Ny forskning forbedrer diagnosticeringen af halthed hos heste
20.1.2026 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Traditionelle halthedsundersøgelser mistænkes for at have faldgruber, der kan føre til forkerte diagnoser. Et nyt forskningsprojekt ved Sveriges Lantbruksuniversitet har til formål at forbedre diagnosticeringen af halthed og danne grundlag for nye kliniske retningslinjer.

Objektiv bevægelsesanalyse er blevet stadig mere almindeligt i halthedsundersøgelser hos heste, og det har vist, at den traditionelle undersøgelsesprotokol ikke altid er helt pålidelig. I målinger, udført af Emma Persson-Sjödin og hendes kolleger på Sveriges Lantbruksuniversitet Universitetsdyrehospital (SLU), har det vist sig, at flere eksterne faktorer kan påvirke graden af halthed.
- Jeg håber, at vi med resultaterne fra dette projekt kan forbedre nøjagtigheden af halthedsdiagnostik yderligere. Da halthed er den mest almindelige grund til, at heste har brug for dyrlægehjælp, vil dette gavne mange, både dyr og mennesker, siger Emma Persson-Sjödin, dyrlæge ved SLU.
Mobiltelefoner ændrer diagnosticering
Emma Persson-Sjödin arbejder som forsker inden for biomekanik, som dyrlæge på hesteklinikker med fokus på ortopædi og som underviser i bevægelsesapparatets anatomi. Hendes primære forskningsfokus er brugen af objektiv bevægelsesanalyse i halthedsundersøgelser.
- Objektiv bevægelsesanalyse ændrer måden, vi diagnosticerer halthed hos heste. Der findes nu systemer, der kun kræver en mobiltelefon, hvilket gør det ekstremt tilgængeligt for dyrlæger. Det giver en nøjagtighed, som tidligere ikke var mulig, siger Emma Persson-Sjödin.
I forskningsprojektet kaldet "Betydningen af forvekslingsfaktorer i evalueringen af halthed hos heste" vil de diagnostiske metoder blive undersøgt. Ved at se på effekten af longering, bøjeprøve og lokalbedøvelse og virkning af lokalbedøvelse på graden af halthed, vil diagnostikken blive forbedret.
Sikrere og mere effektive halthedsundersøgelser
- Vi vil undersøge, hvor meget opvarmning ved longering kan påvirke haltheden, hvor meget haltheden kan variere under en udredning uden, at der gives bedøvelse, og hvor ofte og med hvilke typer bedøvelse en tydelig stigning i graden af halthed kan observeres.
Forskningsresultaterne vil danne grundlaget for nye kliniske retningslinjer, der reducerer risikoen for fejltolkning og gør halthedsundersøgelser både sikrere og mere effektive.
Projektet kører i tre år og starter i begyndelsen af 2026.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
AI til kamp mod halte hunde4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sygdomme, der forårsager smerte og halthed hos hunde, kan være svære at opdage. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en AI-metode, der kan måle halthed ved at analysere hundes bevægelser ud fra videooptagelser.
Hestevelfærd: Små valg i hverdagen gør en stor forskel2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hestevelfærd fylder stadig mere i den danske hesteverden; både i den faglige debat og blandt hesteejere. Ifølge erfaringer fra dyrlæger og forsikringsselskab er der et tydeligt mønster: Mange af de problemer, som i dag påvirker hestes trivsel og sundhed, kunne i mange tilfælde være forebygget med relativt enkle justeringer i hverdagen.
Forskning bekæmper ridesportens tavshedskultur23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af øget opmærksomhed om hestes velfærd er det stadig svært at sige fra, når forseelser og fejl opstår. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan man kan styrke ansvar og åbenhed i ridesportens verden.
Danskerne downsizer på hundefronten13.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nye hunde i Danmark faldt i 2025 til det laveste niveau i ti år. Ifølge en ny trendanalyse fra Agria Dyreforsikring handler det ikke om mindre kærlighed til hunde – men om valget af hunderace og en mindre fleksibel hverdag.
Kølervæske kan være livsfarligt for hunde10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kølervæske, frostvæske og låseolie indeholder stoffet ethylenglykol, som er ekstremt giftigt for hunde. Selv meget små mængder kan være livstruende, advarer dyrlæge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum