Bidende kulde giver København højeste varmeforbrug i fem år
5.2.2026 15:41:10 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Vinterkulden får os til at skrue op for radiatoren, og det giver rekordhøjt varmeforbrug i København. For en gennemsnitslejlighed koster det ca. 95 kroner mere for januar måned end forventet. Det gode er, at HOFOR kan levere varme til alle i kulden.

Den bidende kulde og stærke blæst får os til at skrue op for radiatoren, og den 12. januar i år målte HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, det højeste varmeforbrug i fem år. Det blev igen overgået de første dage i februar, hvor forbruget har været endnu højere på grund af vinden og afkølingsfaktoren - det der også kaldes ‘wind chill’.
“Vi har vænnet os til de milde vintre, så nu hvor kulden bider, så har vores varmeforsyning travlt med at levere. Det gode er, at vi kan forsyne, og alle har haft varme i radiatoren og varmt vand i hanen, selv når det har været koldest. Sammenligner vi med en almindelig dansk gennemsnitsvinter, så ligger varmeforbruget 10 procent højere – og en del højere end de seneste varme vintre.” siger Mette Kyed, driftschef for Fjernvarme i HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
For en typisk lejlighed i København på cirka 80 m2 vil det, efter HOFORs beregning, betyde en ekstra omkostning på 95 kr. på den variable pris for januar.
“Kulden betyder også, at vi må aflyse nogle af vores ellers planlagte arbejder. Vi vil ikke slukke for varmen i mange timer hos kunderne. Det tager for lang tid at varme huse og lejligheder op, når kulden og blæsten er så massiv,” siger Mette Kyed.
Varmen skal komme fra flere varmekilder
HOFOR leverer i dag varme fra certificeret biomasse, som er resttræ fra bæredygtig skovproduktion. Og når det er særligt koldt som nu også fra olie og gas. Men i stigende grad kommer varmen også fra store varmepumper, som ved hjælp af strøm kan lave varme på energi i for eksempel havvand og spildevand.
”Det er vigtigt for forsyningssikkerheden, når det er så koldt, at vi har flere muligheder for at varme byen op. Vi vil gerne bruge mindre biomasse, olie og gas og i højere grad bruge elektriske varmekilder som store varmepumper, der kan bruge strøm fra fx sol- og vindenergi. Derfor er vi lige nu i gang med at bygge yderligere to store varmepumper i København, og frem mod 2035 har vi planer om at investere op til 5 mia. kroner i varmepumper og elkedler. Det vil sikre varmen hjemme i stuerne og levere fjernvarme til en god pris, samtidig med at vi reducerer hovedstadens forbrug af biomasse,” siger Mette Kyed.
HOFOR leverer fjernvarme til hele Københavns Kommune, hvor så godt som alle (99 procent) er koblet på det fælles fjernvarmenet.
[BOKS]
Sådan sparer du på varmeregningen i dit hjem:
- Indstil alle dine radiatorer i et rum ens og ‘tænd’ samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der alle varmer lidt op, end én, der bare banker derudaf.
- Opvarm helst alle dine rum i boligen – også soveværelset. Luk evt. døren, hvis du foretrækker det lidt køligere.
- Spar på det varme vand.
- Flyt møbler væk fra radiatoren.
Man kan læse gode råd til at spare på varmen på www.hofor.dk/sparvarme
Kontakter
Lene SolskovHOFOR Kommunikation
Tlf:27952116lensol@hofor.dkOm HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Vandselskaber vil forvandle affald til en ressource23.1.2026 12:33:06 CET | Pressemeddelelse
HOFOR vil sammen med en række partnere undersøge mulighederne for at genanvende jernoxid i restproduktet okkerslam fra drikkevandsproduktion. Projektet skal blandt andet undersøge, om det kan anvendes i produktionen af biogas i Danmark. Det kan også have fordele for miljøet og økonomien.
Borgere i hovedstadsområdet opfordres til at stille op til vandbestyrelse - skal repræsentere en million kunder22.1.2026 12:29:53 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag 21. januar kan du som borger i hovedstadsområdet stille op til bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Her skal du repræsentere en million kunder og være med til at præge beslutningerne i Danmarks største forsyningsselskab, der leverer vand, afleder spildevand og arbejder for at skabe bæredygtige byer.
København skal være klar til fremtidens varme13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På en kold dag skruer byen op for varmen, og der bliver brændt biomasse, affald, olie og gas af for at sikre varme nok til københavnerne. I fremtiden skal varmepumper erstatte en del af den fossile energi, og det kræver, at HOFOR sænker temperaturen i fjernvarmenettet. Den store omstilling kræver et tæt samarbejde mellem københavnerne, kommunen og forsyningsselskabet HOFOR.
Nu bliver affaldet efter københavnernes julemad også til bygas22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra nytår vil den biogas, der bliver lavet på organisk affald fra København indgå i HOFORs bygas. Det er ét af de sidste skridt på vejen mod målet om at blive selvforsynende med lokalt produceret biogas til de københavnske gaskunder.
HOFOR: Vandpriser for 202617.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand vil stige i de otte kommuner, der er en del af HOFOR, men vandprisen vil fortsat være under landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum