Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark
3.2.2026 06:15:46 CET | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.

Det danske landskab står over for sin største forandring i generationer. Den grønne trepart er godt i gang med at adresserer landbrugets udledninger af klimagasser og kvælstof. Men vigtige hensyn til biodiversitet, grundvand, klima og trivsel venter i kulissen. Plads er en af Danmarks knappeste ressourcer, og hvis disse samfundsudfordringer ikke bliver tænkt tilstrækkeligt ind i det igangværende arbejde, bliver det svært at få puslespillet til at gå op.
”På mange arealer kan vi opnå flere mål på samme tid. Vi foreslår at bygge videre på trepartens fundament, så vi bedre kan udnytte dette potentiale. Jo mere effektivt, vi kan nå vores grønne arealmålsætninger, desto mere plads levner vi til produktion af fødevarer, materialer og energi. Det er derfor i alles interesse, at vi får fintunet motoren i arealomlægningen,” siger Tage Duer, senioranalytiker i CONCITO.
De rette rammer kan målrette omlægningsindsatsen
CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der systematisk adresserer alle de relevante hensyn og målsætninger samtidig. Det er designet til at kunne glide ind i den eksisterende proces under trepartsaftalen, og understøtte den lokale dialog uden at diktere. Systemet vil sikre en sammenhængende og effektiv prioritering af arealomlægningen, og analysen indeholder et konkret bud på, hvordan det kan se ud. Ved at bruge differentierede økonomiske incitamenter vil det blive mere attraktivt for lodsejere at omlægge arealer, hvor flere mål kan opnås på en gang, eller hvor effekten ved omlægning er særligt stor.
Det gælder især biodiversiteten, hvor CONCITO anbefaler en ny biodiversitetsbetaling, så lodsejere i fremtiden vil kunne tjene penge på at være natur- og biodiversitetsforvaltere. Det vil blive suppleret af en statslig certificering, som gør det trygt for filantroper, organisationer og virksomheder at investere i de grønne projekter.
Det er en god investering at bruge penge på omlægningen
”Vi skal gøre det til en god forretning for lodsejeren at drive disse arealer på den måde, der skaber størst værdi for samfundet. Hvis vi som samfund gerne vil have et bestemt mål opfyldt, må vi også være klar til at betale for det,” siger Tage Duer.
Selv om en ambitiøs indsats vil koste investeringspenge på den korte bane, er det ifølge analysen en særdeles god forretning at omlægge fra produktion på store dele af det danske areal. En engangsinvestering på 40-60 mia. kr. og en årlig udgift til biodiversitetsbetalinger på 1-2 mia. kr. vil kunne føre til en samfundsgevinst på 39-56 mia. kr. om året. Dette er den anslåede værdi af reduceret klimapåvirkning, bedre sundhed og trivsel, robuste økosystemer og velfungerende økosystemtjenester som rent drikkevand.
Læs rapporten her
Nøgleord
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkTage DuerSenioranalytiker
Tlf:21 46 05 39tdu@concito.dkLinks
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Frederiksberg tager vigtige skridt for at sikre den grønne dannelse af kommunens børn og unge22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen. Det nye samarbejde skal inspirere skolerne og være med til at understøtte den grønne dannelse, der allerede har et tydeligt afsæt i kommunens nye klimahandleplan.
CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling6.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.
COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra22.11.2025 18:45:31 CET | Pressemeddelelse
Efter en hård klimakonference i geopolitikkens udfordrende skygge, viser den endelige aftale, at det multilaterale samarbejde stadig er på sporet. Brede koalitioner af lande fra hele verden krævede et gearskifte fra løfter til reel handling. Selvom aftalen ikke er perfekt, er den med til at sætte en politisk retning. Nu skal der yderligere fart på omstillingen i den virkelige verden, som allerede kører i et langt højere gear end COP-processen.
Nye tal: Klima er stadig afgørende for, hvordan danskerne stemmer15.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom krig, sikkerhed og forsvar i stigende grad præger den offentlige debat, fastholder vælgerne klima som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds. Den nye udgave af CONCITOs Klimabarometer viser, at klimapolitik fortsat ligger i top tre over de vigtigste emner for danskerne – kun overgået af sundhed og på niveau med forsvar.
KV 2025: Klimaet står også på stemmesedlen22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. november går danskerne til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Det er en oplagt mulighed for at sætte retningen for et grønnere og bedre Danmark. CONCITO har udpeget fem områder, hvor vælgerne kan kigge efter politikere, der vil handle lokalt og ambitiøst for klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum