Dansk Metal: ’Energiø Bornholm’ baner vejen for uafhængig energi
26.1.2026 18:16:09 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har netop underskrevet en aftale om fremtiden for Energiø Bornholm på ’North Sea Summit’ i Hamborg. Aftalen viser, at et stærkt energisamarbejde er vejen frem for Europa.

Ud fra Bornholms kyst flød der engang russisk gas til Europa, men nu skal kabler i stedet føre dansk produceret grøn strøm fra Østersøen til danske og tyske virksomheder og husholdninger. Projektet, som går under navnet ’Energiø Bornholm’ er her til aften blevet underskrevet af Danmark og Tysklands energi- og klimaministre.
”Det er virkelig gode nyheder for Danmark og Europa, at vi bliver mere selvforsynende med energi. At koble danske og tyske energisystemer vil samtidig styrke Nordeuropas konkurrenceevne og skabe grobund for et klimaneutralt Europa,” siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Europæiske virksomheder betaler fortsat to til tre gange så meget for energi som konkurrenter i USA og Kina. Det rammer investeringer, konkurrenceevne og arbejdspladser.
”Skal europæisk industri overleve og udvikle sig, så kræver det adgang til rigelig billig og grøn strøm, og det sikrer aftalen om energiø Bornholm,” siger Claus Jensen.
Energiø Bornholm-projektet handler om at sikre stabile og konkurrencedygtige elpriser i Europa, fastholde og skabe danske industriarbejdspladser – og reducere Europas farlige afhængighed af importeret energi. I dag importerer EU omkring 60 pct. af sin energi fra lande uden for unionen – ofte til priser, vi ikke selv kontrollerer.
”Det er hverken robust eller ansvarligt. Europa har brug for at gentænke og udvikle sin energiforsyning, og Energiø Bornholm er et nødvendigt svar på både energikrise, industri-pres og geopolitisk usikkerhed. Danmark får nu mulighed for at udnytte sin geografiske og teknologiske styrkeposition på Bornholm. Vi kan producere grøn strøm billigt og sælge den til højere priser i Tyskland og på sigt resten af EU,” siger Claus Jensen.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Emil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Nye bud på havvind er godt nyt for både klima og danske arbejdspladser21.5.2026 10:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Der er onsdag den 20. maj afgivet bud på to nye havvindsarealer i henholdsvis Nordsøen Midt og Hesselø Ø i Kattegat, skriver Energistyrelsen på deres hjemmeside. Det vækker glæde i Dansk Metal, som ser det som et vigtigt signal om, at der fortsat er investeringsvilje og fremdrift i dansk havvind.
Dansk Metal: CCS-udbud er et vigtigt skridt – nu skal tempoet holdes5.5.2026 11:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal ser positivt på, at Energistyrelsen nu har tildelt en kontrakt om fangst, transport og lagring af CO₂ til Aalborg Portland A/S.
Resultat som forventet: Ny højesteretsdom fastslår nedre grænse for erstatning for erhvervsevnetab28.4.2026 12:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag stadfæstet en dom om erstatning for tab af erhvervsevne ført af HK for et medlem. I fagforeningen Dansk Metal er dommens udfald som forventet. Nu afventer man, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholder sig til sager, der eventuelt skal genoptages. Det er fortsat væsentligt at have fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden, mener man i Dansk Metal.
Drop jagten på arbejdsudbud – det er ikke det, der gør Danmark rigere27.4.2026 11:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal punkterer myten om reformer som motor i dansk økonomi og peger på, hvad der reelt skaber job og velstand.
Dansk Metal: Vi skal hive mere olie og gas op fra Nordsøen24.4.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle usikkerhed omkring Hormuzstrædet understreger behovet for dansk energiuafhængighed, mener man i fagforeningen Dansk Metal. Samtidig skal der skrues op for tempoet i den grønne omstilling for at sikre dansk økonomi og arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum