TechBBQ modtager 15 millioner kroner fra Industriens Fond til at styrke Danmarks internationale tech-position
4.2.2026 06:00:00 CET | Industriens Fond | Pressemeddelelse
Den flerårige bevilling skal styrke TechBBQs internationale gennemslagskraft og samle det danske startup- og innovationsmiljø omkring globale forbindelser.

TechBBQ står foran sin største og mest ambitiøse udgave til dato, når den internationale tech- og innovationsplatform i 2026 samler iværksættere, investorer, virksomheder og beslutningstagere fra Danmark og resten af verden i København. De øgede ambitioner bliver muliggjort gennem en flerårig bevilling fra Industriens Fond på i alt 15 millioner kroner.
Støtten løber fra 2026 til 2028 og skal understøtte TechBBQs fortsatte internationale udvikling med særligt fokus på at tiltrække internationale investorer, eksperter og talenter til Danmark.
TechBBQ har gennem de seneste år udviklet sig til en af Nordeuropas markante platforme for teknologi, innovation og iværksætteri. Flagskibseventet i København samler årligt tusindvis af deltagere fra en lang række lande og fungerer som et centralt mødested for nye virksomheder, kapital og viden på tværs af det danske økosystem.
Med opbakningen fra Industriens Fond bliver det muligt at styrke det internationale indhold yderligere og sikre, at globale perspektiver og forbindelser kommer danske startups og innovationsmiljøer bredt til gode.
“Danmark har et stærkt iværksættermiljø, men skal fortsat være synligt og attraktivt i den internationale konkurrence om kapital, talenter og viden. TechBBQ spiller en vigtig rolle i at samle økosystemet og skabe de internationale forbindelser, som danske startups har brug for. Med denne støtte ønsker vi at bidrage til, at Danmark markerer sig tydeligere som en førende tech- og innovationsnation,” siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond.
Den langsigtede støtte giver TechBBQ mulighed for at videreudvikle sin rolle som international platform og styrke forbindelsen mellem danske iværksættere og globale aktører.
“Støtten giver os mulighed for at bygge videre på de resultater, vi allerede har skabt, og videreudvikle TechBBQ som en internationalt førende platform, der samler ikke kun det danske økosystem omkring en fælles ambition, men også inviterer verdenens tech- og investeringsmiljø til København. Midlerne skal først og fremmest komme danske iværksættere til gode ved at give dem bedre adgang til internationale investorer, specialiseret talent, teknologisk viden og globalt netværk til at fremme deres rejse og sikre vækst,” siger Avnit Singh, CEO i TechBBQ.
TechBBQ har siden 2013 været en fast del af det danske startup- og innovationslandskab og afholdes i dag i Bella Center Copenhagen, som siden 2025 har dannet rammen om eventet. De fysiske rammer understøtter ambitionen om at samle globale perspektiver og skabe stærkere forbindelser på tværs af det danske økosystem.
Den 14. udgave af TechBBQ finder sted den 26. og 27. august 2026 i Bella Center Copenhagen.
Fakta om bevillingen
Bevilling: 15 millioner kroner
Periode: 2026–2028
Årlig ramme: 5 millioner kroner
Formål: At styrke TechBBQs internationale indsats, herunder tiltrækning af internationale investorer og eksperter samt videreudvikling af det årlige TechBBQ-event
Pressekontakt:
Mikael Hansen
PR & Communications Manager, TechBBQ
mkh@techbbq.org
Tlf. +45 22530534
Industriens Fond:
Sigurd Schou Madsen
Kommunikationschef, Industriens Fond
ssm@industriensfond.dk
Tlf. +45 91373110
Nøgleord
Kontakter
Sigurd Schou MadsenIndustriens Fond
Tlf:91373110SSM@industriensfond.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Kvindesundhed er et milliardmarked og Danmark har mulighed for at tage teten22.1.2026 10:22:20 CET | Pressemeddelelse
Det danske marked for kvindesundhed mangler både fokus, data og struktur - og det bremser innovationen. Nu investerer Industriens Fond 1 million kroner i at ændre det.
Succesprogram får nyt gear: Skal få flere danske hardware-startups igang med produktion18.12.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Mange danske startups kæmper med at gå fra prototype til egentlig produktion. Skaleringsfasen er særlig udfordrende for hardware-startups, hvor specialiseret viden om materialer, produktionsmetoder og værdikæder er afgørende. Det er afsættet for, at startupprogrammet Future Manufacturers nu skaleres med fokus på nye, branchespecifikke fællesskaber.
Dansk virksomhed vinder AI-pris: Lytter til fiskene for at spare på foderet og forbedre vandmiljø17.12.2025 12:55:14 CET | Pressemeddelelse
Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. går til den danske teknologivirksomhed OxyGuard International, som bruger kunstig intelligens og undervandsmikrofoner til at reducere foderforbruget i fiskeopdræt markant.
48 procent stigning: Virksomheder søger hjælp i dansk cybermærke14.8.2025 10:01:35 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere danske virksomheder arbejder aktivt med it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. I Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse sker en markant stigning i antallet af registrerede virksomheder, og særligt den nye cyberlov har sat it-sikkerhed højt på dagsordenen.
Nyt projekt sætter ecodesign og produktdata på SMV’ernes dagsorden9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu mulighed for at styrke deres kompetencer og innovationskraft i takt med EU’s nye krav til ecodesign og digitale produktpas.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum