Statens Naturhistoriske Museum søger Food & Beverage-partner til nyt museum
Museet søger en ambitiøs og værdibåret partner til et langsigtet samarbejde om mad, oplevelser og bæredygtighed.

Når Statens Naturhistoriske Museum åbner dørene til sit nye hjem i Københavns Botaniske Have, forventeligt i foråret 2027, bliver mad og drikke en integreret del af museumsoplevelsen. Nu inviterer museet engagerede og visionære restauratører til at byde ind på et ambitiøst partnerskab, hvor madoplevelser, bæredygtighed og forbindelsen til naturen går hånd i hånd.
Det nye Statens Naturhistoriske Museum er ét af de største museumsbyggerier i nyere dansk historie. Med rødder, der strækker sig over 400 år, og som ét af Danmarks tre nationale museer, samler museet for første gang Danmarks naturhistorie ét sted – midt i København og omgivet af den historiske Botaniske Have.
Mere end mad – en del af fortællingen
På det nye museum bliver mad og drikke mere end en service. Det bliver en oplevelse i sig selv – og en grund til at komme igen. Museets ambition er at skabe café- og restaurantoplevelser, der inspirerer, forbinder og afspejler museets formål: at skabe positiv forandring for mennesker og planet.
Hver madoplevelse skal fortælle en historie formet af naturen, råvarerne og menneskene bag. Menuerne skal være autentiske, smagsdrevne og sæsonbaserede – med respekt for det, naturen tilbyder gennem året. Bæredygtighed skal ikke være et mærkat, men noget, der gennemsyrer alle valg: fra råvarer og materialer til drift og gæsteoplevelse.
Et levende mødested i byen
Museet forventer en halv million besøgende årligt i det nye hovedbyggeri og omkring én million gæster i Botanisk Have. Gæsterne spænder bredt: lokale københavnere, børnefamilier, skoleklasser, turister, erhvervsgæster og brugere af haven, der lægger vejen forbi café, restaurant eller kaffevogn.
Mad og drikke-tilbuddene skal fungere som naturlige samlingspunkter – steder for pauser, samtaler og fællesskab.
En invitation til partnerskab
Statens Naturhistoriske Museum søger én eller to Food & Beverage-partnere med entreprenørånd, stærk identitet og dokumenteret erfaring, som vil indgå i et tæt og langsigtet samarbejde med museet. Udbuddet er delt i to, så partneren i den ene del får ansvaret for at drive og udvikle museumsrestauranten i det tidligere kedelhus med tilhørende terrasse, caféen i den historiske hovedbygning – inklusive spiseområde for familier og skoleklasser – samt levering af catering-ydelser bl.a. til arrangementer på museet. Den anden del dækker over driften af to mobile overdækkede boder i Botanisk Have.
Vi leder efter partnere, der kan operere i stor skala og håndtere et højt besøgstal og forskellige målgrupper uden at gå på kompromis med kvaliteten. Man skal kunne levere et bredt spektrum af madoplevelser – fra hurtig servering til siddende måltider og arrangementer – og samtidig forene kreativitet med kommerciel og bæredygtig drift. Samarbejdet ses som et egentligt partnerskab, og forudsætter evnen til at opbygge et professionelt og imødekommende værtskab med høj faglighed og en stærk servicekultur.
De rette partnere deler museets værdier og vision om at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur og kan levere et attraktivt, ansvarligt og inkluderende Food & Beverage-koncept, udviklet i tæt samarbejde med museet og tilgængeligt for et bredt publikum.
Interesse og udbud
Museet ser frem til dialog med aktører, der deler ambitionen om at skabe meningsfulde og mindeværdige oplevelser i krydsfeltet mellem natur, mad og mennesker.
Yderligere information om udbuddet og opgavebeskrivelse fremgår af det officielle udbudsmateriale, som findes her.
Læs mere om det nye museum her.
Kontakter
Maja Nyvang ChristensenPressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:93 56 52 73mnc@snm.ku.dkAnne-Marie Hoogerwerf-HospesChef for Kommercielle aktiviteterStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:9350 9114anne.hospes@snm.ku.dkBilleder

Om Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station. Museet er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark og har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling. Samlingerne udgør museets absolutte kerne. De omfatter ca. 14 millioner genstande indsamlet over 400 år; heriblandt skind, skeletter, dyr i sprit, insekter på nål, planter på herbarieark, fossiler, mineraler og meteoritter. Hertil kommer de levende samlinger i Botanisk Have, der omfatter ca. 8.000 forskellige plantearter såsom orkidé, kaktus, kødædende planter og eksotiske træarter.
Adresse:
Øster Voldgade 5–7, 1350 København K
Det nye museum forventes at åbne for publikum i foråret 2027, og får adressen Sølvgade 83.
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Unge vælger PlayStation, toast og boldspil fra – og får jord under neglene27.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i hovedstaden får fra 2026 mulighed for at give naturen plads i fritiden – lige der, hvor de plejer at game.
Botanisk Have rykker op i den internationale liga for plantebevarelse10.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Haven får international topakkreditering – og træder ind i det globale arbejde for at redde truede planter.
Oplev verdens bedste naturfotografier på Statens Naturhistoriske Museum19.11.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. november åbner Statens Naturhistoriske Museum dørene til årets store fotoudstilling Wildlife Photographer of the Year.
Livet i havet vendte tilbage på rekordtid efter Jordens største masseuddøen14.11.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Over 30.000 fossiler fra Svalbard afslører, at livet i havet genetablerede sig langt hurtigere, end forskerne hidtil har troet. Det giver håb for fremtiden.
Nuummi ilinniarnertuunngorniat Kalaallit Nunaata kultorikkut kingornussaanik ilisimatusarnermi ilaalerput22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inuusuttut misissussavaat ammit ukiunik 400-nik qanganisaatigisut aallaavigalugit uumasut suut amerineraat paasiniarlugu, Nunaatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu kiisalu ilisimatusartut qallunaat suleqatigalugit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum