Grundlaget for analysen af nye atomkraftteknologier er nu klart

Hvilken viden skal der til, før Danmarks forbud mod atomkraft kan ophæves? Hvorvidt kan små modulære reaktorer indgå i det danske energimiks, og hvad kan teknologierne egentlig? Hvad skal der til for, at vi kan håndtere sikkerheden? Hvad vil det kræve at komme af med det radioaktive affald? Hvilke nye kompetencer kræver det? Hvad kan det komme til at koste? Og hvor lang tid tager det at få rammerne på plads?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som en ny analyse skal forsøge at besvare, efter at Folketinget i foråret 2025 besluttede at sætte gang i arbejdet med at uddybe potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier herhjemme.

Grundlaget for analysen er nu klart, og selve analysearbejdet er godt i gang.

Grøn strøm fra sol og vind skal fortsat udgøre hjørnestenen i dansk energiforsyning. Selv om regeringen ikke anser konventionel atomkraft for relevant i Danmark, har der de senere år været en stigende interesse for nye atomkraftteknologier såsom små modulære reaktorer (SMR) i Danmark og i EU.

Analysen skal derfor i tre spor kortlægge serieproduceret SMR-teknologis mulige rolle i det danske energisystem, krav til regulering og myndigheder samt potentialet for dansk erhvervsliv.

"Grøn energi fra sol og vind er nu og vil også i fremtiden være rygraden i den danske energiforsyning, men vi kan også se, at det ikke kan stå alene. Derfor skal vi være åbne for, om andre teknologier kan give os grøn energi i fremtiden. Her kan små modulære atomreaktorer være en mulighed. Serieproduceret SMR er dog hverken en snuptagsløsning eller en gratis omgang, og vi skal have et grundlag for at få styr på myndighedsprocesserne, sikkerhed, affald, kompetencer og ansvar. Med den her analyse får vi et solidt oplyst grundlag at træffe de politiske beslutninger ud fra,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Fundamentet skal på plads

Teknologiske fremskridt, øget behov for stabil elforsyning og ønsket om konkurrencedygtige energipriser har sat små modulære reaktorer (SMR) på dagsordenen - både som en mulig del af et fossilfrit energisystem og som et område med voksende erhvervsinteresse.

Analysen skal også ses i lyset af den geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation, hvor der er behov for at beskytte kritisk energiinfrastruktur, styrke Europas konkurrenceevne og sikre robuste forsyningskæder for råstoffer og teknologier.

I 1985 vedtog Folketinget, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning. Det betyder, at der med Elforsyningsloven er et reelt forbud mod at etablere nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion i Danmark.

”Jeg går til atomkraft med et åbent sind, og jeg håber, at alle lige får pulsen ned. At debattere en ophævelse af et forbud uden at tage stilling til, om man i øvrigt vil gøre alt det andet, som følger med, sender bare et signal uden substans. Der kan være et stort potentiale i SMR hen ad vejen, så det bør ikke handle om ideologi, men om at gøre tingene grundigt og i den rigtige rækkefølge,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

I arbejdet med analysen vil relevante eksperter og interessenter inddrages undervejs. Det forventes, at analysen er klar i andet kvartal af 2026.

Fakta:

Analysen inddeles i tre overordnede spor med følgende hovedelementer:

1. Energisystem: Afdækning af SMR-løsningernes muligheder og begrænsninger herunder økonomiske i forhold til indpasning i et fremtidigt dansk energisystem.

2. Regulering, myndighedsstruktur og kompetencer: Afdækning af, hvad det vil kræve - og hvornår - såfremt forbuddet mod atomkraft med henblik på elproduktion skulle ophæves i Danmark, i forhold til regulering, myndighedsstruktur og kompetencer, herunder til afdækning af risici ved håndtering af sikkerhed og radioaktivt affald.

3. Erhvervsinteresse: Afdækning af erhvervsinteresser samt muligheder og begrænsninger for dansk udvikling, produktion og eventuelt eksport af SMR-løsninger og komponenter hertil, samt for større erhvervsvirksomheder som aftagere af strøm og/eller varme m.v. fra SMR.

Kontakt: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms)