Bioinnovation Institute

Novo-rugekasse glæder sig over øget fokus på innovation i ny europæisk life science-strategi

2.7.2025 13:22:56 CEST | Bioinnovation Institute | Aktuelt

Del

EU har netop præsenteret sin nye life science-strategi, der sigter efter at gøre Europa til verdensførende inden for life science i 2030. Den nye strategi har blandt andet et stort fokus på at styrke europæiske innovationsmiljøer og at frigøre mere kapital til at støtte tidlig innovation. Det vækker glæde hos BioInnovation Institute's (BII) administrerende direktør, Jens Nielsen.    

Jens Nielsen ser positive takter i den nye europæiske life science-strategi, der lægger op til at styrke innovationsmiljøer og adgang til kapital for europæiske iværksættere.
Jens Nielsen ser positive takter i den nye europæiske life science-strategi, der lægger op til at styrke innovationsmiljøer og adgang til kapital for europæiske iværksættere. BII/Esben Zøllner Olesen

Siden BII blev etableret i 2018 med finansiel støtte fra Novo Nordisk Fonden på 350 millioner kroner om året med fokus på at omsætte forskning til innovation, har mere end 130 start-ups og translationelle forskningsprojekter modtaget støtte i form af konvertible lån og bevillinger til at bringe deres produkter og løsninger på markedet.

Langt størstedelen af disse start-ups beskæftiger sig inden for life science og arbejder eksempelvis på at udvikle nye lægemidler eller nye sundhedsteknologier. Heraf har syv start-ups allerede bragt lægemidler i kliniske fase 1 og fase 2-forsøg, mens flere sundhedsteknologiske produkter er blevet bragt på markedet.

Grundet BII's store fokus på at styrke innovation og start-ups inden for netop life science, har EU's nye life science-strategi været imødeset med stor spænding. Den nye strategi rummer flere positive elementer og sender samtidig et vigtigt signal, mener Jens Nielsen, adm. direktør for BII. 

"Med EU’s nye life science-strategi på plads har vi fået et stærkt fundament til at styrke Europas evne til at omsætte forskning i verdensklasse til løsninger i den virkelige verden – en ambition, der ligger i hjertet af BII’s mission. Det er derfor positivt, at strategien har et stærkt fokus på at opbygge innovationsmiljøer og skærpe innovationskraften inden for europæiske styrkepositioner som f.eks. biotek og sundhedsteknologi."

Han tilføjer yderligere:

"Europa har forskning i verdensklasse, men vi er ikke dygtige nok til at omsætte den til innovation. Vi tror på, at et stærkt samspil mellem uddannelsesinstitutioner, industrien og investorer er nødvendigt for at skabe de bedste rammer for innovation og iværksætteri, hvilket den nye strategi også understøtter med en række spændende initiativer."

Potentiale for at skalere

De store ambitioner fremlagt i den nye strategi om at Europa skal være det mest attraktive sted for life science-virksomheder i 2030, er også en åben invitation til BII om at intensivere indsatsen og styrke samarbejdet på tværs af landegrænser for at skabe et stærkere innovationsøkosystem. 

"Vi vil fortsat være forankret i at skabe et endnu stærkere innovationsøkosystem i Danmark, men vi vil også gerne bidrage på europæisk plan og samarbejde med væsentlige aktører, der deler vores mission om omsætte mere forskning til konkrete løsninger og produkter til gavn for samfundet. Den model vi har opbygget for at arbejde med innovation i Danmark vil også kunne finde anvendelse i andre europæiske lande," afslutter Jens Nielsen.

Læs mere om den nye strategi her

Nøgleord

Kontakter

Anders MønstedSenior Communications and Public Relations SpecialistBioInnovation Institute

Tlf:24677947amo@bii.dk

Links

Om BioInnovation Institute (BII)

BII blev etableret i 2018 med finansiel støtte fra Novo Nordisk Fonden på 350 millioner kroner om året med henblik på at styrke indsatsen i Danmark med at få omsat mere forskning til innovation inden for life science og biotek.

I 2021 blev BII en selvstændig fond og foruden fokus på life science og biotek, så støtter BII start-ups i den helt tidlige fase inden for områder som biosolutions, kvanteteknologi, AI og kvinders sundhed.

BII har støttet over 130 start-ups og translationelle forskningsprojekter i form af stifter-venlige konvertible lån og bevillinger. I alt har BII støttet med knap 1 milliarder kroner og start-ups har rejst over 6 milliarder kroner i ekstern kapital og finansiering fra primært internationale investorer.

I perioden er 20 produkter blevet bragt på markedet, 7 lægemidler er i kliniske forsøg (fase 1 eller 2) og fem markforsøg er blevet påbegyndt og færdiggjort inden for det bioindustrielle miljø.

BII støtter start-ups og translationelle forskningsprojekter i form af infrastruktur (laboratorier, kontor-faciliteter og et innovationsmiljø i centrum af København, forretningsudvikling og viden, adgang til et stort investornetværk på over 200 nationale og internationale investorer og finansiel støtte.

Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute

Novo Nordisk Fonden bevilliger 5,5 mia. kr. til BII til at løfte innovation i Danmark og Europa15.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden har afsat op til 5,5 mia. kr. (736 mio. EUR) til BioInnovation Institute (BII), et førende institut for life science- og deep tech-innovation i København. Bevillingen skal gøre det muligt for BII at udvide sine aktiviteter til nye strategiske områder og geografier samt støtte endnu flere iværksættere og start-ups, og dermed styrke innovationen i Danmark og Europa. Den nye bevillingsramme løber fra 2026 til 2035.

BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden løfter sløret for skaleringsplaner14.1.2026 08:00:00 CET | Presseinvitation

BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden inviterer pressen til lanceringen af næste fase for BII med fokus på at styrke og opskalere innovation inden for life science, kvanteteknologi og AI i Danmark og Europa. Arrangementet samler centrale aktører fra dansk og europæisk industri, startup-og innovationsmiljøet samt forskningsverdenen. Fokus er på Europas behov for at styrke sin forsknings-og innovationskapacitet for at fastholde og forbedre sin konkurrenceevne globalt. Et centralt omdrejningspunkt for BII’s næste fase er at bidrage til dette gennem at sikre, at forskningsbaserede idéer hurtigere – og mere effektivt – kan bevæge sig fra laboratoriet til markedet og i sidste ende skabe samfundsmæssig og industriel værdi. Tid og sted: Torsdag den 15. januar fra klokken 9.30-11.30 Ole Maaløes Vej 3, BioInnovation Institute, København Programmet byder bl.a. på: • Lancering af nyhed med præsentationer af Jens Nielsen, CEO for BII, og Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye