Columbus styrker deres AI-forretning og udnævner ny VP Group AI

Del

Columbus etablerer et nyt Center of Excellence for AI som led i selskabets fortsatte vækst på området. Samtidig udnævnes AI-leder Magnus Oxenwaldt til VP Group AI.

Magnus Oxenwaldt, VP Group AI at Columbus
Magnus Oxenwaldt, VP Group AI at Columbus

Columbus etablerer et nyt Center of Excellence for AI som led i selskabets fortsatte vækst på området. Samtidig udnævnes AI-leder Magnus Oxenwaldt til VP Group AI.

”Etableringen af vores nye Center of Excellence, udnævnelsen af en VP Group AI og investeringerne i nye kompetencer udspringer af vores stærke fokus på at levere enterprise-grade og ansvarlig AI til vores kunder. Tiden for store visioner og fremtidsscenarier er forbi. Kunderne efterspørger i stigende grad konkrete løsninger og målbare afkast på deres investeringer. Den praktiske anvendelse af AI er blevet et hovedtema – og det ønsker vi at imødekomme,” siger Søren Krogh Knudsen.

Denne nye globale organisation er den seneste i en række investeringer, der understøtter Columbus’ ambitiøse AI‑agenda og bygger videre på rekrutteringen af 25 AI‑specialister på tværs af organisationen. Centeret skal udvikle konkrete AI‑løsninger med dokumenteret kundeværdi og styrke Columbus’ samlede AI‑portefølje.

Magnus Oxenwaldt har arbejdet hos Columbus i 5 år som Director for AI og Digital Transformation og træder nu ind i den nye rolle som VP Group AI.

I denne rolle vil Magnus være Columbus’ globale AI-leder, drive implementeringen af virksomhedens AI-strategi ”The Shift” og accelerere time-to-value for kunderne gennem AI-forbedrede løsninger.

”Som Columbus’ globale AI-leder er jeg dedikeret til at omsætte vores AI-strategi til konkrete, målbare resultater for kunderne. Vi har nu både kompetencerne, kapaciteten og strukturen til at levere enterprise‑grade AI, der skaber reel forretningsværdi. Det handler om praktisk effekt – ikke abstrakte visioner,” siger Magnus Oxenwaldt.

Magnus er allerede en velkendt profil inden for AI, og han står bag Columbus’ AI-nyhedsmedie Future Bytes, hvor han leverer ugentlige opdateringer om de seneste begivenheder og er vært for en podcast med dybdegående interviews og perspektiver. Før han kom til Columbus, har han arbejdet som IT Management Consultant, CTO, COO, CCO og drevet egen virksomhed inden for digital transformation og AI. Magnus er en respekteret ekspert på området og en praktiker med over 20 års erfaring.

Den nye rolle træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Om Columbus
Columbus er et konsulenthus, der samler forretning og teknologi og skaber digital værdi gennem menneskelig intelligens for at gøre det muligt for kunder at innovere og vokse. Med mere end 1.500 medarbejdere guider vi vores kunder gennem deres digitale transformation og leverer varig værdi inden for føde- og drikkevarer, produktion, detailhandel, distribution og life sciences. Vi rådgiver, implementerer og drifter forretningskritiske løsninger inden for Cloud Services, ERP, Data & AI, Digital Commerce, Business Process Automation, Enterprise Information Management, Cybersecurity og meget mere. Med hovedsæde i Danmark og global tilstedeværelse sikrer vi lokal levering af vores ydelser på globalt plan.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Magnus Oxenwaldt, VP Group AI at Columbus
Magnus Oxenwaldt, VP Group AI at Columbus
Download
Søren Krogh Knudsen, CEO at Columbus
Søren Krogh Knudsen, CEO at Columbus
Kasper Palsgaard Olsen
Download

Følg pressemeddelelser fra Columbus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Columbus

Effektiviseringstiltag i Q3 positionerer Columbus til fornyet vækst6.11.2025 08:47:23 CET | Pressemeddelelse

I 3. kvartal 2025 var markedet fortsat præget af længere beslutningsprocesser og tilbageholdenhed hos kunderne, særligt i Norden. Columbus fastholdt sit fokus på eksekvering og effektivisering og tog samtidig vigtige skridt for at styrke organisationen til næste vækstfase. Ved indgangen til 4. kvartal står Columbus med en styrket pipeline drevet af udskudte projekter og fortsat fremdrift i strategiske kundeprojekter, hvilket samlet set understøtter momentum frem mod 2026.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye