Ekspertanbefalinger kalder på klarere rammer for de kommunale beredskaber
4.2.2026 11:10:27 CET | KL | Pressemeddelelse
Ekspertpanelet på beredskabsområdet peger på et behov for en mere tydelig retning for, hvilken opgave de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte. KL’s formand ser positivt på anbefalingerne og ser frem til at drøfte med regeringen, hvordan anbefalingerne omsættes til den lokale virkelighed.
Ekspertpanelet for beredskabsområdet har onsdag præsenteret sin anbefalinger. Eksperterne peger bl.a. på et behov for at styrke beredskaberne og være endnu tydeligere på, hvad de lokale redningsberedskaber skal kunne levere, herunder hvilke kriser og scenarier de skal være klar på at kunne håndtere.
KL’s formand Martin Damm tager positivt imod anbefalingerne:
”Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i. Ekspertpanelets anbefalinger peger på netop dét behov og er derfor et kærkomment skridt i den rigtige retning, som vi ser frem til at drøfte nærmere med regeringen,” siger Martin Damm og fortsætter:
”Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.”
Mere samarbejde på tværs
Ifølge KL-formanden er det positivt, at ekspertudvalget lægger op til, at samarbejdet mellem de lokale beredskaber og det statslige beredskab forstærkes. Og at det bør være mere tydeligt, hvad det nationale niveau og Beredskabsstyrelsen leverer, og hvordan beredskaberne spiller sammen med resten af samfundet så som politi, civilsamfund, erhvervsliv mv.
Ekspertpanelet foreslår også at oprette fire beredskabsregioner, som skal være med til at sikre, at de opgaver, der går på tværs, håndteres på bedste vis. Der vil ikke være tale om et nyt myndighedslag.
”Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere,” siger Martin Damm.
De nødvendige forudsætninger skal være til stede
Endelig peger ekspertpanelet på, at det kan blive nødvendigt at revidere beredskabsloven, hvis man vil gennemføre alle anbefalingerne. Og at det vil kræve et økonomisk løft af beredskabsområdet at implementere anbefalingerne.
”Som ekspertpanelet helt rigtigt peger på, er det vigtigt, at der er de nødvendige forudsætninger til stede – både ressourcemæssigt og økonomisk – hvis vi skal kunne løfte beredskabsområdet, så det er klar til den nye virkelighed,” siger KL-formanden.
KL ser nu frem til at gå i dybden med anbefalingerne og drøfte dem og de nødvendige lovændringer nærmere med regeringen.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Kommunerne har allerede leveret historiske resultater i den grønne trepart24.5.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start, og der har været en massiv vilje til handling hos både kommuner, lokale treparter og lodsejere. Det viser en ny statusrapport fra KL.
KL og kommunerne vil styrke det lokale demokrati22.5.2026 07:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år vil KL sammen med kommunerne og en række aktører udvikle og gennemføre indsatser over hele landet, der sætter fokus på, hvorfor det lokale demokrati er så vigtigt, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu stærkere i fremtiden.
Aalborg vinder KL’s Forebyggelsespris 20267.5.2026 21:09:17 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Aalborg Kommune, som løber med KL’s Forebyggelsespris 2026 for indsatsen Aalborg Try Out, der skaber en enkel og tryg indgang til fællesskaber for unge.
Kommunerne løfter velfærden med over fire mia. kr.24.4.2026 09:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes regnskaber for 2025 viser, at den lokale velfærd landet over er blevet løftet med over fire mia. kr. siden 2024. Samtidig peger regnskaberne dog også på, at der stadig er en udfordring med stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Thisted Kommune vinder KL’s Klimapris 202617.4.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Kommune vinder årets Klimapris med Thy-modellen. Med tidlig borgerinddragelse og lokal opbakning har de gjort flere vedvarende energiprojekter til virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum