som nyt bestyrelsesmedlem i ATP

ATPs bestyrelse har fået tilgang af Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.
”Jeg ser meget frem til arbejdet og er både glad for og stolt over udnævnelsen til bestyrelsen. ATP har en fundamental samfundsopgave omkring vores pensionsmodel og er en vigtig brik i vores velfærdssamfund i Danmark”, siger Dorrit Brandt.
ATP’s bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra arbejdsgiverside og lønmodtagerside samt en uafhængig bestyrelsesformand. Det er beskæftigelsesministeren, der på indstilling fra arbejdsmarkedets parter, udpeger medlemmerne af ATP's bestyrelse.
”ATP udfører helt centrale samfundsfunktioner omkring pension og en lang række administrative funktioner, der berører borgere i hele Danmark. Samtidig er ATP også et resultat af vores arbejdsmarkedsmodel og et traditionelt stærkt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, hvor man fra forskellige udgangspunkter finder løsninger til fælles gavn. Det forpligter, og jeg glæder mig til at træde ind i bestyrelsen og arbejde for et stærkt ATP”, siger Dorrit Brandt.
ATP’s bestyrelse har 13 medlemmer, og Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, er formand for bestyrelsen.
--
Om Dorrit Brandt:
Formand for Finansforbundet.
Bestyrelsesmedlem i Finanssektorens Uddannelsescenter, medlem af forretningsudvalget i FH, bestyrelsesmedlem i Erhvervsakademi København og medlem af Arbejdsmarkedsrådet nedsat af Beskæftigelsesministeriet.
Tidligere formand for Finansforbundet i Nordea og medarbejderrepræsentant for Danmark i Nordea Banks bestyrelse.
Tillidsvalgt siden 2007, medlem af bestyrelsen i Finansforbundet i Nordea siden 2011. Ansat i Privatbanken i 1987 og tidligere bankrådgiver, bolig-, bygge- og realkreditrådgiver og ejendomsmægler.
Nøgleord
Kontakter
Dorrit Brandt via Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, +45 61204214
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Finansforbundet: Nykredit-udmeldinger rammer hårdt23.1.2026 09:47:36 CET | Pressemeddelelse
143 medarbejdere afskediges i Nykredit og flere får ændrede ansættelsesvilkår efter omstrukturering, der gennemføres i næste uge. Det rammer medarbejderne hårdt, mener Finansforbundet
Finansforbundet og Netcompany Banking Services indgår overenskomst28.11.2025 12:31:44 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundet og Netcompany Banking Services har efter længere tids forhandlinger indgået ny overenskomst
Anbefalinger til ny strategi skal tage fintech i Danmark til næste niveau22.9.2025 12:08:53 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Fintech, Finans Danmark, Finansforbundet, F&P og DI er fælles afsendere på anbefalinger til en strategi, der skal skabe vækst, arbejdspladser og styrke Danmarks globale førerposition inden for fintech.
Finansforbundet: Ærgerlige afskedigelser i Nykredit-omorganisering8.9.2025 13:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Nykredit gennemfører i de kommende dage en organisationsændring, hvor 88 medarbejdere afskediges. Frustrerende at se arbejdspladser forsvinde, mener Finansforbundet.
Finansforbundet: Netcompany Banking Services bør anerkende den danske model1.7.2025 12:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter opkøbet af SDC frasiger Netcompany Banking Services sig overenskomsten med Finansforbundet og Finans Danmark / Arbejdsgiver. Netcompany Banking Services er en del af den finansielle sektor og bør bakke op om den danske model, mener Finansforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum