Presseinvitation: Vær med, når Randers Cimbria officielt bliver fejret som pokalmestre for andet år i træk.
30.1.2026 08:00:00 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune inviterer pressen til at deltage i fejringen af Randers Cimbria som pokalmestre 2026. Fejringen finder sted den 3. februar på Det Gl. Rådhus og Rådhustorvet.
Kort tid efter at Randers Cimbria blev hædret som Årets Sportsnavn 2025 ved Randers Kommunes sportsfejring, er det blevet tid til at hædre holdet på ny.
Randers Cimbria vandt pokalfinalen 2026 efter en dramatisk kamp mod Team FOG Næstved, der først blev afgjort i forlænget spilletid med en sejr på 101-98. Dermed løfter klubben pokalen for andet år i træk og fortsætter en historisk periode for basketballen i Randers.
Randers Kommune har derfor den store glæde og ære at hylde Cimbria igen – denne gang som pokalmestre 2026.
Det sker tirsdag den 3. februar 2026 kl. 16.30–17.30 på Det Gl. Rådhus.
Udenfor på Rådhustorvet inviterer Randers Cimbria deres fans til at møde op for tage del i fejringen fra torvet. De mange fans kan dermed være med til at modtage spillerne, når holdet ankommer til Rådhustorvet omkring kl. 16.20. Randers Cimbria ankommer til torvet med pokalen og behørigt iført guldtryk.
Værter for fejringen i byrådssalen er blandt andre borgmester Rosa Lykke Yde og viceborgmester Niels Jørgen Thomsen.
Pressen er velkommen til at deltage og dække fejringen – både på rådhuset og på Rådhustorvet sammen med fansene.
Kontakter
Mette Bertelsen
Eventchef
Randers Kommune
Tlf.: 5156 2004
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Solformørkelse og overnatning på Kanaløen – her er programmet for Naturcenterets arrangementer resten af året1.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenteret er klar med programmet for det næste års aktiviteter, og der er lagt op til et år fyldt med spændende naturoplevelser for både børn og voksne.
Royal Run: Mange har meldt sig – flere frivillige søges1.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen er stor til Royal Run i Randers, hvor omkring 500 frivillige allerede har meldt sig til den store motionsfest 2. pinsedag. Der mangler dog fortsat godt 150 frivillige, som har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse for de mange deltagere og tilskuere.
Nyt partnerskab skal styrke unge i sårbare positioner27.3.2026 09:52:14 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune har indgået et samarbejde med Husrum Randers for at give unge mellem 16 og 30 år adgang til trygge fællesskaber, støtte og mentorrelationer, der skal hjælpe dem videre mod trivsel, uddannelse og job.
Badesø på Nordre Fælled: Konkurrence skal finde det bedste hold af rådgivere26.3.2026 10:23:27 CET | Pressemeddelelse
Randers Byråd har besluttet at sætte gang i et udbud for at finde en totalrådgiver til at tegne og projektere en 6 hektar stor badesø på Nordre Fælled med tilhørende bygninger og rekreativt landskab. Først kan alle byde ind på opgaven, før de mest kvalificerede hold udvælges til en konkurrence om at lave det bedste koncept.
Nye chancer spirer for unge i Randers Kommune25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde på tværs af virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund åbner nu veje videre for unge i Randers Kommune, der står uden job og uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum