Top20: Kattenavne afslører nye tendenser blandt katteejere
3.2.2026 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Der er både kontinuitet og forandring i de navne, danskerne giver deres katte. En ny opgørelse fra Agria Dyreforsikring over de 20 mest populære navne til han- og hunkatte i 2025 viser markante forskydninger på listerne – samtidig med at flere velkendte favoritter fastholder deres positioner.

På hankattelisten har Simba taget et markant spring fremad og indtager i år førstepladsen efter en fjerdeplads sidste år. Samtidig er Leo, der toppede listen i 2024, rykket ned som nummer fem, mens Milo og Charlie fortsat holder sig solidt i toppen.
– Når vi ser så tydelige bevægelser i toppen af listen, fortæller det noget om tidens trends. Kattenavne følger i høj grad de samme strømninger som børnenavne og kælenavne generelt – men med plads til personlighed og fantasi, vurderer Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
Mange nye navne
Årets liste over hankattenavne byder på usædvanligt mange nytilkommere. Hele otte navne er nye i top 20 i forhold til sidste år, herunder Felix, Sofus, Pelle, Ludvig, Melvin, Alfred, Ozzy og Zeus.
Samtidig har flere navne taget store spring frem. Anton er rykket fra en 10.-plads til en 6.-plads, mens Findus er gået fra nummer 14 til nummer 10.
– Det vidner om, at danskerne i stigende grad vælger mere personlige og menneskelignende navne til deres katte. Katten er ikke bare et kæledyr, men et familiemedlem med sin egen identitet, siger Tine Stabell.
Stabilitet og nye favoritter blandt hunkattene
Hos hunkattene er billedet mere stabilt i toppen. Luna fastholder sin førsteplads fra sidste år, mens Nala og Bella også fortsat ligger helt i top. Til gengæld har Molly taget et stort spring fra en ottendeplads til en andenplads, og Mille er rykket op fra nummer syv til nummer fire.
Samtidig byder hunkattelisten ligeledes på en del nye navne, bl.a. Fiona, Ellie, Fie og Sif, som alle er nye i top 20.
– Hos hunkattene ser vi en klar forkærlighed for korte, bløde navne med en klassisk klang. Mange af dem går igen år efter år, men suppleres af nye favoritter, der hurtigt vinder indpas, siger Tine Stabell.
Navnevalg med betydning
Hos Agria Dyreforsikring ser man kattenavnene som et spejl af danskernes forhold til deres katte – og den rolle, katten spiller i hjemmet.
– Når man giver sin kat et navn, giver man den samtidig en plads i familien. Navnevalg handler om nærhed, relation og ansvar. Det er en udvikling, vi ser tydeligt afspejlet i både navnelister og den generelle måde, danskerne tager ansvar for deres katte på, siger Tine Stabell.
De 20 mest populære navne til hankatte i 2025:
(Nummeret i parentes efter hvert navn angiver navnets placering på listen i 2024).
- Simba (4)
- Felix (-)
- Charlie (3)
- Milo (2)
- Leo (1)
- Anton (10)
- Gizmo (7)
- Eddie (5)
- Sofus (-)
- Findus (14)
- Hugo (9)
- Aslan (11)
- Balou (12)
- Pelle (-)
- Ludvig (-)
- Melvin (-)
- Alfred (-)
- Max (15)
- Ozzy (-)
- Zeus (-).
De 20 mest populære navne til hunkatte i 2025:
(Nummeret i parentes efter hvert navn angiver navnets placering på listen i 2024).
- Luna (1)
- Molly (8)
- Nala (2)
- Mille (7)
- Bella (3)
- Coco (10)
- Karla (-)
- Wilma (9)
- Fiona (-)
- Maggie (-)
- Lulu (4)
- Cleo (20)
- Frida (5)
- Ella (6)
- Ellie (-)
- Sally (-)
- Alba (-)
- Daisy (11)
- Fie (-)
- Sif (-).
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
AI til kamp mod halte hunde4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sygdomme, der forårsager smerte og halthed hos hunde, kan være svære at opdage. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en AI-metode, der kan måle halthed ved at analysere hundes bevægelser ud fra videooptagelser.
Hestevelfærd: Små valg i hverdagen gør en stor forskel2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hestevelfærd fylder stadig mere i den danske hesteverden; både i den faglige debat og blandt hesteejere. Ifølge erfaringer fra dyrlæger og forsikringsselskab er der et tydeligt mønster: Mange af de problemer, som i dag påvirker hestes trivsel og sundhed, kunne i mange tilfælde være forebygget med relativt enkle justeringer i hverdagen.
Forskning bekæmper ridesportens tavshedskultur23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af øget opmærksomhed om hestes velfærd er det stadig svært at sige fra, når forseelser og fejl opstår. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan man kan styrke ansvar og åbenhed i ridesportens verden.
Danskerne downsizer på hundefronten13.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nye hunde i Danmark faldt i 2025 til det laveste niveau i ti år. Ifølge en ny trendanalyse fra Agria Dyreforsikring handler det ikke om mindre kærlighed til hunde – men om valget af hunderace og en mindre fleksibel hverdag.
Kølervæske kan være livsfarligt for hunde10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kølervæske, frostvæske og låseolie indeholder stoffet ethylenglykol, som er ekstremt giftigt for hunde. Selv meget små mængder kan være livstruende, advarer dyrlæge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum