Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Gødstrup
3.3.2026 10:00:00 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Mikkel Seneca bliver ny lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup fra 1. april 2026.

Når Mikkel Seneca tiltræder som lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup, har han allerede en del erfaring med hospitalet.
Siden 2022 har Mikkel Seneca ledet over 400 ansatte i Operation og Intensiv, som blandt andet vandt Yngre Lægers Arbejdsmiljøpris i 2025. Afdelingen har arbejdet målrettet med frisættende ledelse og Mikkel Seneca har desuden arbejdet med at styrke den lægelige ledelse på tværs af hospitalet. Desuden har han med 10 års erfaring som ambulancelæge ved Præhospitalet i den vestlige del af Region Midtjylland et godt kendskab til lokalområdet.
Mikkel Seneca er uddannet cand.med. fra Aarhus Universitet, har en master i offentlig ledelse og har netop gennemført Region Midtjyllands lederuddannelse Alkymisten – Strategisk toplederuddannelse for erfarne ledere (2025).
- Med Mikkel Seneca som lægefaglig direktør får Regionshospitalet Gødstrup en topleder, der færdes hjemmevant på hospitalet, og som hver dag arbejder for at sikre at faglig kvalitet, medarbejdertrivsel og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd. Jeg ser frem til at byde Mikkel velkommen, og at han med sit ærlige og nysgerrige blik skal være med til at styrke samarbejdet på tværs at kommuner og akuthospitalet, siger lægefaglig koncerndirektør Thomas Larsen.
Regionshospitalet Gødstrup er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Hospitalet, der åbnede i 2022, er et moderne akuthospital med alle behandlingsfunktioner og 409 sengestuer. Hospitalet behandler hver dag cirka 2.100 patienter ambulant og har ca. 4.400 medarbejdere, der varetager både hovedfunktioner for ca. 285.000 borgere og regionale specialer for ca. 540.000 borgere i den vestlige del af regionen.
- Regionshospitalet Gødstrup er en vigtig og ambitiøs aktør i sundhedsvæsenet, og jeg glæder mig til at bidrage til hospitalets fortsatte udvikling som både faglig og organisatorisk frontløber. Jeg vil fokusere på at skabe stærke, tværfaglige fællesskaber, hvor trivsel, kvalitet og ansvarlighed altid er i centrum, siger Mikkel Seneca.
Mikkel Seneca blev valgt til stillingen i et stærkt felt af 13 ansøgere og afløser Jens Friis Bak, der går på pension i slutningen af marts.
Privat bor Mikkel Seneca i Højbjerg ved Aarhus med sin kone og deres to børn på 18 og 19 år.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder

Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning på Regionshospitalet Gødstrup17.4.2026 08:19:58 CEST | Presseinvitation
Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 20. april 2026 temadag på Regionshospitalet Gødstrup. Pressen er velkommen.
Færre vælger sprog – her er medlemmerne af ny sprogkomité, som skal vende udviklingen16.4.2026 12:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Ny alliance mellem uddannelse og erhvervsliv skal omsætte en presset udvikling til konkrete løsninger.
Region Midtjylland indgår kontrakt om sikring af Cheminovas gamle fabriksgrund16.4.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Arkil A/S skal etablere jernspuns omkring historisk forurening.
Ny aftale for patientrettet forebyggelse i alle midtjyske kommuner27.3.2026 13:56:52 CET | Pressemeddelelse
Som en del af sundhedsreformen flytter ansvaret for patientrettet forebyggelse fra 1. januar 2027 fra kommunerne til regionerne. Kommunerne skal fortsat være udførende, og patienter skal gøre som de plejer.
Ris og ros til Region Midtjyllands hospitaler18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 patienter har vurderet deres oplevelser med Region Midtjyllands hospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum