Skoleelevers viden om Rigsfællesskabet skal styrkes: Enig Borgerrepræsentation giver grønt lys
29.1.2026 06:01:00 CET | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Onsdag aften besluttede Borgerrepræsentationen i København at sende et forslag videre til Børne- og Ungdomsudvalget. Forslaget skal styrke københavneres og særligt skoleelevers kendskab til Rigsfællesskabet.

Mens USA’s præsident, Donald Trump, har et “behov” for Grønland, har Borgerrepræsentationen i København besluttet, at der er behov for at styrke kendskabet til Rigsfællesskabet blandt hovedstadens skoleelever og øvrige beboere.
Den 28. januar behandlede Borgerrepræsentationen et medlemsforslag, der pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at undersøge, hvordan Københavns Kommune kan styrke skoleelevers og øvrige københavneres viden om Rigsfællesskabet i samarbejde med Det Grønlandske Hus og Det Færøske Hus.
En enig Borgerrepræsentation udvalgshenviste forslaget, så Børne- og Ungdomsudvalget nu skal behandle det videre.
– Det er et vigtigt stykke arbejde, vi nu står overfor i Børne- og Ungdomsudvalget med at behandle forslaget videre. Det er helt centralt, at vi får højnet vidensniveauet om Rigsfællesskabet i vores skoler. Sammenhængskraften styrkes ved at styrke båndet mellem Færøerne, Grønland og Danmark især i en tid, hvor Grønland fylder meget i nyhederne, og hvor fakta ofte udlægges forskelligt alt efter, om kilderne har base i Nuuk, København eller Washington, siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jakob Næsager (C), der sammen med sin konservative gruppe har stillet medlemsforslaget.
Ifølge forslaget kan skoleelevernes viden blandt andet styrkes gennem gæstelærere i undervisningen.
Forslaget udspringer af aftalen fra 2024, hvor Nuuk og København blev venskabsbyer.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Alle københavnske dagtilbudsledere har været på lederuddannelse: Nu er kvaliteten steget “mærkbart”, siger forskere bag projektet18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
168 københavnske dagtilbudsledere har netop færdiggjort en lederuddannelse, som kommunen har udviklet sammen med forskere fra Aalborg Universitet. Resultaterne viser en ”mærkbar effekt” for børnene, siger forskerne bag, og vidner om et potentiale for ”hovedparten af daginstitutioner i Danmark”.
Tagensbo Skole bliver nyt samlingspunkt for fællesskab i Nordvest17.6.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Tagensbo Skole har de sidste år arbejdet på at åbne sig op mod omverdenen for at blive et lokalt samlingspunkt for hele Nordvest-kvarteret. Nu har skolen fjernet hegnet om skolegården og givet udearealerne et markant løft. Det fejres torsdag den 18. juni med en stor indvielsesfest og fællesspisning for hele kvarteret.
Skoleelever gør klar til CPH Sprint: Pynter ruten med genbrugsmaterialer8.6.2026 11:30:36 CEST | Pressemeddelelse
Når Københavns gader atter danner kulisse om cykelløbet CPH Sprint den 13. og 14. juni, har flere af byens folkeskoler pyntet ruten med genbrugsmaterialer. Eleverne inviterer pressen til afslutning af forløbet med produktion af pynten på Statens Museum for Kunst 9. og 10. juni.
Næsager ser gode takter i nyt regeringsgrundlag: Lad os få investeringerne hurtigt ud til børnene4.6.2026 12:56:15 CEST | Pressemeddelelse
I det nye regeringsgrundlag er der mange penge på vej til landets daginstitutioner og folkeskoler. Men det er vigtigt, at børnene kommer til at mærke de lovede forbedringer hurtigt, lyder opfordringen fra den konservative børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager i København.
På onsdag indtager 7. klasser Københavns arbejdspladser1.6.2026 14:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 3. juni åbner københavnske arbejdspladser dørene for byens 7.-klasser, når Skolernes Erhvervsdag 2026 afholdes for andet år i træk. Eleverne forlader klasselokalet for at besøge alt fra hoteller til værksteder, hvor de prøver kræfter med konkrete arbejdsopgaver og hverdagen på en rigtig arbejdsplads. Som landets største skole-virksomhedssamarbejde skal dagen styrke koblingen mellem de unge og erhvervslivet og gøre dem klogere på, hvilke uddannelses- og karrieremuligheder der findes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum