Udenrigsministeriet etablerer to nye fora for inddragelse af danske aktører i udviklingssamarbejdet
23.1.2026 12:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet opretter to nye fora – Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel. Formålet er at sikre en stærkere og bredere forankring af udviklingspolitikken blandt danske aktører. De to fora skal særligt bidrage til at sætte retning, udmønte og forankre udviklingssamarbejdet.
Regeringen lancerede i juni en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, indgået i en bred aftale med SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale og Alternativet. Implementeringen af strategien er i fuld gang med udgangspunkt i en interessebaseret tilgang til udviklingssamarbejdet.
Med den nye strategi blev det besluttet at sikre bredere forankring af udviklingssamarbejdet gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører.
”Vi skal turde sige højt, at vi tænker danske interesser ind i udviklingspolitikken. Det forudsætter en bredere forankring fremover. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu etablerer Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel, så vi får de vigtigste aktører i dansk udviklingspolitik samlet om bordet til at sikre samtænkning med udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitikken,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Partnerskab for Global Udvikling skal sikre inputs til regeringens udviklingspolitiske prioriteter, drøfte centrale dilemmaer i udviklingspolitikken og bidrage til at omsætte den udviklingspolitiske strategi til handling. Medlemmerne repræsenterer centrale grupper i samfundet og bringer solid viden, ideer og netværk til bordet, der vil kunne bidrage til retningen for og forankringen af det danske udviklingssamarbejde.
Eksternt Fagligt Panel skal sikre, at den faglige kvalitetssikring af nye bevillinger sker tidligt i processen, så kontorer og ambassader kan anvende panelets anbefalinger i programmeringen. Panelets medlemmer repræsenterer væsentlige danske kompetencer og erfaringer på udviklingsområdet og er udpeget på baggrund af deres personlige kompetencer.
Forretningsorden for de to fora og disses medlemmer kan findes her.
For yderligere info, kontakt pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum