Resultat som forventet: Ny højesteretsdom fastslår nedre grænse for erstatning for erhvervsevnetab
28.4.2026 12:39:31 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag stadfæstet en dom om erstatning for tab af erhvervsevne ført af HK for et medlem. I fagforeningen Dansk Metal er dommens udfald som forventet. Nu afventer man, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholder sig til sager, der eventuelt skal genoptages. Det er fortsat væsentligt at have fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden, mener man i Dansk Metal.

HK har i dag fået medhold i højesteret i en sag, der betyder, at flere arbejdsskaderamte kan opnå erstatning for erhvervsevnetab. Dommen betyder også, at en række gamle sager kan tages op igen. Dommen er en opfølgning på to tidligere højesteretssager ført af fagforeningen FOA.
I første omgang afventer Dansk Metal, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholder sig til i hvilket omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv kan finde relevante sager som skal genoptages. Det kan nemlig være relevant for medlemmer af Dansk Metal.
Der har inden dommen været bekymring om de økonomiske konsekvenser af dommen. Beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation peger dog på, at den samlede merudgift på sager som kan genoptages, vil ligge på omkring 235 mio. kr. Det er et niveau, der er inden for de normale udsving i arbejdsskadeerstatninger på årsbasis.
“Det er vigtigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får arbejdsro til at lave et forsvarligt set-up til de sager, som dommen giver anledning til at genoptage. Det er væsentligt, at der fortsat er fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden generelt på arbejdsskadessager,” siger Dan Mikkelsen, forbundssekretær i Dansk Metals Miljø- og Arbejdsskadesekretariat.
Efter arbejdsskadesikringsloven kan man få erstatning for tab af erhvervsevne, hvis en arbejdsskade varigt nedsætter ens evne til at tjene penge. Erstatningen fastsættes ud fra forskellen mellem indtjeningen før og efter skaden.
Hidtil har praksis været, at der først blev udbetalt erstatning ved et indtægtstab på cirka 11-12 pct., selvom den mindste erstatning man kan få er for et tab på 15 pct.
Den nye højesteretsdom slår fast, at skadelidte kan have ret til erstatning allerede ved et varigt tab på 5 pct. Det betyder også, at tidligere sager, som er afvist med den begrundelse, at det varige tab er for lavt, kan genoptages, hvis det varige tab er 5 pct. eller mere.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Dan MikkelsenForbundssekretær i Dansk Metals Miljø- og Arbejdsskadesekretariat
Tlf:33 63 22 71dami@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
Dansk Metal: Højere befordringsfradrag er en håndsrækning til lønmodtagerne18.6.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange faglærte er bilen en nødvendighed for at komme til og fra arbejde. Derfor er regeringens forslag om midlertidigt at hæve befordringsfradraget et vigtigt skridt, der holder hånden under de stigende benzin- og dieselpriser og bidrager til øget mobilitet på arbejdsmarkedet.
Dansk Metal: Ambitiøst regeringsgrundlag kan gøre Danmark rigere og bedre2.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag er ambitiøst, velbalanceret og rummer vigtige skridt for både lønmodtagere, virksomheder og den danske model, mener Dansk Metal.
For få ledige får tilbudt lovpligtige samtaler af kommunen28.5.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde dagpengemodtager får ikke de samtaler, de har krav på. Det er under al kritik, lyder det fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum