Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skoleelever gør klar til CPH Sprint: Pynter ruten med genbrugsmaterialer

8.6.2026 11:30:36 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse

Del

Når Københavns gader atter danner kulisse om cykelløbet CPH Sprint den 13. og 14. juni, har flere af byens folkeskoler pyntet ruten med genbrugsmaterialer. Eleverne inviterer pressen til afslutning af forløbet med produktion af pynten på Statens Museum for Kunst 9. og 10. juni.

Børnehænder maler bogstaver på stof.
Eleverne tegner og syer på stofresterne for at sende hilsner og beskeder til cykelrytterne. Københavns Kommune

Der er dømt fest i gaderne, når verdens bedste cykelrytterne indtager København den 13. og 14. juni til CPH Sprint. Og til en ordentlig fest hører festligt pynt. Derfor har fem af hovedstadens skoler, som ligger tæt på eller langs cykelruten, sørget for at pynte op. 

Eleverne på Fensmarkskolen, Guldberg Skole, Nørrebropark Skole, Skolen ved Dybbølsbro og Sølvgade Skole har op til cykelløbet et undervisningsforløb, hvor de laver pynt til deres skoler i Copenhagen Sprints farver: grøn, hvid, sort og blå. Der bliver blandt andet lavet vimpler og bannere med beskeder til rytterne. 

Nyt liv til kasserede stofrester 

Og der er tænkt over sagerne. Pynten er nemlig lavet af tekstilrester, der var blevet smidt ud, fordi de ikke umiddelbart kunne bruges andre steder, og som derfor var på vej til genanvendelse hos Sydhavns Genbrugscenter. Men med skolernes projekt om citydressing bliver stofresterne nu alligevel brugt en ekstra gang, inden de sendes retur til genbrugscenteret til videre forarbejdning. 

Temaet for elevernes undervisning har derfor fokus på genanvendelse af ressourcer – blandt andet med en gennemgang af affaldshierarkiet og brug-og-smid-væk-kulturen – ud over cykelløbet selvfølgelig. 

Museum danner ramme om undervisning og produktion af pynt 

Produktionen af pynt har hovedsageligt fundet sted ude på skolerne, men den 9. og 10. juni danner Statens Museum for Kunst ramme om elevernes arbejde. Det sker i tidsrummet 10.00-13.00, hvor eleverne fra Sølvgade Skole vil være på museet. Her henter de blandt andet inspiration til deres kreationer fra museets udstillinger. 

Børne- og Ungdomsborgmesteren deltager i elevernes undervisning på museet tirsdag den 9. juni kl. 12.30-13.00.

Eleverne vil selv være med til at hænge pynten op på skolerne fredag den 12. juni inden løbet. 

Pressen er velkommen til at være med, når eleverne laver pynt til Copenhagen Sprint på Statens Museum for Kunst den 9. og 10. juni fra 10.00- 13.00. 

Meget mere cykelglæde for børn på programmet 

Til Copenhagen Sprint er der masser af fest og cykelløb på programmet for byens børn – og ikke kun som et godt heppekor langs ruten. Lørdag og søndag den 13. og 14. juni fra klokken 10.00-12.15 er der BørneTour i Østre Anlæg, som er et begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-9 år. Løbet sætter fokus på børns cykelglæde. BørneTour handler derfor ikke om at cykle hurtigst eller komme først. 

Børne- og Ungdomsborgmesteren vil være til stede til BørneTour, hvor han begge dage skyder løbet i gang klokken 11.00.

Kontakter

Billeder

Børn maler et blåt banner med teksten "Cykler + København = Fest".
Københavns Kommune
Download
Person tegner på grønne flag i en guirlande på et bord.
Københavns Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

På onsdag indtager 7. klasser Københavns arbejdspladser1.6.2026 14:40:32 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 3. juni åbner københavnske arbejdspladser dørene for byens 7.-klasser, når Skolernes Erhvervsdag 2026 afholdes for andet år i træk. Eleverne forlader klasselokalet for at besøge alt fra hoteller til værksteder, hvor de prøver kræfter med konkrete arbejdsopgaver og hverdagen på en rigtig arbejdsplads. Som landets største skole-virksomhedssamarbejde skal dagen styrke koblingen mellem de unge og erhvervslivet og gøre dem klogere på, hvilke uddannelses- og karrieremuligheder der findes.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye