28 procent af folkeskolens økonomi går til 7 procent af eleverne
27.1.2026 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Udgifterne til specialundervisning optager en større og større del af folkeskolens samlede økonomi, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det presser almenområdet, hvor udgifterne per elev er stort set uændrede de seneste fem år.
FOLKESKOLEN
Regeringen har tilført flere penge til folkeskolen, men det har langt de fleste elever mærket meget lidt til. Pengene går nemlig primært til at dække stigende udgifter til specialundervisning.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriet og KL.
I 2025 udgjorde udgifterne til specialområdet 27,8 procent af de samlede udgifter i folkeskolen. Dermed er andelen steget med næsten 4 procentpoint siden 2019, hvor den segrerede specialundervisning optog 24,1 procent af kommunernes samlede budgetter på folkeskoleområdet.
Eleverne i folkeskolernes specialklasser og specialskoler udgør samtidig kun 7,1 procent af alle elever i folkeskolen. Tallet er dog stigende.
"Flere og flere børn har behov for specialundervisning, som sluger en stadigt større del af folkeskolens økonomi. Selvom folkeskolen samlet set har fået flere midler de seneste år, er udgifterne per elev på almenområdet næsten uændrede," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der er flere udfordringer på almenområdet, og det skaber en negativ spiral. For når folkeskolens almenområde bliver presset, bliver det sværere og sværere at sikre gode nok rammer for de elever, der har et støttebehov. Derfor begynder flere og flere i en specialklasse eller på en specialskole,” siger Troels Lund Jensen.
”Folkeskolen er kommet i en negativ spiral. Hvis den skal brydes, skal almenområdet styrkes, så flere elever trives og lykkes. Men det kræver, at vi som samfund er villige til at investere mere i folkeskolen, for eksempel ved at gøre mere brug af tolærerordninger,” siger Troels Lund Jensen.
Siden 2020 er der årligt afsat 2,2 milliarder kroner til folkeskoleområdet ud over et generelt løft af kommunernes økonomi, men enhedsudgiften per elev på almenområdet er slet ikke fulgt med.
Analysens hovedkonklusioner
- Behovet for specialundervisning sluger en stor del af folkeskolens økonomi. Det betyder, at økonomien på folkeskolens almenområde stort set er uændret, selvom der faktisk er tilført flere midler til folkeskolen samlet set i de seneste år.
- Der er således kun sket en marginal stigning i enhedsudgiften per folkeskoleelev på almenområdet svarende til knap 2,5 procent på fem år. Det er mindre end halvdelen af stigningen per elev på hele folkeskoleområdet.
- Udviklingen skyldes, at udgifterne til segregeret specialundervisning er kraftigt stigende. I 2019 optog undervisning i specialklasser og på specialskoler 24,1 procent af folkeskolens samlede økonomi. I 2025 var andelen steget til 27,8 procent. Det presser kommunerne.
- Udviklingen er sket på trods af, at enhedsudgiften per elev i specialklasse næsten er uændret, og enhedsudgiften per elev på specialskole er faldet. Flere elever modtager nemlig undervisning i specialklasser og på specialskoler. For mens 5,7 procent af folkeeleverne var i segregerede skoletilbud i 2019, var det 7,1 procent af eleverne fem år senere.
- Knap 28 procent af folkeskolens samlede økonomi bruges altså på cirka 7 procent af eleverne.
Tabel: Der er færre elever i folkeskolens almenklasser og flere i alle andre skoletilbud
Tabellen viser elevtal fordelt på skoletilbud i henholdsvis 2019 og 2024.
|
Antal |
Andel |
Procentpoint |
||||
|
2019 |
2024 |
Forskel |
2019 |
2024 |
Forskel |
|
|
Hele folkeskoleområdet |
544.600 elever |
516.800 elever |
-27.800 elever |
77,8 pct. |
76,4 pct. |
-1,3 procentpoint |
|
elever i almenklasser |
513.900 elever |
480.000 elever |
-33.900 elever |
73,4 pct. |
71 pct. |
-2,4 procentpoint |
|
elever i specialklasser |
17.000 elever |
20.000 elever |
+3.000 elever |
2,4 pct. |
3,0 pct. |
+0,5 procentpoint |
|
elever på specialskoler |
13.700 elever |
16.700 elever |
+3.000 elever |
2,0 pct. |
2,5 pct. |
+0,5 procentpoint |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Øvrige skoletilbud |
155.600 elever |
159.300 elever |
+3.700 elever |
22,2 pct. |
23,6 pct. |
+1,3 procentpoint |
|
elever på privatskoler |
121.900 elever |
122.500 elever |
+600 elever |
17,4 pct. |
18,1 pct. |
+0,7 procentpoint |
|
elever på efterskoler |
28.900 elever |
31.600 elever |
+2.700 elever |
4,1 pct. |
4,7 pct. |
+0,5 procentpoint |
|
elever på ungdomsskoler m.v. |
4.800 elever |
5.200 elever |
+400 elever |
0,7 pct. |
0,8 pct. |
+0,1 procentpoint |
|
I alt |
700.200 |
676.000 |
-24.200 |
100 |
100 |
|
Kilde: AE på baggrund af Uddannelsesstatistik.dk
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Er I lige mange mænd og kvinder på din arbejdsplads? Så kan dit psykiske arbejdsmiljø være bedre end andre steder8.6.2026 07:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet er bedre på arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskning peger på, at kønsbalance på en arbejdsplads kan mærkes på virksomhedens bundlinje.
De 100 mest udfordrede folkeskoler: Her er kommunerne, hvor flest elever får gavn af et løft5.6.2026 13:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil målrette et fagligt løft af de 100 mest udfordrede folkeskoler, og det vil især komme landkommuner til gavn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der et stort sammenfald mellem områder med mange faglige udfordringer og områder, hvor der er mange familier med lave indkomster.
Vismænd bekræfter: Fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapport viser, at overenskomstbærende fagforeninger styrker både beskæftigelsen, lønkvoten og virksomhedernes produktivitet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig med vismændene, når de peger på at styrke fagforeningsfradraget og investere i mobilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig mener vismændene, at der stadig er cirka 40 milliarder kroner tilbage i råderummet.
Se tallet for din kommune: Indkomsten stiger stabilt i det meste af landet – men i København stikker den af26.5.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den typiske indkomst efter skat og inflation er vokset med 8,7 procent på landsplan de seneste ti år mens den i København er steget med 21,5 procent, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 77 kommuner er indkomsten vokset mindre end landsgennemsnittet.
Historisk mange elever går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik – og blandt de fattigste er det langt flere19.5.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
11,2 procent af eleverne i folkeskolens 9.-klasser bestod sidste år ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet har ikke været højere siden 2012. Det er især børn af forældre med lave indkomster og korte uddannelser, som ikke består.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum