Nyt dansk-tysk projekt skal styrke sammenhængen i Femern Bælt-regionen
22.1.2026 11:00:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Femern Bælt-regionen skal styrkes frem mod åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Derfor bliver der nu taget et stort skridt i retning af, at Slesvig-Holsten og Østdanmark rykker tættere sammen.

Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, kommer Danmark og Tyskland tættere på hinanden end nogensinde før. Med projektet Dannelsesregion 2 tager Næstved Kommune og en række danske og tyske partnere nu et stort skridt videre og bygger ovenpå den første tre-årige periode med Dannelsesregion 1 mod at sikre, at regionen også bliver tættere forbundet socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt.
Målet er at skabe en region, hvor borgere, unge, institutioner og myndigheder arbejder naturligt sammen på tværs af grænsen – og hvor sproglige, kulturelle og lovgivningsmæssige barrierer bliver mindre.
En region, der hænger sammen – også menneskeligt
Dannelsesregion 2 udvikler en ny model, der skal styrke samarbejdet mellem kultur-, fritids- og uddannelsesforvaltninger i Danmark og Tyskland. Samtidig skal projektet øge unges og mindretallenes deltagelse i fælles kultur- og dannelsesaktiviteter.
Modellen skal skabe de sociale og kulturelle forbindelser, som ikke automatisk følger med den fysiske tunnel under Femern Bælt – men som er nødvendige for, at Femern Bælt-regionen kan fungere som ét samlet område.
Projektet bygger på tre hovedspor:
- Styrkelse af offentlige forvaltningers kompetencer gennem fælles læring og samarbejde.
- Involvering af unge, der får mulighed for at udvikle samarbejdsevner og bidrage til dansk-tyske kulturaktiviteter.
- Styrkelse af mindretallenes rolle som tosprogede brobyggere mellem institutioner og kulturer.
Aktiviteterne omfatter blandt andet medarbejderudveksling, praktikforløb, ungeprogrammer, studieture for beslutningstagere og fælles kulturprojekter.
En ny måde at samarbejde på
Projektet samler for første gang disse indsatser i én samlet model, som ikke findes andre steder i den dansk-tyske grænseregion. Hvor tidligere projekter ofte har været enkeltstående, skal Dannelsesregion 2 skabe varige netværk, fælles kompetenceudvikling og en ny måde at samarbejde på.
Projektet ledes af Næstved Kommune i samarbejde med Hansestadt Lübeck og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig samt et bredt netværk af kultur-, uddannelses- og medieaktører på begge sider af grænsen med opbakning fra Interreg Deutschland-Danmark.
Jeppe Cecil Pers, chefkonsulent i Næstved Kommune og projektleder for Dannelsesregion 2, siger:
”Vi skal frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen sikre, at vi lægger kimen til en fælles region på områder som arbejdsmarked, uddannelse, turisme og kultur. Det betyder, at vi på alle områder identificerer initiativer, der kan sikre, at en samlet Femern Bælt-region står klar til at høste fordelene, når Slesvig-Holsten og Østdanmark rykker tættere sammen.”
Unge får nye muligheder – og nye perspektiver
Et konkret eksempel er 25-årige Laura Christophersen fra Næstved, som netop nu er i 12 ugers praktik hos Lübeck und Travemünde Marketing i Tyskland som led i sin uddannelse i international handel og markedsføring.
Her arbejder hun blandt andet med LinkedIn-opslag på tysk og præsentationer for samarbejdspartnere.
”Det hele foregår på tysk, så det er bare om at kaste sig ud i det. Jeg får værdifuld erfaring med tysk arbejdskultur, som jeg helt sikkert kan bruge fremover,” fortæller hun.
Til daglig arbejder Laura Christophersen i Næstved City, og hun ser allerede nu, hvordan hendes nye relationer i Lübeck kan bruges i det tætte samarbejde mellem de to byer.
”Jeg er meget taknemmelig for muligheden for et 12 ugers praktikophold, som er støttet af INTERREG og Næstved City,” siger hun.
Praktikforløbet er en del af projektaktiviteten finansieringen af praktikforløb, hvor målsætningen i Dannelsesregion 1 har været at muliggøre tre praktikforløb, mens målsætningen er hele 175 praktikforløb i Dannelsesregion 2.
Fakta om projektet
- Projektperiode: 1. september 2026 – 31. august 2029
- Budget: 15 mio. kr.
- Leadpartner: Næstved Kommune
- Projektpartnere: Hansestadt Lübeck, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
- Netværkspartnere: En lang række kultur-, uddannelses- og medieaktører i både Danmark og Tyskland
- Projektet forventes godkendt i Interreg Deutschland-Danmark-udvalget den 25. juni 2026 i Næstved
Nøgleord
Kontakter
Jeppe PersChefkonsulentCenter for Kultur og Borgerservice, Næstved Kommune
Tlf:2346 6032jceper@naestved.dkLaura ChristophersenSoMe-ansvarlig, Næstved City/Praktikant i Lübeck
Tlf:+45 3060 9407laura@naestvedcity.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
Samlingshuset Birkevang tager form med hjælp fra frivillige17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. I Herlufmagle inviterer Samlingshuset Birkevang den 8. september til kick-off. Huset har allerede tiltrukket flere frivillige, og de aktive drømmer om at udvide aktiviteterne til gavn for hele lokalsamfundet.
Nu skal vinterfremkommeligheden i Næstved Kommune sikres11.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner nu udbud og inviterer til drop‑in‑møde for kommende vinterberedskab 24. august.
Økonomisk pres får Næstved Kommune til at forberede budgetkatalog6.8.2026 17:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune ser ind i et potentielt driftsunderskud på 78 millioner kroner for 2027, og derfor er administrationen nu gået i gang med at udarbejde et budgetkatalog for mulige omprioriteringer i kommunens budget.
Udbud åbner for nyt friplejehjem i Næstved30.6.2026 15:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner for bud på stort udviklingsområde i Stenlængegårdområdet med mulighed for opførsel af friplejehjem og op mod 250 boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

