SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms
27.1.2026 11:15:53 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.

Regeringen, SF og Enhedslisten har netop præsenteret en aftale om såkaldt ”fødevarecheck” til udvalgte grupper af danskere.
Det er ikke tiltag, der har stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Fødevarechecks er dog et mindre onde sammenlignet med planerne om differentieret moms på fødevarer, som har indgået i forhandlingerne, men som ikke er en del af dagens aftale.
- Fødevarechecks er ikke en blomst, der er groet i vores have. Fødevarepriserne er på vej ned, og danskernes købekraft på vej op. Men når nu politikerne ønsker at gå den vej, så er en engangscheck trods alt mindre skadelig for erhvervslivet end differentieret moms på fødevarer, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.
Advarer mod administrativt bøvl
Ifølge SMVdanmark lyder differentieret moms på fødevarer som en nem politisk løsning, men den vil i praksis skabe store problemer for især mindre virksomheder.
- Hvis man vælger at nedsætte momsen på nogle varer, men ikke på andre meget sammenlignelige varer, så åbner man for et administrativt helvede. Det er endnu en bureaukratisk bombe under dansk erhvervsliv, som vi meget gerne vil være foruden, siger Jakob Brandt.
Han uddyber:
- Differentieret moms på fødevarer rammer ikke kun fødevareproducenter. Det rammer meget bredt. For eksempel virksomheder, der har en frugtordning, giver morgenmad til medarbejderne eller serverer smørrebrød til et kundemøde. De kommer til at skulle navigere i forskellige momssatser og forskellige afløftningsregler.
Vil lægge differentieret fødevaremoms i graven
SMVdanmark noterer sig, at dagens aftale i første omgang kun fastsætter en økonomisk ramme, og at den konkrete model for lavere moms først skal forhandles efter næste folketingsvalg.
- Det er vi trods alt glade for. Det giver os tid til at arbejde benhårdt for, at ideen om differentieret moms bliver lagt i graven. Det er en dårlig idé, der skaber mere bøvl end gavn, siger Jakob Brandt.
SMVdanmark opfordrer politikerne til i stedet at forenkle skattesystemet og fokusere på løsninger, der faktisk letter byrderne for både borgere og virksomheder. Jakob Brandt siger:
- Jeg oplever, at der fra højre til venstre er politisk enighed om, at vi skal dæmme op for bureaukrati, bøvl og byrder. At vi faktisk har konsensus om, at det er afgørende for vores virksomheders konkurrenceevne. Derfor bliver den differentierede fødevaremoms en test på, om politikerne faktisk vil levere på ambitionen om at bremse bureaukratiet. Eller om det bliver ved snakken, og de igen bare vælter nye byrder ud over de danske virksomheder.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkOm SMVdanmark
SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
Niels Storm Knigge bliver ny cheføkonom i SMVdanmark17.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har ansat Niels Storm Knigge som ny cheføkonom fra 1. september. Han kommer fra tænketanken Kraka og har bred erfaring med økonomiske analyser, politisk rådgivning og formidling.
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum