Forberedelserne til nedsænkning af tunnelelementer i Femern Bælt i gang
21.1.2026 13:02:58 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY gennemgår i disse måneder de sidste test, og tilpasningen af tunnelrenden til nedsænkning af de første tunnelelementer er i gang. Entreprenøren forventer nedsænkningen af det første tunnelelement i Femern Bælt vil ske i foråret 2026.

Klargøringen af specialfartøjet IVY, der skal nedsænke de store tunnelelementer og derfor spiller en nøglerolle i opførelsen af Femern Bælt-tunnelen, nærmer sig sin afslutning. Godkendelsen af specialfartøjet er næsten to år efter den oprindelige tidsplan.
I disse uger bliver den første del af tunnelrenden klargjort til nedsænkning. Renden tilpasses elementerne, og entreprenøren påfylder grus for at skabe en jævn bund til tunnelelementerne.
”Vi er i direkte forhandlinger med topledelsen i de store entreprenørvirksomheder, der skal bygge tunnelen. Vores fokus er at få løst de aktuelle udfordringer og finde løsninger, der skaber fremdrift i projektet,” siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt, som er bygherre på projektet.
Der er foreløbig støbt 15 elementer i fabrikken svarende til de første 2,7 kilometer af tunnelen.
Entreprenøren forventer, at det første tunnelelement vil blive nedsænket i foråret 2026.
Forsinkelsen af nedsænkningen er af et omfang, så det ikke længere er realistisk at åbne forbindelsen i 2029. Sund & Bælt udarbejder en ny samlet tidsplan for hele projektet efter nedsænkningen af de første tunnelelementer.
Forsinkelsen vil også have betydning for projektets samlede anlægssum.
Femern Bælt-projektet er, ligesom de foregående infrastrukturprojekter Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, brugerfinansieret og baseret på lån, der betales tilbage af indtægterne fra trafikken. En forventet forsinkelse og fordyrelse af projektet har derfor alene betydning for projektets tilbagebetalingstid.
Det samlede projekt vil uændret kunne gennemføres som et brugerbetalt anlæg. Tilbagebetalingstiden for tunnelen og de danske landanlæg forventes tilsammen at kunne holdes inden for rammen i anlægsloven.
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum