Grov tone over for butiksansatte fortsætter: Antallet af chikanesager stiger i Circle K
27.1.2026 06:00:00 CET | Circle K | Pressemeddelelse
”Syge kælling”, ”Hjernedøde so”, ”Fuck jer” – det er bare nogle af de ord, som er sagt til Circle Ks medarbejdere. Tonen over for butiksansatte i Danmark bliver fortsat grovere. Hos Circle K er antallet af indberettede sager om chikane og uacceptabel kundeadfærd steget markant det seneste år. Den negative udvikling fortsætter på trods af gentagne indsatser og fælles kampagner i detailbranchen.

I 2025 blev der indberettet 343 sager om chikane i Circle Ks danske butikker. Det er en stigning fra 289 sager i 2024, svarende til næsten 20 procent på blot ét år.
En episode fra en Circle K-butik illustrerer problemets karakter:
En kunde beder om to pakker cigaretter og to pølsebrød. Da medarbejderen har pakket pølsebrødene, råber kunden: “STOP FOR FANDEN, jeg vil sgu hellere have de her croissant-pølsehorn.” Medarbejderen svarer roligt, at varerne blot kan byttes. Kunden eskalerer situationen med ordene: “Luk nu bare røven og gør, som jeg beder dig om.” Medarbejderen beder herefter kunden forlade butikken. Kunden forlader stedet under fortsatte verbale overfusninger.
”Det her er desværre et meget genkendeligt billede for mange af vores medarbejdere. Små misforståelser eller hverdagssituationer kan hurtigt eskalere, og tonen kan blive både grov og nedladende,” siger HR-direktør Marion Grønbæk Weis, Circle K Danmark.
En udfordring i detailbranchen
Chikane mod butiksansatte er ikke et isoleret problem for Circle K, men en udfordring, som store dele af detailbranchen i Danmark oplever. Circle K deltager derfor hvert år i en fælles kampagne med HK Handel og resten af detailbranchen for at sætte fokus på den gode tone, respekt og tryghed på arbejdspladsen.
Samtidig har Circle K gennem flere år arbejdet målrettet med interne indsatser som konfliktnedtrappende træning, kurser for medarbejdere og ledere samt implementering af lydoptagelse i særligt udsatte butikker.
”Vi gør meget for at klæde vores medarbejdere på til svære situationer, men ansvaret for en ordentlig tone går begge veje. Ingen skal finde sig i at blive talt grimt til, truet eller ydmyget på deres arbejde,” siger Marion Grønbæk Weis.
Circle Ks indrapporterede sager viser, at de mest udsatte Circle K-stationer fortsat ligger i Aarhus-området og på Københavns Vestegn.
Ny kampagne: Dit smil, det smitter
For fjerde år i træk lancerer Circle K nu en landsdækkende kampagne for at fremme den gode tone i kædens 205 butikker.
Årets kampagne har titlen ”Dit smil, det smitter” og løber fra 26. januar til 1. februar 2026.
Som noget nyt belønnes kunder, der udviser god opførsel og en respektfuld tone. Kunder får mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor der trækkes 20 vindere af 1.000 kroner hver.
”Langt de fleste af vores kunder er heldigvis venlige og ordentlige, og det vil vi gerne anerkende. Med årets kampagne ønsker vi både at sige tak til dem, og samtidig minde om, at den gode tone gør en reel forskel for de mennesker, der står bag disken,” siger Marion Grønbæk Weis.
Om chikane hos Circle K Danmark
- Antallet af indberettede chikanesager steg fra 289 i 2024 til 343 i 2025.
- Chikanesagerne omfatter bl.a. råb, grimt sprog, nedladende kommentarer og trusler.
- De mest udsatte butikker ligger i Aarhus-området og på Københavns Vestegn.
- Circle K har kørt årlige kampagner mod chikane siden 2023.
- Virksomheden gennemfører løbende træning i konfliktnedtrapning og andre forebyggende tiltag for butiksmedarbejdere.
Om kampagnen Dit smil, det smitter
- Kampagneperiode: 26.01.26 – 01.02.26
- Landsdækkende kampagne i Circle Ks 205 danske butikker
- Fokus på respekt, god tone og positiv kundeadfærd
- Kunder kan deltage i en konkurrence med 20 præmier á 1.000 kr.
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comOm os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. 208 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
56 procent flere elbiler i Aalborg på et år – nu forbedres lademuligheder27.4.2026 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Aalborg Kommune er steget med 56 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere på tankstationer i Aalborg og Nørresundby.
Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse24.3.2026 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne spiser i stigende grad måltider uden for hjemmet. Samtidig betyder de mange nye elbiler, at flere opholder sig længere tid på landets servicestationer, når bilen skal lades op. Den udvikling vil Circle K nu omsætte til vækst på madområdet.
Ingen børn skal stå uden fødselsdag – nu styrkes indsatsen for udsatte børnefamilier20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Mødrehjælpens indsats ”Fødselsdagshjælp” nå ud til endnu flere udsatte børnefamilier i Danmark. Det sker efter at Circle K har doneret 2,6 mio. kr. til indsatsen og fået en hjælpende hånd fra kunder i hele landet.
Kampdag: Kvinder sætter retningen på landets servicestationer6.3.2026 12:05:41 CET | Pressemeddelelse
Tankstationen var tidligere en mandebastion. I dag er billedet vendt. Over halvdelen af Circle Ks 200 danske stationer ledes nu af kvinder.
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum