Danskernes gæld til bankerne varierer markant fra kommune til kommune
29.1.2026 07:00:00 CET | Mybanker | Pressemeddelelse
I Gentofte Kommune har indbyggerne i gennemsnit gæld for mere end 1,5 millioner. Det er mere end fem gange så meget som i kommunen med den laveste gennemsnitlige gæld på godt 290.000 kr.

Der er markante geografiske forskelle på, hvor meget danskerne skylder til banker og realkreditinstitutter.
Det har Mybanker kortlagt i en undersøgelse af, hvor meget gæld voksne over 18 havde ved udgangen af 2024, samt hvordan den gennemsnitlige gæld fordeler sig i landets kommuner.
Kortlægningen viser, at gældsniveauet hænger tæt sammen med kommunernes boligpriser, forklarer Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
"Bor man i en ejerbolig i en kommune med høje boligpriser, har man sandsynligvis en langt højere gæld, end hvis man bor i en kommune, hvor det er billigere, eller hvis man bor til leje. Høj gæld hænger nemlig ofte sammen med store værdier som en bolig", siger Jens Hjarsbech.
De fem kommuner, hvor indbyggerne i gennemsnit har mest gæld, ligger alle i Region Hovedstaden, hvor boligpriserne også er højest. Men tre ud af de fem kommuner med mindst gæld ligger også i Region Hovedstaden. Det hænger sammen med, at langt de fleste indbyggere i de tre kommuner bor til leje.
Gentofte Kommune topper listen med en gennemsnitlig gæld i 2024 på godt 1,5 mio. kr. I den anden ende ligger indbyggerne i Brøndby Kommune med en gennemsnitlig gæld på 290.000 kr.
|
Højest gæld pr. indbygger 2024, kr. |
Lavest gæld pr. indbygger 2024, kr. | ||
|
Gentofte |
1.547.706 |
Brøndby |
290.410 |
|
Rudersdal |
1.252.804 |
Ærø |
299.350 |
|
Hørsholm |
1.246.257 |
Albertslund |
313.684 |
|
Dragør |
1.015.371 |
Ishøj |
335.507 |
|
Lyngby-Taarbæk |
834.029 |
Læsø |
386.321 |
Kilde: Danmarks Statistik og Mybanker. Gæld til det offentlige indgår ikke i opgørelsen. Opgjort ultimo året.
Lignende geografiske forskelle i udviklingen siden 2023
Den gennemsnitlige gæld er også steget mest fra 2023 til 2024 i en række hovedstadskommuner. Her ligger Hvidovre i toppen med en stigning på 4 pct.
Én kommune i top fem ligger uden for Region Hovedstaden, og det er Langeland Kommune, hvor gælden er steget med 3,4 pct. fra 2023 til 2024.
Umiddelbart er det dog ifølge Jens Hjarsbech ikke hovedsageligt en konsekvens af stigende boligpriser. Her er der nemlig tale om anden gæld end prioritetsgæld – realkreditlån eller prioritetslån i banken – der driver det meste af stigningen. Det kan fx være billån eller anden type forbrugslån.
Fire ud af de fem kommuner med størst fald i gælden ligger i Jylland, hvor den gennemsnitlige gæld pr. indbygger er faldet mest i Lemvig, nemlig med 4,9 pct.
"Mange forhold kan spille ind i ændringerne i gælden. Stigende boligpriser kan fx øge behovet for at låne penge eller gøre det muligt at optage lån i sin friværdi. Faldende renter fra 2023 til 2024 kan også have gjort det mere attraktivt at optage gæld. Omvendt har stigende indkomster og et fald i inflationen betydet, at mange har haft mulighed for at betale af på deres gæld", siger Jens Hjarsbech.
"Desuden kan få personer med høj gæld påvirke tallene på kommuneniveau, særligt i de mindre kommuner, så der er også en grad af tilfældighed i udviklingerne", siger Jens Hjarsbech.
| Størst stigning 2023-2024, pct. | Størst fald 2023-2024, pct. | ||
|
Hvidovre |
4,0 |
Lemvig |
-4,9 |
|
Dragør |
3,5 |
Skive |
-4,3 |
|
Langeland |
3,4 |
Glostrup |
-2,4 |
|
Furesø |
3,2 |
Læsø |
-2,0 |
|
Egedal |
3,0 |
Aabenraa |
-1,4 |
Kilde: Danmarks Statistik og Mybanker. Gæld til det offentlige indgår ikke i opgørelsen. Opgjort ultimo året.
Udviklingen over fem år
Det er også hovedstadskommuner, der topper i udviklingen af gæld over en femårig periode. Den gennemsnitlige gæld blandt indbyggerne i Gentofte Kommune er steget med 12,1 procent fra 2019 til 2024.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at den gennemsnitlige gæld i Lemvig Kommune i samme periode er faldet med næsten en fjerdedel fra 640.000 kr. til 491.000 kr.
"De store fald i gælden i flere kommuner hænger sammen med udviklingen i renterne på realkreditlån siden 2019. Da renterne steg, faldt værdien af de fastforrentede lån kraftigt. Det betød, at boligejernes gæld på papiret blev mindre. Samtidig valgte mange at omlægge deres lån og bruge gevinsten til at betale anden gæld af", siger Jens Hjarsbech.
|
Størst stigning 2019-2024, pct. |
Størst fald 2019-2024, pct. |
||
|
Gentofte |
12,1 |
Lemvig |
-23,2 |
|
Frederiksberg |
9,2 |
Ringkøbing-Skjern |
-18,7 |
|
Hvidovre |
7,5 |
Odsherred |
-18,7 |
|
Hørsholm |
6,8 |
Aabenraa |
-17,8 |
|
Rudersdal |
6,7 |
Skive |
-17,6 |
Kilde: Danmarks Statistik og Mybanker. Gæld til det offentlige indgår ikke i opgørelsen. Opgjort ultimo året.
Se tallene for danskernes gæld i 2024 i alle landets kommuner her: https://www.mybanker.dk/undersoegelser/gaeld/
Kontakter
Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker
Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked
Links
Om Mybanker
Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren
Følg pressemeddelelser fra Mybanker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker
Bankernes udlånsrenter faldt gennem 20255.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for december 2025 Bankernes renter på både bolig- og andelsboliglån faldt støt gennem 2025. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Rentefald giver ny rekord for bankernes boliglånsrenter2.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for november 2025 Fald i bankernes renter på boliglån i november har bragt renten ned på det laveste i statistikkens historie. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
I disse kommuner er huspriserne steget mindre end lønnen17.11.2025 08:45:12 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet har fart på, og mange steder opbygger boligejerne store formuer i disse år. Men i mange andre af landets kommuner er huspriserne faktisk slet ikke fulgt med lønningerne. Det gør det nemmere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. Vi sammenligner her husprisudviklingen i landets kommuner med lønudviklingen.
Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i oktober4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for oktober 2025 Bankerne holdt renterne på både bolig- og andelsboliglån uændrede i oktober. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Fortsat rekordlave boliglånsrenter i bankerne i september2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for september 2025 Bankerne holdt renterne på både bolig- og andelsboliglån uændrede i september. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum