Trafikken på Storebælt slog rekord i 2025

Del

Mere end 14 millioner køretøjer passerede Storebælt i 2025, der blev et rekordår for Danmarks vigtigste forbindelse. Væksten skyldes til dels en målrettet indsats for at holde broen farbar døgnet rundt.

2025 var det hidtil travleste år for Storebæltsbroen. I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal siden forbindelsen åbnede i 1998, og meget højere end den hidtidige rekord fra 2024 på 13.680.000 køretøjer.

Væksten skyldes primært en stor stigning i personbiler og en mindre stigning i lastbiler. Rekorden blev sat til trods for, at 2024 var et skudår og dermed havde én dag mere med trafik. 2025 bød også på månedsrekord, først i juli og derefter igen i august.  

Hos Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, peger man på flere årsager til trafikvæksten.  

“Vores vigtigste opgave er at sikre mobiliteten mellem Øst- og Vestdanmark, og en del af forklaringen er, at vi har gjort en meget stor indsats for at holde broen mest muligt åben. For eksempel ved at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejde på de tidspunkter, hvor det generer færrest muligt bilister, og en række tiltag til at modvirke de uheld, der kan skabe køer på broen”, siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.

Sund & Bælt har de seneste år arbejdet fokuseret med at forbedre sikkerheden for trafikanterne ved bl.a. at investere i nye vindskærme, bedre varsling om trafikforhold og mobile autoværn, så trafikken hurtigt kan flyttes mellem banerne efter behov.

I 2025 var der også ekstraordinære begivenheder, der kunne mærkes på Storebælt. Da den populære britiske musiker Ed Sheeran holdt en serie af udsolgte koncerter i Tårnby, kunne det måles direkte i trafiktallene. Netop i ugen hvor koncerterne fandt sted, blev der sat ny ugerekord med 340.200 køretøjer – 1,2 procent over den tidligere rekord fra uge 31 i 2022. 

Også på døgnniveau blev der sat nye rekorder i begge retninger, hvor den østgående døgnrekord blev slået én gang, mens den vestgående døgnrekord blev forbedret hele tre gange i løbet af 2025. 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Nye priser på Storebælt i 2026 for fritidstrafikken5.12.2025 12:38:57 CET | Pressemeddelelse

Priserne for at passere de grønne ekspresbaner med bizz eller nummerplade stiger fra 201 til 205 kr. 1. januar 2026. For personbiler, der betaler kontant eller med kort, stiger prisen til 235 kr. Besparelsen ved at benytte ekspresbanerne bliver dermed 30 kr. Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset. Ekprespris kræver ikke længere en særaftale Fra 1. januar 2026 bliver det lettere at opnå ekspresprisen med bizz eller nummerpladebetaling. Hidtil har det krævet en Storebælt Privataftale, men fremover vil man automatisk opnå besparelsen uden behov for en særskilt aftale. Det gælder, uanset om man er kunde hos Brobizz, ØresundPay eller øvrige udbydere. Formålet er at forenkle processen for alle privatkunder, uanset hvilken udbyder man benytter. Sådan ser priserne ud for privatkunder i 2026 Køretøjstype Eksprespris Kort- og kontantpris MC / personbil under 3 m 109 kr. 125 kr. Personbil under 6 m

Prisændringer for erhvervskunder på Storebælt i 20265.12.2025 12:38:12 CET | Pressemeddelelse

1. januar 2026 stiger prisen for at passere Storebælt med grøn rabat for lastbiler og busser mellem 10-20 meter fra 874 kr. til 887 kr. Prisen uden grøn rabat stiger fra 1.005 kr. til 1020 kr. Dermed bliver besparelsen 133 kr. med grøn rabat. Priserne for at passere Storebælt justeres årligt i takt med den generelle prisudvikling og reguleres på baggrund af forbrugerprisindekset. Grøn rabat erstattes af eksprespris for lette erhvervskøretøjer I det nye år vil lette erhvervskøretøjer automatisk få turen til eksprespris, hvis der betales med bizz eller nummerplade i ekspresbanerne. Det betyder, at grøn rabat afskaffes, og man skal derfor ikke længere søge om grøn rabat for at få en besparelse. Ekspresprisen i en almindelig personbil med bizz eller nummerplade bliver 205 kr. i 2026. Grøn rabat vil fortsat være gældende for alle tunge erhvervskøretøjer. For at opnå grøn rabat kræver det, at ens køretøj opfylder betingelserne. Find alle priser og læs mere om betingelser for Grøn rabat på St

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye