Kirkens Korshær

Værdighedsreform er et stort fremskridt for mennesker i svær udsathed

29.1.2026 08:49:43 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Del

Reformen giver nye muligheder for at hjælpe en målgruppe, som Kirkens Korshær møder hver dag. Nu handler det om at få samarbejder og løsninger til at fungere i praksis til gavn for de mest udsatte.

Jeanette Bauer, Chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer, Chef for Kirkens Korshær Kirkens Korshær

Kirkens Korshær glæder sig over aftalen om værdighedsreformen, som aftalepartierne i dag har fremlagt. Reformens ambition er, at hjælp og støtte til de mest udsatte i højere grad skal samles og møde de udsatte, hvor de er. Derfor afsættes der bl.a. penge til Gadens Huse i de større byer og mobile udsatte-enheder uden for de store byer - noget Kirkens Korshær længe har efterspurgt.

”Det her er en af de mest ambitiøse aftaler for mennesker i svær udsathed, vi har set i mange år. Reformen tager udgangspunkt i det menneskesyn, vi praktiserer i Kirkens Korshær: Hjælp før sanktioner og værdighed før systemkrav. Hvis aftalen bliver ført ud i livet, kan den gøre en markant forskel,” siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.

Særligt det at sikre én indgang til forskellige former for hjælp i Gadens Huse er i Kirkens Korshærs øjne et stort skridt i den rigtige retning.

“For de mest udsatte med flest komplekse problemer er det afgørende, at hjælpen bliver samlet på ét sted, så de ikke selv skal forsøge at navigere i systemet og bliver tabt mellem forskellige tilbud. Det er noget, vi allerede gode erfaringer med i bl.a. Kirkens Korshærs supervarmestue i Odense,” siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær

Kirkens Korshær er også tilfredse med, at civilsamfundets store arbejde med de mest udsatte er tænkt ind som en central del af reformen, og at samarbejdet mellem civilsamfund, regioner og kommuner nu bliver et konkret element i udmøntningen. At systemet tilpasses mennesket - og ikke omvendt - er helt afgørende for, at de mest udsatte mennesker kan få reel gavn af hjælpen.

”Det glæder os, at politikerne har lyttet til os. Vi kender målgruppen, og vi ved, at den bedste hjælp sker i øjenhøjde og i sammenhæng. Vi ser frem til at fortsætte de gode dialoger med kommuner og regioner om, hvordan vi konkret kan få initiativerne i reformen ud at leve,” siger Jeanette Bauer.

Kontakter

Billeder

Chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer
Sebastian Stigsby
Download

Om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse

VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye