COVID-19-pandemiens babyboom var blot barn nummer to, der kom et år tidligere
10.2.2026 06:00:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
I 2021 oplevede Danmark et mindre babyboom, men en undersøgelse af flere års fødselstal viser, at coronatidens babyer ikke var ekstra børn – de fleste er nemlig født ind i familier, som blot valgte at få barn nummer to ét år tidligere end ellers.
I 2021 blev der født 63.473 børn i Danmark - 2.536 flere end året før, svarende til en stigning på 4,2 %.
Børn, der alle er undfanget under de første bølger af COVID19-pandemien - i en verden med nedlukninger, hjemsendelser, mundbind, surdej og sang fra altanerne - og for mange også en vis økonomisk usikkerhed.
Men de usikre fremtidsudsigter lagde ikke en dæmper på lysten til at sætte børn i verden.
Ser man på fødselstallene over en længere årrække, udgør de mange ekstra børn i årgang 2021 dog ikke et reelt babyboom.
De fleste af dem er nemlig barn nummer to i familier, som under mere normale samfundsforhold (dvs. uden pandemien) ville have ventet lidt længere med at få en lillesøster eller lillebror til den førstefødte.
Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Barn nummer to kom tidligere
Mens der blev født 1,25% flere førstefødte i 2021 sammenlignet med 2020, så var der næsten 6% flere end i et normalt år, der blev født som nummer to i søskenderækken.
I alt 1368 af de børn, der blev født i 2021, er barn nummer to i deres familie.
Og ser man på året efter, viser tallene, at der netop i 2022 er næsten 10% færre nummer-to-fødte.
”Under COVID-19 talte vi en del om de mange babyer, der kom til verden. Og så kan man jo godt tro, at hele den opbremsning af samfundet, som vi oplevede under pandemien, gav folk mod på at få ekstra børn. Men fødselstal skal altid forstås over lidt længere perioder, og når vi gør det, kan vi se, at en betydelig del, af de mange børn i årgang 2021 under normale forhold først ville være kommet til verden i 2022,” siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Samme mønster i andre lande
At mange af “corona-babyerne” ikke var “ekstra” børn, men snarere børn, som forældrene blot besluttede at få lidt tidligere end ellers, er et mønster, som også ses i andre højindkomstlande, der iblandt de nordiske.
I lande med svagere sociale sikkerhedsnet skete der til gengæld markante ændringer i hvem, som fik børn under pandemien, viser forskernes analyser.
I nogle mellemamerikanske lande steg antallet af børn blandt de fattigste, mens de mest velhavende fik færre børn: Mest tydeligt i Colombia, hvor fødselstallet blandt de fattigste steg med 2,6%, og i Ecuador, hvor fødselstallet for de mest velhavende faldt med hele 3%.
Også i Brasilien og Mexico skete der betydelige forskydninger, muligvis fordi ressourcesvage kvinder i Syd- og Mellemamerika generelt har dårligere adgang til beskyttelse mod graviditet eller abort.
Forskningen dokumenterer, hvordan forskellige landes sociale sikkerhedsnet har påvirket familiers fertilitet under COVID19-pandemien, som i ekstrem grad påvirkede familiers økonomi og sociale liv.
Men når man sammenligner COVID19-årgange med andre fødselsårgange, er det vigtigt at tage højde for, at der i nogle lande skete forskydninger i, hvem der fik børn, mens det i andre lande alene var et spørgsmål om, hvornår børnene blev født.
Fakta om forskningsstudiet:
“Parental socioeconomic composition of birth cohorts changed during the COVID-19 pandemic”
-
Datagrundlag: Fødselsstatistikker fra Danmarks Statistik, samt fødselsstatistikker fra 14 andre lande kombineret med socioøkonomiske indikatorer. C
-
COVID-19-pandemien anvendes af forskere som et såkaldt "naturligt eksperiment" til at undersøge sociale, sundhedsmæssige og økonomiske ændringer i samfund over det meste af verden.
-
Under ledelse af forskere fra Helsinki Universitet har forskningsprofessor Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fonden sammen med forskerkolleger i Europa, Australien og Brasilien undersøgt, om børn undfanget under pandemien (født dec. 2020-dec. 2021) blev født i familier med andre socioøkonomiske forudsætninger end før pandemien.
-
Forskningen er en del af ROCKWOOL Fondens forskningsprojekt “Understanding causes and consequences of changing patterns of family formation: Part 1”
-
Forskningsartiklen er offentliggjort i Nature Communications
Kontakter
Peter FallesenForskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden
Tlf:61 33 31 84pf@rff.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Velfærdsmedarbejdere går ned i tid og løn, når de forlader det offentlige9.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader det offentlige, søger de ofte mod jobs, hvor de går ned i arbejdstid og løn, og mod arbejdspladser, hvor færre ender på sygedagpenge. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at der kan være et stort potentiale i at fastholde flere af dem, der forlader deres fag i det offentlige.
Forskningsprojekt kaster nyt lys over PTSD - hænger sammen med højere risiko for fysiske sygdomme5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Personer, der har været udsat for psykiske traumer, eller som lider af PTSD, oplever i højere grad langvarige betændelsestilstande i kroppen. Det viser ny forskning fra Hvidovre Hospital og Duke University med støtte fra ROCKWOOL Fonden. Resultaterne kan få stor betydning for, hvordan man i fremtiden forstår PTSD - ikke kun som en psykisk men også en fysisk lidelse.
Næsten 6 ud af 10 udviste kriminelle i Danmark er fra MENAPT-landene29.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2016 er antallet af udvisningsdomme til herboende kriminelle udlændinge mere end tredoblet. Over halvdelen af de udvisningsdømte kommer fra MENAPT-landene, dvs. overvejende lande i Mellemøsten og Nordafrika. Hvis alle regler om hensyn til tilknytning blev fjernet, ville det betyde en stigning i antallet af udviste på i omegnen af 34 pct.
Førtidspensionister har tabt købekraft, mens SU-modtagere og pensionister har vundet27.1.2026 07:30:37 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger viser markante forskelle i, hvordan de senere års prisstigninger har påvirket købekraften på tværs af overførselsindkomster. Mens nogle grupper fortsat har færre penge mellem hænderne, end før inflationen tog fart, har andre, fx pensionister og SU-modtagere, allerede indhentet – eller ligefrem forbedret – deres købekraft.
Folkepensionens købekraft har nu indhentet prisstigningerne16.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger viser, at folkepensionister, der modtager ældrecheck, har en købekraft, der er op til 3,2 pct. højere i 2026 end den var i 2020. Til sammenligning har en privat lønmodtager i dag en købekraft, der er 3,9 pct. højere end i 2020. Folkepensionister, der har formue eller anden indkomst, og som derfor ikke kan få ældrecheck, har en købekraft der er 0,7 pct. højere end i 2020.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum