AAU-forskere: Sådan tager du magten over dit digitale liv tilbage
29.1.2026 12:40:08 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Krisen mellem USA og Danmark skaber usikkerhed - også digitalt. Hvis du bruger software og digitale tjenester fra tech-giganter i USA, kan det være tid til digital prepping. Her får du AAU-forskeres anbefalinger.

Mange af os bruger Google, ChatGPT, Facebook, Instagram, Messenger og Microsoft Office dagligt. Vi benytter i stort omfang software og digitale tjenester fra amerikanske tech-giganter.
Ifølge lektor Daniel Russo fra Institut for Datalogi, Aalborg Universitet (AAU), kan det ikke udelukkes, at krisen mellem USA og Danmark kan ramme os digitalt, og her er det godt at være forberedt. Han peger på flere alternativer for almindelige brugere af pc'er.
Pålidelige alternativer
"De nuværende geopolitiske spændinger understreger behovet for at finde sikre og pålidelige alternativer til ikke-europæisk software og sociale medieplatforme," lyder det fra Daniel Russo.
"Selv om serviceafbrydelser fra amerikanske platforme forekommer usandsynligt på kort sigt, kan konsekvensen - pludselig manglende adgang til personlige kommunikation, dokumenter og data - være alvorlig," påpeger han.
Udfaser Microsoft Office
I EU-lande som Tyskland, Frankrig og Danmark er nogle myndigheder begyndt at udfase Microsoft Office og afprøve alternative løsninger. For eksempel er Digitaliseringsministeriet i Danmark i gang med at teste open source-kontorpakken LibreOffice.
Daniel Russo mener, at både offentlige og private organisationer bør iværksætte rettidig beredskabsplanlægning med hensyn til software.
Men også private brugere kan overveje alternativer, nævner han og kollegaen Florian Echtler, lektor på Institut for Datalogi, AAU.
Her er deres forslag til alternativer:
- Kontorpakke i stedet for Microsoft Office: LibreOffice og OnlyOffice. Den første bruges af nogle danske myndigheder, OnlyOffice bruges af bl.a. nogle franske myndigheder.
- Beskedtjenester i stedet for Messenger, WhatsApp osv.: Threema (Schweiz) og Wire (Schweiz/Tyskland).
- Email-klient i stedet for Gmail og Yahoo: ProtonMail (Schweiz) og Tutanota (Tyskland).
- AI-alternativ til ChatGPT: Le Chat fra Mistral AI (Frankrig).
- Sociale medier i stedet for Facebook, Instagram osv.: Mastodon (Tyskland) og Pixelfed.
- Webbrowser i stedet for Chrome og Windows Edge: Vivaldi (Norge/Island).
- Styresystem i stedet for Microsoft Windows: Linux.
Daniel Russo anbefaler Linux Mint, hvis man ønsker en forholdsvis enkel installation fra en USB-stick. Det kan gøres på en halv times tid og har en Windows-lignende grafisk brugerflade. Florian Echtler fremhæver Ubuntu Linux som god for Linux-begyndere. Man kan få råd og vejledning fra danske Linux-fællesskaber.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Russo, lektorInstitut for Datalogi, Aalborg Universitet
Tlf:99 40 77 65daniel.russo@cs.aau.dkFlorian Echtler, lektorInstitut for Datalogi, Aalborg Universitet
Tlf:99 40 78 37floech@cs.aau.dkPeter WittenJournalist, Aalborg Universitet
Tlf:20294814pewi@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
Danskerne skal have kørekort til rygsmerter4.3.2026 09:12:27 CET | Pressemeddelelse
Rygsmerter sender hvert år danskere gennem unødige undersøgelser og behandlinger. Nu lancerer en bred faggruppe ledet af forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet en guide, der skal ændre både praksis og patienters tilgang.
Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum