Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb
23.1.2026 12:29:54 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.

Når de prestigefyldte Oscar-statuetter til årets bedste film skal uddeles lidt senere på året, vil en flok danske dokumentarister med krydsede fingre sidde i salen blandt alle stjernerne.
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er nemlig blevet nomineret i kategorien bedste dokumentarfilm sammen med fire andre film.
"I år har man fra dansk side valgt at indstille en dokumentarfilm, hvilket er unormalt, men godt set, da det er lykkeligvis lykkedes at komme gennem nåleøjet til selve nomineringen, hvor den er havnet i strid konkurrence," siger Danske Spils oddssætter og filmekspert Mathias Reimer Larsen.
Rimelige chancer
Dokumentaren handler om en lærer i Rusland, som med skjulte optagelser dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og dets indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
"Der er faktisk rimelige chancer for, at det danske bidrag går hele vejen, selvom det bliver meget svært at slå favoritten og Netflix-sværvægteren The Perfect Neighbor. Vi har pt. vurderet den danske film til at være 2. favorit med en samlet chancevurdering på 20%. Og der er én film, den skal slå, for vi vurderer desværre The Perfect Neighbors vinderchancer helt oppe på 80%," siger Mathias Reimer Larsen.
De tre andre film i kategorien er Cutting Through Rocks, Come See Me In The Good Light og HBO-dokumentaren The Alabama Solution.
Oscar-priserne uddeles natten til 16. marts dansk tid.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum