Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til BII for at skabe en ny bølge af danske og europæiske biosolutions-virksomheder
3.2.2026 07:00:00 CET | Bioinnovation Institute | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. Initiativet skal ledes af BioInnovation Institute (BII) i København.

Biosolutions forventes at blive et af de største vækstområder i den globale grønne omstilling. Ifølge en rapport fra 2025, udarbejdet af ADC på vegne af Novonesis, forventes det økonomiske aftryk næsten at fordobles frem mod 2035 til omkring 778 milliarder euro og skabe mere end fem millioner arbejdspladser. I Danmark alene forventes området at kunne skabe mere end 34.000 nye job inden for blandt andet landbrug, fødevarer og biokemikalier.
Trods Danmarks stærke position inden for biosolutions - med virksomheder som Novonesis, Arla og Carlsberg i front - har mange startups svært ved at tage springet fra laboratoriet til industriel skala. Her spiller faktorer som manglende adgang til kapital, specialiseret viden og produktionsfaciliteter en afgørende rolle i at bremse en ellers lovende udvikling i antallet af startups på området.
“Biosolutions er blevet udråbt som et område med potentiale til at blive en dansk og europæisk førerposition, men uden målrettede initiativer risikerer vi, at gode idéer aldrig når markedet. Med Upscalator kan vi give startups den støtte, der er nødvendig for at opskalere deres teknologier, hvilket vil bringe flere produkter og løsninger på markedet til gavn for samfundet,” siger Jens Nielsen, CEO i BII.
Udviklingstiden af nye løsninger skal reduceres med et år
Indsamlede erfaringer fra de 23 biosolutions-virksomheder, som BII allerede har støttet, peger på opskalering og høje omkostninger til eksterne udviklings- og produktionspartnere som de største barrierer for kommercialisering.
Upscalator skal imødegå disse udfordringer ved at tilbyde startups fem centrale ydelser: strategisk rådgivning, procesdesign for fermentering, faciliteter til at validere mulighederne for opskalering, adgang til et netværk af serviceudbydere samt målrettet finansiering, der kan understøtte opbygningen af et stærkere dansk og europæisk biosolutions-økosystem.
Ifølge BII kan de forskellige elementer i Upscalator potentielt forkorte udviklingstiden for nye biosolutions med op til et år.
“Ved at samle finansiering, infrastruktur og omfattende ekspertise inden for fermenteringsprocesser og de kommercielle aspekter af biosolutions ét sted kan vi accelerere udviklingen og bringe nye grønne teknologier hurtigere ud i samfundet,” siger Jens Nielsen.
Novo Nordisk Fonden peger på de resultater, som BII allerede har opnået ved at støtte mere end 130 startups, der tilsammen har rejst over 1 milliard euro i ekstern kapital, som en afgørende årsag til, at Upscalator er blevet placeret på BII.
“Den grønne omstilling afhænger af, at lovende biosolutions kan skaleres og anvendes i praksis. BII har vist, at de kan løfte unge virksomheder i denne kritiske fase, og med Upscalator placeret på BII styrker vi både det danske og europæiske økosystem på området,” siger Mikkel Skovborg, Vice President for Innovation i Novo Nordisk Fonden.
Det nye initiativ skal ledes af Jette Thykær, der er ansat som ansvarlig for at drive aktiviteterne i Upscalator. Hun kommer med solid industrierfaring fra Novo Nordisk og har en akademisk baggrund som associeret professor i fermenteringsteknologi ved DTU.
Upscalator løber over to treårige perioder fra 2026 til 2032.
Kontakter
Anders MønstedSenior Communications and Public Relations SpecialistBioInnovation Institute
Tlf:24677947amo@bii.dkBilleder
Om BioInnovation Institute
BioInnovation Institute (BII) er et innovationshus, der accelererer innovation i verdensklasse til gavn for mennesker og samfund. Gennem programmerne Venture Lab, Bio Studio og BII Quantum Lab støtter BII life science- og deep tech-start-ups med viden, netværk, infrastruktur og finansiering på op til 3 mio. EUR pr. projekt og 1,8 mio. EUR pr. start-up. Med ekspertise, netværk, finansiering og infrastruktur styrker BII tidlige start-ups og translationelle forskningsprojekter og tror på innovationens transformative kraft.

Om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Novo Nordisk Fonden bevilliger 5,5 mia. kr. til BII til at løfte innovation i Danmark og Europa15.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har afsat op til 5,5 mia. kr. (736 mio. EUR) til BioInnovation Institute (BII), et førende institut for life science- og deep tech-innovation i København. Bevillingen skal gøre det muligt for BII at udvide sine aktiviteter til nye strategiske områder og geografier samt støtte endnu flere iværksættere og start-ups, og dermed styrke innovationen i Danmark og Europa. Den nye bevillingsramme løber fra 2026 til 2035.
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden løfter sløret for skaleringsplaner14.1.2026 08:00:00 CET | Presseinvitation
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden inviterer pressen til lanceringen af næste fase for BII med fokus på at styrke og opskalere innovation inden for life science, kvanteteknologi og AI i Danmark og Europa. Arrangementet samler centrale aktører fra dansk og europæisk industri, startup-og innovationsmiljøet samt forskningsverdenen. Fokus er på Europas behov for at styrke sin forsknings-og innovationskapacitet for at fastholde og forbedre sin konkurrenceevne globalt. Et centralt omdrejningspunkt for BII’s næste fase er at bidrage til dette gennem at sikre, at forskningsbaserede idéer hurtigere – og mere effektivt – kan bevæge sig fra laboratoriet til markedet og i sidste ende skabe samfundsmæssig og industriel værdi. Tid og sted: Torsdag den 15. januar fra klokken 9.30-11.30 Ole Maaløes Vej 3, BioInnovation Institute, København Programmet byder bl.a. på: • Lancering af nyhed med præsentationer af Jens Nielsen, CEO for BII, og Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk
Lundbeckfonden og BII afsætter over 300 millioner kroner til udvikling af banebrydende behandlinger af hjernesygdomme8.10.2025 08:48:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Lundbeckfonden og BioInnovation Institute (BII) skal sikre bedre og mere effektive behandlinger af hjernesygdomme. Samlet afsætter parterne 320 millioner kroner frem mod 2030 til at støtte etableringen af lovende start-ups på området.
BioInnovation Institute og Accelerace fusionerer: Vil skabe Europas stærkeste springbræt for start-ups1.10.2025 10:19:30 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII) og VC-acceleratoren Accelerace fusionerer, og Accelerace vil fremadrettet være en integreret del af BII’s organisation.
Novo-rugekasse glæder sig over øget fokus på innovation i ny europæisk life science-strategi2.7.2025 13:22:56 CEST | Aktuelt
EU har netop præsenteret sin nye life science-strategi, der sigter efter at gøre Europa til verdensførende inden for life science i 2030. Den nye strategi har blandt andet et stort fokus på at styrke europæiske innovationsmiljøer og at frigøre mere kapital til at støtte tidlig innovation. Det vækker glæde hos BioInnovation Institute's (BII) administrerende direktør, Jens Nielsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

