H.M. Kong Frederik deltager i Randers til Royal Run
3.2.2026 09:15:00 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Når 20.000 går eller løber igennem Randers 2. pinsedag til den store motionsfest Royal Run, bliver det i selskab af H.M. Kong Frederik.

Når 20.000 går eller løber igennem Randers 2. pinsedag til den store motionsfest Royal Run, bliver det i selskab af H.M. Kong Frederik.
”Det er en fantastisk nyhed. Jeg glæder mig rigtig meget til at byde Kongen velkommen, og dagen er en anledning til at vi kan vise noget af alt det skønne i Randers frem,” siger borgmester Rosa Lykke yde.
Royal Run byder på distancerne One mile, 5 km og 10 km. De konkrete ruter er stadig under udarbejdelse og forventes at blive offentliggjort i løbet af april måned.
”Vi er midt i forberedelserne og uanset hvordan ruterne kommer til at forløbe, så får vi Gudenåen og Randers Fjord som bagtæppe og vores skønne middelalderby. Det bliver helt sikkert en dag hvor motion, fest og fællesskab går hånd i hånd,” siger Rosa Lykke yde.
Dagen igennem bliver der også en række sideevents langs ruterne og på byens pladser. Royal Run er nemlig en folkefest, hvor tilskuere langs ruterne spiller en lige så vigtig rolle som deltagerne. Så selv om det ikke lykkedes at få fat i et startnummer, er der stadig god grund til at være med.
Det er fortsat under planlægning, hvad der konkret bliver af underholdning rundt om i byen.
Træn med
Randers Kommune er vært for en række Træn med-arrangementer. Alle kan træne med helt gratis – også uden startnummer til Royal Run.
Ved det første arrangement den 11. januar trodsede omkring 150 kulden ned til 12 graders frost og havde en sjov fælles søndag formiddag på Langvang Idrætscenter.
Næste Træn med-arrangement foregår søndag den 8. februar, kl. 10 – 12, i og omkring Assentoft Hallerne. Arrangementet gennemføres i samarbejde med SIF Assentoft og starter med fælles opvarmning ved en lokal zumbainstruktør. Herefter er der mulighed for at gå eller løbe den opmålte One Mile-rute. Allerede fra kl. 9 åbner Flyvende Hal indendørs i Assentoft Hallerne med masser af leg, bevægelse og sjove aktiviteter for børn. Her kan energien brændes af i trygge rammer, mens grin og fællesskab fylder hallerne.
”Med Royal Run ønsker vi at sætte fokus på fællesskabet og mulighederne for at alle kan være med. Det handler ikke om tempo, præstation eller erfaring – men om at få pulsen op, have det sjovt og være sammen”, fortæller Rosa Lykke yde.
Følg med på randers.dk/royalrun for kommende datoer og flere detaljer om Træn med og Royal Run.
Kontakter
Kenneth Lemvig SørensenKommunikationsmedarbejder, Randers Kommune
Tlf:4012 5708kls@randers.dkKaren Balling RadmerKommunikationschef
Tlf:5156 2531kbr@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Åben Vejledning er nu indgang til al støtte på socialområdet2.2.2026 10:04:24 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar har Randers Kommune samlet al rådgivning og støtte på socialområdet i én fælles indgang: Åben Vejledning. Dermed integreres de såkaldte fremskudte rådgivninger i Åben Vejledning og lukker i deres nuværende form.
Hver onsdag rykker JobRanders ind i byen2.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne kan nu møde JobRanders i midtbyen, endda helt uden tidsbestilling. Hver onsdag sidder en virksomhedskonsulent fra JobRanders klar i No.17 til en snak om job, muligheder og næste skridt. Ole Würtz er en af konsulenterne
Efter sammenlægning: bedre sammenhæng i børnenes hverdag30.1.2026 09:47:18 CET | Pressemeddelelse
Nye rammer på tværs af skole, aflastning og botilbud i Mellerup skaber tættere samarbejde til gavn for børn med særlige behov. De oplever færre skift og mere sammenhæng.
Presseinvitation: Vær med, når Randers Cimbria officielt bliver fejret som pokalmestre for andet år i træk.30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune inviterer pressen til at deltage i fejringen af Randers Cimbria som pokalmestre 2026. Fejringen finder sted den 3. februar på Det Gl. Rådhus og Rådhustorvet.
JobRanders erstatter Jobcenter Randers den 1. februar30.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med afsæt i beskæftigelsesreformen skifter Jobcenter Randers navn til JobRanders. Navneskiftet er en del af den forandringsproces, der skal sikre en mere enkel og resultatorienteret indsats for borgere og virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum