Vandselskaber vil forvandle affald til en ressource
HOFOR vil sammen med en række partnere undersøge mulighederne for at genanvende jernoxid i restproduktet okkerslam fra drikkevandsproduktion. Projektet skal blandt andet undersøge, om det kan anvendes i produktionen af biogas i Danmark. Det kan også have fordele for miljøet og økonomien.

Målet er mindre CO2-udledning, mindre skade på miljøet og penge sparet. Et nyt projekt med HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, i spidsen skal som det første af sin slags i Danmark undersøge, hvordan jernoxid i okkerslam kan anvendes i produktionen af biogas.
Der kan være store fordele ved at udnytte jernoxiden i den rustrøde okkerslam - et restprodukt fra produktionen af drikkevand på danske vandværker. Projektleder Anne Holm fra HOFOR fortæller:
“HOFOR og de andre vandselskaber i Danmark producerer mere end 6.400 tons okkerslam hvert år. I øjeblikket bliver to tredjedele kørt på deponi til gene for naturen og med markante økonomiske omkostninger. Vi vil undersøge, hvordan vi kan udnytte de mange tons slam ved i stedet at køre dem til et anlæg, hvor stofferne i slammet kan udnyttes til gavnlige formål,” siger projektlederen.
Erstatter kunstigt fremstillede kemikalier
Parterne bag projektet er - udover HOFOR - VandCenter Syd, Frederiksberg Forsyning, Fremsyn, der er eksperter i produktion af biogas, og ingeniørvirksomheden Krüger, der skaber løsninger inden for vandteknologi.
Anne Holm forklarer, at jernoxiderne i okkerslammet kan erstatte kunstigt fremstillede kemikalier, der i øjeblikket bliver brugt til at fjerne de giftige svovlgasser, der dannes under produktionen i biogasanlægget. De kunstigt fremstillede kemikalier udleder CO2, når de bliver produceret, mens jernoxiderne fra okkerslammet allerede eksisterer som restprodukt, og dermed kan CO2-udledningen fra produktion af kemikalierne undgås.
Arbejder løbende med at udnytte ressourcer bedre
HOFOR leverer blandt andet drikkevand og håndterer spildevand for over en million mennesker i hovedstadsområdet, og HOFOR arbejder løbende på at sænke brugen af nye materialer, mindske spild og genbruge, hvor det er muligt. Her passer projektet ind som fod i hose, mener Anne Holm:
“I HOFOR arbejder vi løbende med at udnytte vores ressourcer bedre og bedre, så vi i stigende grad er med til at skabe en cirkulær økonomi, hvor vi bruger det, vi allerede har i stedet for at producere nyt,” konstaterer projektlederen.
Undgår store udgifter til deponi
Anne Holm fortæller, at vandselskaberne muligvis også vil kunne spare penge. Vandselskaberne har nemlig i dag store udgifter til at køre okkerslammet på deponi, mens det sandsynligvis vil være langt billigere at afsætte det til biogasanlæg. Hvor stor en besparelse, det kan give, er noget af det, projektet også skal afdække.
Projektet vil samtidigt sikre, at genanvendelse ikke medfører nye udfordringer for miljøet, og undersøge, om okkerslammet kan bruges til andre formål eller af andre aftagere.
Projektet løber frem til december 2027.
Fakta om okkerslam
Når HOFORs vandværker producerer drikkevand til over en million mennesker i hovedstadsområdet med grundvand fra kildepladser rundt omkring på Østsjælland, bliver det blandt andet iltet på vandværkerne for at fjerne uønskede stoffer som jern, mangan, svovlbrinte og metan. De giver dårlig smag, lugt og misfarvning. Det bliver filtreret fra og ender på bunden af store tanke som okkerslam, og to tredjedele af slammet bliver i dag kørt på deponi. Okkerslam består primært af jernoxider men indeholder desuden en række forskellige andre metaller, næringsstoffer og spormetaller.
Fakta om projektet
Projektet er støttet økonomisk af vandselskaberne støtteprogram, VUDP, med 1,5 millioner kroner. VUDP’s formål er at yde støtte til projekter, der forbedrer vandsektorens effektivitet og kvalitet og udleder løbende midler til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
København skal være klar til fremtidens varme13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På en kold dag skruer byen op for varmen, og der bliver brændt biomasse, affald, olie og gas af for at sikre varme nok til københavnerne. I fremtiden skal varmepumper erstatte en del af den fossile energi, og det kræver, at HOFOR sænker temperaturen i fjernvarmenettet. Den store omstilling kræver et tæt samarbejde mellem københavnerne, kommunen og forsyningsselskabet HOFOR.
Nu bliver affaldet efter københavnernes julemad også til bygas22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra nytår vil den biogas, der bliver lavet på organisk affald fra København indgå i HOFORs bygas. Det er ét af de sidste skridt på vejen mod målet om at blive selvforsynende med lokalt produceret biogas til de københavnske gaskunder.
HOFOR: Vandpriser for 202617.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand vil stige i de otte kommuner, der er en del af HOFOR, men vandprisen vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i Dragør17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Dragør Kommune vil i 2026 være 84,48 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på en krone for 100 liter. Vandprisen i Dragør forventes at være under landsgennemsnittet næste år.
Vandpris for 2026 i Herlev17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Herlev Kommune vil i 2026 være ca. 8 kr. for 100 liter - en stigning på 1,3 kr. Vandprisen i Herlev vil fortsat være under landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

