Ny hjælp til ofre for menneskehandel
I dag lancerer regeringen en ny strategi- og handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Sårbare kvinder udsat for menneskehandel får adgang til juridisk hjælp til at anmelde overgreb og vold, og indsatsen mod bagmændene styrkes.
Hovedparten af ofrene for menneskehandel i Danmark er udenlandske kvinder, der er handlet til seksuel udnyttelse. De udgør en ekstrem sårbar gruppe, der ofte udsættes for vold og overgreb, er bundet af gæld og har et meget begrænset kendskab til deres rettigheder og muligheden for hjælp. Derfor er et af initiativerne i regeringens nye strategi- og handlingsplan en forsøgsordning hos Reden International, hvor kvinderne bliver tilbudt juridisk rådgivning til fx at anmelde vold og overgreb til politiet.
Prostitution i Danmark er i høj grad rykket fra det synlige gadebillede til at foregå i fx afsidesliggende huse. Samtidig sælger og rekrutterer bagmænd i højere grad kvinderne online, bl.a. via sexsalgssider. Det gør det endnu vanskeligere at finde mulige ofre for menneskehandel. Derfor indeholder strategi- og handlingsplanen også initiativer, der skal udvikle det opsøgende arbejde og styrke indsatsen mod bagmændene.
Herudover er der afsat midler til at styrke Center mod Menneskehandels indsats og til politiets indsats mod menneskehandel, tvangsarbejde og arbejdskriminalitet. Strategi- og handlingsplanen indeholder i alt 25 initiativer.
”Menneskehandel er en alvorlig krænkelse af menneskers rettigheder og frihed. Også i Danmark er der kyniske bagmænd, der på groveste vis udnytter sårbare kvinder og sælger deres kroppe til seksuel udnyttelse. Det sker i det skjulte og i stigende grad online. Derfor skal vi videreudvikle et centralt redskab, hvor sexsalgssider systematisk screenes for mulig menneskehandel. Samtidig giver vi de kvinder, som er udsat for menneskehandel, mulighed for juridisk rådgivning, så de får bedre mulighed for at anmelde vold og overgreb. Vi kan og må ikke acceptere menneskehandel”, siger ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Find strategi- og handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel her.
Fakta:
- I perioden 2007-2025 har de danske myndigheder vurderet 1.412 personer udsat for menneskehandel. Kvinder handlet til seksuel udnyttelse udgør den største gruppe blandt de identificerede ofre. Mænd handles blandt andet til tvangsarbejde og til strafbare handlinger, som fx tyveri og salg af stoffer.
- Med aftalen om udmøntning af SSA-reserven 2026-2029 er der afsat 62,4 mio. kr. til indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel, herunder til at videreføre og styrke indsatsen i Center mod Menneskehandel (CMM) i Social- og Boligstyrelsen og til en forsøgsordning i Reden International med juridisk rådgivning.
- Som led i aftalen om ny model for grundfinansiering af civilsamfundet af den 24. oktober 2025 er der afsat i alt 35 mio. kr. til at videreføre bevillingerne i 2026-2027 til organisationerne Reden International, AmiAmi og HopeNow.
- Med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2026-2030 er der afsat midler til at fortsætte og styrke indsatsen mod tvangsarbejde og arbejdskriminalitet samt indsatsen mod menneskehandel og menneskeudnyttelse.
- Der etableres en forsøgsordning i Reden International, hvor sårbare udenlandske kvinder i prostitution, herunder kvinder der kan være udsat for menneskehandel, tilbydes juridisk rådgivning. Formålet er, at kvinderne understøttes i at anmelde overgreb og vold og får viden om deres retstilling og muligheder for hjælp.
- CMM har i samarbejde med Reden International og AmiAmi udviklet et databaseret screeningsredskab til opsporing af menneskehandel til seksuel udnyttelse, hvor sexsalgsannoncer systematisk screenes og analyses for potentiel menneskehandel. Indsatsen videreudvikles under strategi- og handlingsplanen i tæt samarbejde mellem CMM, NGO’erne og forskere.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS) Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Folketinget giver 175 millioner til beskyttelse af drikkevandet18.12.2025 12:25:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag de to planlagte tilskudspuljer løfter drikkevandsbeskyttelsen med 117,2 millioner kroner, så 15 projekter til samlet 175 mio.kr. nu kan få støtte til både at beskytte flere arealer og afværge, at PFAS havner i grund- og drikkevandet.
Danmark vil tage farten af fast fashion18.12.2025 08:59:20 CET | Pressemeddelelse
I 2027 indføres nye EU-krav til tøj, og Danmark arbejder for, at de bliver et markant skridt mod en mere cirkulær økonomi. I dag bliver store mængder tøj smidt ud, fordi meget nyt tøj er designet, så det ikke kan genbruges og genanvendes. Det skal ændres i fremtiden.
Dansk EU-formandskab: FN’s miljøforsamling lander aftaler mod alle odds12.12.2025 17:33:32 CET | Pressemeddelelse
Det lykkedes mod forventning EU med Danmark som formandskab at sikre nye globale aftaler om farlige kemikalier, mineraler og metaller, og kunstig intelligens på FN’s miljøforsamling UNEA-7.
EU strammer miljøkrav til bilindustrien: Køretøjer skal kunne skilles ad og genanvendes12.12.2025 12:38:58 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har landet en markant aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om bedre design og genbrug af udtjente køretøjer som biler, busser og lastbiler. Aftalen vil gøre det lettere at få bilen repareret og sikrer bedre udnyttelse af materialer og kritiske råstoffer.
Miljøministeren igangsætter indsats efter ekspertvurdering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet9.12.2025 14:05:18 CET | Pressemeddelelse
En international ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes. Der er ingen akut sundhedsfare, og niveauerne af nitrat i drikkevandet er generelt lave, men den foreslåede grænseværdi skal styrke beskyttelsen. Miljøminister Magnus Heunicke igangsætter derfor nu en undersøgelse af, hvad der skal til for at sænke grænseværdien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum