Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
28.1.2026 15:26:24 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.

Regionsrådet i Region Midtjylland har nu besluttet de overordnede rammer for, hvordan regionen fremover skal løse de opgaver, som med sundhedsreformen overdrages fra kommunerne 1. januar 2027.
Med reformen får Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse.
En stor del af opgaverne skal fremover ledes af regionens hospitaler og løses i det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne, mens kommunerne via samarbejdsaftaler får en central rolle i udførelsen af den patientrettede forebyggelse.
- Opgaven er meget klart formuleret fra Christiansborg. Regionerne får ansvaret for at sikre mere sammenhængende og ensartede sundhedstilbud tæt på borgernes hverdag. Det kræver et tæt samarbejde mellem region og kommuner både nu, hvor myndighedsansvaret skal deles på en ny måde, og i fremtiden, hvor vi stadig har et fælles ansvar for gode nære sundhedstilbud. Jeg ser frem til den dialog, der skal være med kommunerne i de kommende måneder, så vi i fællesskab får en proces, der er tryg for både medarbejdere og borgere, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).
Ensartede sundhedstilbud på tværs
Regionsrådet understreger med sin beslutning, at der skal være akutsygepleje tilgængelig døgnet rundt i hele regionen. Det betyder, at borgere med akutte, men ikke livstruende, helbredsproblemer kan få hurtig sygeplejefaglig hjælp uden nødvendigvis at skulle indlægges på et hospital.
Samtidig bliver der etableret sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner i Region Midtjylland. Pladserne skal give borgere mulighed for midlertidig pleje, observation og behandling tæt på hjemmet – for eksempel efter sygdom, fald eller som alternativ til en hospitalsindlæggelse.
I de kommende måneder skal regionen og kommunerne aftale, hvordan overdragelsen af myndighedsansvaret i praksis skal foregå. Målet er, at overgangen bliver så smidig som mulig for både borgere og medarbejdere.
- Vi har taget et skridt mod at sikre mere ensartede sundhedstilbud på tværs af geografi, så borgerne oplever sammenhæng og kvalitet – uanset hvor i regionen de bor. Det er den opgave, vi nu går i gang med sammen med kommunerne, siger Anders G. Christensen.
Hvad sker der i 2026?
- Januar-juni 2026: Den forhandlende fase
I løbet af foråret 2026 er der frister for indgåelse af samarbejds- og delingsaftaler mellem regionen og de 19 kommuner. - Juli-december 2026: Den overdragende fase
Regionsrådet og de fem sundhedsråd i Region Midtjylland forbereder myndighedsoverdragelse pr. 1. januar 2027
Nøgleord
Kontakter
Anders G. Christensen (V)Regionsrådsformand og formand for Forretningsudvalget
Udpeget af Region Midtjylland til bestyrelserne for Favrskov Gymnasium og regionens Bruxelleskontor
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 31 medlemmer er valgt for 1. januar 2025 til 31. december 2029. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Orlov og rokader i Regionsrådet er nu godkendt30.4.2026 09:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Radikale Philip Vivet er bevilget orlov fra Regionsrådet, der også netop har godkendt to partiers ønskede udvalgsrokader
Region Midtjyllands klimaaftryk er stort set uændret30.4.2026 08:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands klimaregnskab for 2025 viser, at CO2-udledningen er på niveau med sidste år. En stor del af udledningen knytter sig fortsat til det, der bruges i behandlingen af patienter.
Nye medicinbokse gør det lettere at hente hospitalsmedicin lokalt27.4.2026 11:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Får du gratis hospitalsmedicin i Region Midtjylland, har du fået lettere ved at hente medicinen lokalt, når det passer dig
Rettelse: 97 procent får deres førstevalg på en gymnasial uddannelse22.4.2026 15:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har fastlagt, hvor mange elever de enkelte gymnasiale uddannelser i regionen kan optage i skoleåret 2026–2027.
97 procent får deres førstevalg på en gymnasial uddannelse22.4.2026 14:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har fastlagt, hvor mange elever de enkelte gymnasiale uddannelser i regionen kan optage i skoleåret 2026–2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum