SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed
28.1.2026 16:44:35 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.

Behovet for styrket digital sikkerhed i erhvervslivet er mere presserende end nogensinde. 40 procent af danske SMV’er har et cybersikkerhedsniveau, der ikke matcher den risiko, de udsættes for.
Derfor er det positivt, at regeringen og et bredt politisk flertal netop har landet en aftale om Danmarks fremtidige cyber- og informationssikkerhed.
- Cybertruslen er ikke længere noget, der kun rammer ministerier og store koncerner. Den rammer alle – og i stigende grad også mindre virksomheder. Det kan lamme forretninger, kompromittere kundedata og skabe alvorlige brud i hele værdikæder. Derfor er det helt afgørende, at vi nu ser en strategi, der adresserer udfordringerne og styrker erhvervslivets digitale sikkerhed, siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
SMV-CERT: Et nyt effektivt våben til beskyttelse af SMV’erne
Med aftalen etableres en ny SMV-CERT-enhed, som skal styrke små og mellemstore virksomheders cybersikkerhed. SMV’erne er særligt sårbare over for cyberangreb, og derfor er det afgørende, at indsatsen tager udgangspunkt i deres virkelighed og behov. Etableringen af SMV-CERT viser, at det led i værdikæden af danske virksomheder, der er særligt udsatte, nu også får langt bedre forudsætninger for cyberbeskyttelse.
- Det er godt, at man finder nye redskaber frem fra værktøjskassen til at sikre de små og mellemstore virksomheders sikkerhed over for den tiltagende cybertrussel, hvor SMV’erne er særligt sårbare, siger Jesper Beinov.
Styrket vejledning, cyberværnepligt og uddannelse er vigtige skridt
SMVdanmark glæder sig over, at flere af organisationens forslag nu bliver til konkret politik. Blandt andet bliver erhvervshusenes rolle i vejledningen af virksomheder styrket. Det betyder, at virksomheder i hele landet fremover kan få bedre hjælp til både at forebygge og håndtere cyberhændelser, ligesom der afsættes midler til certificeringshjælp og opsøgende rådgivning.
- Det er helt afgørende, at cybersikkerhed ikke bliver en konkurrenceulempe for små virksomheder. Derfor er vi glade for, at der nu bliver afsat målrettede midler til støtte og praktisk hjælp. Det kan gøre en reel forskel for den enkelte virksomhed, siger Jesper Beinov.
Samtidig bliver cyberværnepligten udvidet, så Danmark fremover kan uddanne flere unge med stærke digitale kompetencer, der også kan bidrage direkte til erhvervslivet. Og på uddannelsesområdet sættes der ind med flere erhvervsrettede studiepladser og bedre adgang til efteruddannelse.
- Det er vigtigt, at vi får flere kompetente folk ind i virksomhederne. Både gennem uddannelse og ved at udvide cyberværnepligten. Det er et konkret skridt i retning af at bygge et stærkere digitalt beredskab – også i hverdagen, siger Jesper Beinov.
Fradrag til virksomheder ikke med – desværre
Et af SMVdanmarks forslag har været at give fradrag eller straksafskrivning for investeringer i digital sikkerhed. Det element kom ikke med i den endelige aftale. Det ærgrer Jesper Beinov:
- Vi ved fra mange medlemmer, at økonomi er en stor barriere for investeringer i cybersikkerhed. Derfor vil vi fortsætte dialogen med politikerne om at få indført stærkere økonomiske incitamenter i næste runde. For en mindre virksomhed vil et fradrag kunne gøre en stor forskel, siger Jesper Beinov.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
Niels Storm Knigge bliver ny cheføkonom i SMVdanmark17.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har ansat Niels Storm Knigge som ny cheføkonom fra 1. september. Han kommer fra tænketanken Kraka og har bred erfaring med økonomiske analyser, politisk rådgivning og formidling.
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum