
Dansk vinhandel vinder international designpris for oplevelsesunivers
Kjær & Sommerfeldts butik i Odense hædres med German Design Award efter succesfuld satsning på oplevelsesøkonomi med 15.000 årlige gæster til smagninger på tværs af Danmark.

Danmarks ældste vinhandel, Kjær & Sommerfeldt, har vundet den prestigefyldte German Design Award 2026 i kategorien "Excellent Architecture – Interior Architecture Public" for deres butik i Odense. Prisen anerkender virksomhedens satsning på at skabe fysiske oplevelsesuniverser, der får danskerne til at søge væk fra skærmen og ind i butikken.
Prisen kommer efter flere års strategisk fokus på oplevelsesøkonomi, hvor Kjær & Sommerfeldt har transformeret sig fra traditionel vinhandel til oplevelsesunivers i butikkerne i København, Aarhus og Odense. I dag har virksomheden 15.000 gæster igennem årligt til smagninger og events – et tal der afspejler danskernes voksende appetit på at opleve vin frem for blot at købe den.
"Danskerne vil ikke bare have en flaske vin – de vil have historien, oplevelsen og fællesskabet omkring den. For nogle år siden satsede vi på, at fremtidens vinhandel handler om at skabe rum, hvor mennesker mødes og deler deres passion for vin. At den vision nu anerkendes med en af verdens mest prestigefyldte designpriser til butikken i Odense, bekræfter at vi er på rette vej," siger Mads Stensgaard, CEO i Kjær & Sommerfeldt.
Oplevelsesøkonomi som forretningsmodel
Kjær & Sommerfeldts succes afspejler en bredere tendens i Danmark, hvor oplevelsesøkonomien er i vækst og danskerne bruger flere penge på oplevelser.
Virksomheden har med sine tre butikker skabt destinationer, hvor vinentusiaster fra hele landet kan deltage i alt fra champagnesmagninger til masterclasses i Bourgogne. Konceptet kombinerer vinhandel, vinbar og smagelokaler under samme tag.
Historisk bankpalads som ramme
Den præmierede butik i Odense åbnede i 2023, holder til i en historisk bankbygning fra 1875 og er designet af KIND Design Studios. På 650 m² har de skabt et univers formet af skræddersyet håndværk og bæredygtigt design, hvor et specialdesignet danskproduceret reolsystem og restaurerede vintageelementer smelter sammen med nyudviklede møbler.
Den internationale jury fremhæver særligt samspillet mellem restaurerede originale elementer og bæredygtigt design:
"Projektet imponerer med sin tidløse elegance og overbevisende rumlige komposition, der stærkt forbinder fortid, nutid og fremtid. Den enestående kvalitet i alle aspekter berettiger til den højeste anerkendelse."
Kjær & Sommerfeldt blev grundlagt i 1875 – samme år som bankbygningen i Odense stod færdig.
Nøgleord
Kontakter
Mads StensgaardCEOKjær & Sommerfeldt
Tlf:+45 4076 0751ms@kogs.dkThomas Jensen JosefsenKind Design Studios
Tlf:+45 2840 5050thomas@kindkbh.comBilleder






Links
Om Kjær & Sommerfeldt
Kjær & Sommerfeldt er Danmarks ældste vinhandel, grundlagt i 1875. Med butikker i København, Aarhus og Odense tilbyder virksomheden et oplevelsesunivers med vinhandel, vinbar og smagninger for både feinschmeckeren og den nysgerrige vinnyder. Årligt besøger 15.000 gæster virksomhedens smagninger og events.
Følg pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.