Bankerne holder boligrenterne i ro trods Nationalbankens renteforhøjelse i september
2.10.2026 06:00:00 CEST | Mybanker | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for september 2026
Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning. Det viser Mybankers rentestatistik, der opgør de renter, bankkunder får tilbudt af bankerne gennem Mybankers portal.
Det seneste halvår har budt på stigende markedsrenter bl.a. pga. inflationsfrygt som følge af uroen i Mellemøsten. Det har fået Den Europæiske Centralbank og dermed også Nationalbanken til at hæve renterne to gange med i alt 0,5 procentpoint. Samtidig er realkreditrenterne steget - de korte af dem er steget med næsten et procentpoint fra 1,9 pct. i februar til 2,8 pct. i september.
På trods af de stigende markedsrenter har bankerne holdt boliglånsrenterne helt i ro siden februar, og det gælder også her i september. De gennemsnitlige renter på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – var i september 3,8 pct., mens gennemsnitsrenten på andelsboliglån var 3,6 pct.
”Der er hård konkurrence om boligkunderne blandt bankerne i disse år. Det er det, der får bankerne til at holde renterne i ro, selvom markedsrenterne stiger. Ingen har lyst til at blinke og være den første til at hæve i frygt for at miste konkurrenceevne”, siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.

Stigende forskel på laveste og højeste tilbudte renter
Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter på lån, som Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I september lød den gennemsnitlige forskel på 0,6 procentpoint for boliglån og 0,25 for andelsboliglån, hvilket for boliglån er den højeste siden foråret 2025.
Dette er dog et gennemsnit over alle ansøgninger i september. Nogle brugere har oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte renter på knap 1,5 procentpoint for andelsboliglån og over 2 procentpoint for boliglån i september.
”Renter er ikke de samme fra bank til bank, selvom de ikke bevæger sig i øjeblikket. Derfor er det altid en god ide at indhente tilbud fra flere banker, når man skal låne penge, for der kan være store beløb at spare”, siger Jens Hjarsbech.
Køber man fx en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder en renteforskel på 2 procentpoint en mulig besparelse på hele 12.000 kr. før skat i lånets første år.

Bag tallene
Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til tre banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til et af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.
Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.
Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.
Renten er opgjort som den effektive årlige rente.
Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).
Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.
Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer fast 2. hverdag efter månedsafslutning.
Nøgleord
Kontakter
Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker
Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Mybanker
Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren
Følg pressemeddelelser fra Mybanker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker
Bankernes boligrenter trodser fortsat det stigende rentepres2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for august 2026 Mens realkreditrenterne stiger, holdt bankerne boliglånsrenterne i ro i august måned. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Uændrede boliglånsrenter i juli4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for juli 2026 Bankerne holdt boliglånsrenterne uændrede i juli måned. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Fortsat rentestilhed i bankerne i juni2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for juni 2026 Nationalbankens rentestigning har stadig ikke ført til højere boliglånsrenter i bankerne. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Stigende renter på andelsboliglån i maj4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for maj 2026 Bankernes renter på andelsboliglån steg i maj måned, mens boliglånsrenterne var uændrede. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Bankrenterne ligger fladt, selvom markedsrenterne er steget4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for april 2026 Bankernes renter på både bolig- og andelsboliglån var uændrede i april måned. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


