Ni ud af ti pædagoger elsker cykelkampagne til de mindste
2.2.2026 14:16:24 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Cykelleg i børnehaver og vuggestuer er et hit, viser evaluering fra Cyklistforbundet.

Sidste år var 27.000 børn fra 657 daginstitutioner med i Cyklistforbundets gratis kampagne, Vi kan cykle! hvor vuggestue- og børnehavebørn leger cykling ind i børnehaven. Og pædagogerne giver kampagnen topkarakter. Ni ud af ti af de pædagoger (91,4 %), der var med, og deltog i evalueringen, siger, at kampagnen levede helt op til deres forventninger.
”Det er jo et kæmpe skulderklap til kampagnen og til børnecyklingen i Danmark, at tilfredsheden med Vi kan cykle! er så høj. Det giver motivation til, at vi skal have endnu flere glade daginstitutioner og børn med. Selvom vi faktisk satte rekord sidste år, har vi stadig plads til flere,” siger projektleder på kampagnen, Mai-Britt Aagaard Kristensen fra Cyklistforbundet.
Kampagnen finder sted hvert år i maj måned, og tilmeldingen til årets kampagne er netop åbnet for institutionerne. I Cyklistforbundets kampagne leger børnene sig til at kunne alt det svære og alt det vigtige på en cykel: Holde balancen, tilpasse farten, læse de andres bevægelser, reagere hurtigt og huske at bremse.
”Vi har etableret kampagnen for at gøre børnene sikre på cyklen og klar til at cykle til skole. Færre og færre børn i Danmark cykler, og det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Cyklen giver børnene både frihed, sundhed og glæde, og når de starter tidligt, er der støre chance for, at de bliver cykelbørn,” siger Mai-Britt Aagaard Kristensen.
Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet i samarbejde med erfarne bevægelsespædagoger, og alle tilmeldte institutioner får med kampagnen både legekort, plakater, diplomer og sjove overførselstatoveringer. Cykellegene er udviklet med et skarpt øje for læreplanstemaerne i institutionerne, og pædagogerne kan fx bruge legene til at arbejde med sprog eller sociale relationer. For cykelleg er meget mere end god motorisk træning. Det giver selvtillid og selvværd, når barnet oplever, hvordan det gradvist bliver bedre til at mestre cyklen og løse opgaverne i cykellegene.
I Børnehuset Nymarken i Mårslet starter cykellegen allerede i vuggestuen. De er nemlig en af de mange institutioner, der hvert år lærer deres børn at cykle gennem de sjove cykellege i Cyklistforbundets Vi kan cykle!-kampagne.
”Vi har valgt at inddrage børn også helt ned til vuggestuen. Vi synes jo, det er vigtigt at komme tidligt i gang, fordi det giver så meget cykelglæde, at man starter der – det er jo ren leg, og vi tilpasser legene, så alle kan være med,” siger pædagog Lone Heltborg Jacobsen. I vuggestuen foregår cykellegene på løbecykel, som senere i børnehaven kan blive skiftet ud med en rigtig cykel.
Vi kan cykle! er støttet af Østifterne, og derfor gratis for institutionerne at deltage i.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
Tour de France-stjerne var med, da Nørrebrokollegaer fra STAR blev overrasket med cykler for næsten 300.000 kroner12.6.2026 10:48:28 CEST | Pressemeddelelse
11 heldige kolleger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vandt hovedpræmien i Danmarks største motionskampagne, Vi Cykler til Arbejde: Elcykler fra Merida til en værdi på 26.999 kroner pr. styk. Blandt tilskuerne til præmieoverrækkelsen var en tidligere Tour de France-stjerne, som har nogle gode cykelråd. OBS: Se længere nede for regionale resultater og vindere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum